Gå videre til hovedindholdet

Ribe

Vi har været en tur hjemme i Ribe dels til rund fødselsdag og til dels for at være sammen med familie. Inden vi tog den lange tur hjem til Nordsjælland var vi af svigerfar og svigermor inviteret til frokost på Weiss Stue - restauranten bærer tydelig men nydelig præg af, at være Ribes ældste restaurant ex. gamle kakler på væggene, drøåbninger der er 170 cm høje og småsprossede vinduer med forsatsruder.

Weiss stue er restauranten i huset med bindingsværk, som ses på billedet. En rigtig hyggelig restaurant, som er et måltid værd, hvis man er på de kanter.

Vi havde en stue for os selv på restauranten, hvor vi sad og hyggede. Pludselig kunne vi høre, at der kom et optog forbi i gågaden. Det måtte vi da ud for at se. Juleoptoget bestod bl.a. af heste, hestevogne, et spillende politikorps og en musikgarde. Men derudover var der også børn og voksne klædt som i gamle dage og ældre herrer på ældre cykler.

Ribe har lige fejret byens 1300 års jubilæum og er dermed Danmarks ældste by - jeg gætter på, at de udklædte mennesker var en del af fejringen af jubilæet.


Efter frokosten gik vi en kort tur hen til bilerne forbi Ribe Domkirke. Det er muligt at komme op i det 550 m høje tårn, hvorfra der er god udsigt over marsklandskabet omkring. Da jeg studerede på Ribe Katedralskole og sidenhen boede i Ribe, var jeg ofte en tur oppe i tårnet. Vi lærte efterhånden, at være opmærksomme på tidspunktet, for hver dag kl. 12 og 15 spiller de store klokker i tårnet melodien om Dronning Dagmar - det er ikke sjovt at stå lige ved siden af klokkerne på det tidspunkt!

Fotoet herover er lidt sjovt - domkirke bygningerne står lige og er trods deres høje alder ikke begyndt at hælde!

En anden grund til at besøge domkirken er for at se COBRA-maleren Carl-Henning Pedersens farveglade udsmykning af kirkens korrunding. Der er rigtig meget historie omkring Ribe Domkirke - du kan læse mere her. I det hele taget er Ribe en by, som jeg absolut kan anbefale at aflægge et besøg - der er så meget spændende historie og god atmosfære både for store og for små!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Spæde stauder

Det er en herlig tur i haven, når stauderne begynder at poppe op af jorden. Det er fantastisk sådan en vilje planterne har trods det, at jorden endnu er halvfrossen og at det må være koldt at komme op i det fri. Gemseroden har fundet vej - tænkt sig at den allerede begynder at blomstre om et par måneder, som én af de første stauder. Jeg kan godt forstå, at den har travlt med at komme op nu. Lidt senere og det er hen i maj/juni begynder akelejerne at blomstre. De to-årige planter, som dukker op mange steder, hvis man ikke lige er efter dem og får fjernet frøstandende inden de når at smide frøene. Den lyserøde storkenæb - geranium x oxonianum - på det midterste billede starter blomstringen i juni og den har startet sin vej til et overdådigt lyserødt hav. Heller ikke katosten holder sig tilbage, selvom den starter sin blomstring senere end de andre nævnte. Jeg er meget spændt på, om den får rigtig fat i år og blomstrer flot, for sidste år brugte den al sin kraft på at ...

Glædelig jul

Dagen i dag er gået med de sidste forberedelse til de kommende juledage. De sidste julegaver skal pakkes ind, den sidste julepynt skal hænges op og julebordspynten skal planlægges. Desuden har vi forberede det af maden, som kan forberedes inden de kommende juledage. De små kartofler, som skal brunes, er kogt. Anden har været i ovnen og spredte en skøn duft - for mig er det en duft, som er forbundet med julens dufte. Andeduften krydret med julemusik af Michael Boblé, så er julestemningen nu helt i top. Der er fortsat lidt krydderurter at hente i haven. Medisterpølsen er kogt med timian. Men det var en kort "fornøjelse" at gå i haven i dag, for kulden gik gennem marv og ben. Også planterne reagerer på kulden og "kollapser" i frostgraderne.  Men mon ikke persillen når at rette sig lidt med de kommende dages +grader, så vi kan hente lidt til pynten til julefrokosten. Billederne er taget i formiddags og først over middag kom sneen hertil - nu er det hele hvidt...