Gå videre til hovedindholdet

Lokal kuriositet



Et lokalt tilløbsstykke havde premiere idag kl. 17. Det er et af Danmarks første animerede julelysshows synkroniseret til musik. Hver år kører rigtig mange forbi og holder ind i vejkanten for at se og lytte til showet.

Jeg kører forbi hver dag på vej hjem fra arbejde, idet showet er kun aktivt om eftermiddagen og aftenen. Jeg kommer egentligt i sådan et dejligt julehumør, hver gang jeg ser alle julelysene!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Spæde stauder

Det er en herlig tur i haven, når stauderne begynder at poppe op af jorden. Det er fantastisk sådan en vilje planterne har trods det, at jorden endnu er halvfrossen og at det må være koldt at komme op i det fri. Gemseroden har fundet vej - tænkt sig at den allerede begynder at blomstre om et par måneder, som én af de første stauder. Jeg kan godt forstå, at den har travlt med at komme op nu. Lidt senere og det er hen i maj/juni begynder akelejerne at blomstre. De to-årige planter, som dukker op mange steder, hvis man ikke lige er efter dem og får fjernet frøstandende inden de når at smide frøene. Den lyserøde storkenæb - geranium x oxonianum - på det midterste billede starter blomstringen i juni og den har startet sin vej til et overdådigt lyserødt hav. Heller ikke katosten holder sig tilbage, selvom den starter sin blomstring senere end de andre nævnte. Jeg er meget spændt på, om den får rigtig fat i år og blomstrer flot, for sidste år brugte den al sin kraft på at ...

Glædelig jul

Dagen i dag er gået med de sidste forberedelse til de kommende juledage. De sidste julegaver skal pakkes ind, den sidste julepynt skal hænges op og julebordspynten skal planlægges. Desuden har vi forberede det af maden, som kan forberedes inden de kommende juledage. De små kartofler, som skal brunes, er kogt. Anden har været i ovnen og spredte en skøn duft - for mig er det en duft, som er forbundet med julens dufte. Andeduften krydret med julemusik af Michael Boblé, så er julestemningen nu helt i top. Der er fortsat lidt krydderurter at hente i haven. Medisterpølsen er kogt med timian. Men det var en kort "fornøjelse" at gå i haven i dag, for kulden gik gennem marv og ben. Også planterne reagerer på kulden og "kollapser" i frostgraderne.  Men mon ikke persillen når at rette sig lidt med de kommende dages +grader, så vi kan hente lidt til pynten til julefrokosten. Billederne er taget i formiddags og først over middag kom sneen hertil - nu er det hele hvidt...