Gå videre til hovedindholdet

Rhododendron spagnum

Det gode efterårsvejr er igen blevet udnyttet til fulde. Skovbedet bagerst i haven har fået et tykt lag rhododendron spagnum.

Spagnum er hentet på trailer herfra. Ialt 1 kubikmeter var der lige akkurat plads til og da spagnummen er luftig og let i strukturen tog det ikke lang tid, før alt var kørt ind i beddet.

Beddet skal rumme blåbær og klatrehortensia. Jeg har planer om, at grave store huller til planterne og fjerne jorden der graves op. Det er fristende at blande jorden fra hullet med spagnum. Herved hæves ph-værdien lidt, hvilket blåbærene sagtens kan klare. Men jeg tør nu alligevel ikke gøre det, for den almindelige jord vil  langsomt "æde" spagnums luftige struktur.

Nu skal vi så tage stilling til, hvilke blåbær der skal plantes i beddet og hvor mange - ihvertfald plantes tre forskellige og enten én eller to af hver. Skal der plantes andre surbundsbær eller andre surbundplanter? Hvilke klatrehortensia skal plantes op af den sorte gavl? Og hvilke af de indkøbte løg skal sættes i beddet? Forberedelsesfasen er overstået, vi skal igang med den konkrete planlægningsfase!

Kommentarer

  1. Hvis det er rhodojorden fra Lynge så er den allerede blandet med jord, og jeg har fået megen skæld ud fra rhodofolk for at bruge den, men til dit formål er det sikkert fint og om du så får blandet lidt mere i gør nok ikke den store forskel (men ikke for leret). Man kan også holde jorden sur ved hvertår at tilføre lidt eksta surt material, f.eks. grannåle.

    Blåbærene vil du blive rigtig glad for, de er nemlig også gode haverunde nippebær,men her har solsorten fundet dem og nipper dem hurtigere end vi kan, men min tidligere solsort var mere veldresseret (den fik dog lige så mange kirsebær som den ville med blåbærrene havde den ikke smag for).

    Husk at blåbær gerne vil ha en del lys, de er ikke helt som mange andre surbundsplanter og står de for mørkt falder udbyttet drastisk. Bare et hint, der hvor jeg boede før gav de nemlig godt, men efterhånden som hækken voksede til faldt udbyttet.

    SvarSlet
  2. Hej Karen
    Ja, det er rhodo-jorden fra Lynge. Sælgeren var også lidt betænkelig ved, at jeg overvejede at blande jord i - så forstår jeg bedre!
    Så er jeg meget spændt på, om blåbærene får lys nok, hvor jeg har planer om at plante dem - endnu en grund til, at jeg skal have hjortetakstræet "dræbt" ;-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Foto-aftale i Botanisk have med Signe

Signe og jeg havde en fantastisk dejlig eftermiddag i Botanisk have hvor vi fik skudt mange billeder samtidig med, at hyggede og delte erfaringer. Signe tog en masse flotte billeder, som du kan se i hendes indlæg og hun viser også et eksempel på, hvad det gør ved billedet, når lysstyrken ændres. Jeg arbejdede en del med dybdeskarphed i billederne og legede med de forskellige muligheder, som blænden giver. Det er et utroligt vigtigt 'værktøj' for os havebloggere/-'fotografer'. Blændvidden kan bruges til at regulere skarpen ift. om vi ønsker at stille skarp på blot én blomst eller hvis vi ønsker at vise et helt bed, hvor alle planter er lige skarpe. Her et par eksempler på hvordan blændvidden kan bruges. På det øverste billede af cameliaen er der brugt en høj blændværdi f/36 og derfor er det både blomst og baggrund, som står skarpt. På det nederste er der brugt en lav blændværd f/8 og dermed står blomsten tydeligt frem og baggrunden er sløret. Nedenstå...

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...

Foråret er skudt igang

Hvilken vidunderlig dag med solskin. Vi kan ikke prale med høje temperaturer, men med den rigtige påklædning, så var det en fantastisk dag i haven. Ikke mindre end 2,5 time blev det til og så havde jeg alligevel ikke lyst til at fortrække ind igen. Men jeg var ikke alene i haven. En solsort, som har en fantastisk tillid og tør komme ret tæt på. Indimellem får vi også en lille snak. Og jeg kan komme så tæt på den som én meter uden at den flyver væk. Herligt med en ny ven, som også er i haven, når jeg er :-) Mon ikke dette er en våriris. Den står helt alene og er den eneste i hele haven. Skøn lille sag, som er én af de første til at springe ud - end ikke krokus er sprunget ud, men det varer ikke længe, før end de første gule krokus er der.