Gå videre til hovedindholdet

Fuglefordringshuse

En dejlig havegave, for at passe min søsters to børn, er faldet i min turban - to enkle, men søde fuglefodringshuse og en pose æbler til at sætte i husene. Foderhusets brugsanvisning angiver, at der kan anvendes fodringskugler, men jeg er nu rigtig glad for æblerne. Husene skal nemlig hænge i den japanske fyr over terrassen, så der er ingen grund til at risikere uvelkomne planter i terrassen fra "frøspild"- specielt ikke, når der er et godt alternativt! Og fodring med frø kan fint finde sted andre steder i haven.



Husene stod i råt træ og med min hang til pensler og sort , så gik der ikke længe, før de havde ændret farve. Og mon ikke fuglene er ligeglad med hvilken farve husene har!

Husene hænger som sagt i den japanske fyr på terrassen, sådan at vi kan se dem fra stuen. Nu håber vi så, at fuglene finder æblerne og at de kan vænne sig til aktivitet i stuen samtidig med, at de spiser deres mad. Det vil være så hyggeligt at kunne observere havens fugle fra stuen :-)

Kommentarer

  1. Det ser så fint og hyggeligt ud :o)

    SvarSlet
  2. Foderpladser til fuglene kan man ikke få nok af. En dejlig takkegave ;-))

    Go' søndag

    SvarSlet
  3. Fru Friis: Ja, det er dejligt at se på fra stuen. Er spændt på at se, om fuglene kan finde husene!
    Madam Bæk: Enig der kan ikke komme for mange, så det var en rigtig dejlig takkegave.

    SvarSlet
  4. Flot og enkelt design! Den sorte står godt til æblerne, som fuglene elsker. Og mon ikke de finder dem og ikke lader sig forstyrre af lidt liv i stuen. Ved du mon, hvor de har købt dem?

    /Birgitte

    SvarSlet
  5. Dejligt at blive værdsat og hvor er det smukt i sort.....jeg er sikker på at de nok skal finde frem til det skønne æble :0)

    Dorthe

    SvarSlet
  6. Birgitte: De er købt i Aldi. Jeg håber fuglene finder dem, så vi kan se på lidt fugleliv fra sofaen :-)
    Dorthe: Ja, den sorte gjorde dem godt - håber fuglene er enige ;-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Før og nu - del I

I de seneste par weekender har jeg været på havevandring i haven sammen med dels et hold venner og dels svigerfamilien. Det var lang tid siden alle have været her, så det var lidt sjovt at vise rundt og vise det, som jeg har fået lavet den sidste års tid. Inspireret heraf har jeg derfor skrive lidt om det - dette er det første indlæg ud af et par stykker. Ligusterhækken blev fjernet i efteråret 2011. Hækken var meget fyldig og var på de bredeste steder 2 meter. Det gav mig derfor en del mere jord at arbejde med. Stakittet kom ret hurtigt op og har givet en rigtig god ramme om haven. Hvor er det skønt at jeg ikke skal bede mine forældre om at hjælpe med at klippe den brede og 2 meter høje hæk. Nu kan vi sammen bruge tiden på andre mindre tunge opgaver. Jeg var meget i tvivl om, hvordan jeg skulle slutte op mod stakittet, for at slå plæne mellem stolperne fandt jeg ikke specielt tiltrækkende. Men det er sørme endt med, at der er lavet et bed hele vejen langs stakittet - d...