Gå videre til hovedindholdet

Rhododendron spagnum

Det gode efterårsvejr er igen blevet udnyttet til fulde. Skovbedet bagerst i haven har fået et tykt lag rhododendron spagnum.

Spagnum er hentet på trailer herfra. Ialt 1 kubikmeter var der lige akkurat plads til og da spagnummen er luftig og let i strukturen tog det ikke lang tid, før alt var kørt ind i beddet.

Beddet skal rumme blåbær og klatrehortensia. Jeg har planer om, at grave store huller til planterne og fjerne jorden der graves op. Det er fristende at blande jorden fra hullet med spagnum. Herved hæves ph-værdien lidt, hvilket blåbærene sagtens kan klare. Men jeg tør nu alligevel ikke gøre det, for den almindelige jord vil  langsomt "æde" spagnums luftige struktur.

Nu skal vi så tage stilling til, hvilke blåbær der skal plantes i beddet og hvor mange - ihvertfald plantes tre forskellige og enten én eller to af hver. Skal der plantes andre surbundsbær eller andre surbundplanter? Hvilke klatrehortensia skal plantes op af den sorte gavl? Og hvilke af de indkøbte løg skal sættes i beddet? Forberedelsesfasen er overstået, vi skal igang med den konkrete planlægningsfase!

Kommentarer

  1. Hvis det er rhodojorden fra Lynge så er den allerede blandet med jord, og jeg har fået megen skæld ud fra rhodofolk for at bruge den, men til dit formål er det sikkert fint og om du så får blandet lidt mere i gør nok ikke den store forskel (men ikke for leret). Man kan også holde jorden sur ved hvertår at tilføre lidt eksta surt material, f.eks. grannåle.

    Blåbærene vil du blive rigtig glad for, de er nemlig også gode haverunde nippebær,men her har solsorten fundet dem og nipper dem hurtigere end vi kan, men min tidligere solsort var mere veldresseret (den fik dog lige så mange kirsebær som den ville med blåbærrene havde den ikke smag for).

    Husk at blåbær gerne vil ha en del lys, de er ikke helt som mange andre surbundsplanter og står de for mørkt falder udbyttet drastisk. Bare et hint, der hvor jeg boede før gav de nemlig godt, men efterhånden som hækken voksede til faldt udbyttet.

    SvarSlet
  2. Hej Karen
    Ja, det er rhodo-jorden fra Lynge. Sælgeren var også lidt betænkelig ved, at jeg overvejede at blande jord i - så forstår jeg bedre!
    Så er jeg meget spændt på, om blåbærene får lys nok, hvor jeg har planer om at plante dem - endnu en grund til, at jeg skal have hjortetakstræet "dræbt" ;-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Juledekorationer hos søster

Da vi var hos min søster forleden, så benyttede jeg lejligheden til at tage lidt billeder af hendes juledekorationer. Jeg synes, at hun er rigtig dygtig til at binde og lave dekorationer, så det er altid en fornøjelse at komme på besøg og se, hvad hun nu har fundet på.

Specielt her til jul, har hun mange forskellige. Nogle af dem er nye og andre er gamle, som er frisket op med nyt, men alle smukke dekorationer, som oser af jul.






En lille smagsprøve på nogle af dekorationer som skaber stemning hos søster :-)

Rød havesyre

Hurra - Jeg opdagede igår, at planterne i haven begynder at røre på sig. Èn af de første jeg har fået øje på er rød havesyre, som står med små flotte blade. Havesyren står i staudebedet og har fået lov til at smide frø og nu kan jeg se, at den kommer flere steder i bedet, dog uden at den kommer over det hele som "ukrudt". I litteraturen skrives der, at det er en god idé, at fjerne blomsterne inden den sætter frø, idet planten kan være svær at fjerne fordi den har en dybtgående rod. Men indtil videre har jeg ikke haft problemer med, at den spreder sig for meget.

Havesyre findes også i en grøn variant med saftige, græsgrønne blade, men jeg er nu glad for den røde, som giver lidt mere kolorit på bedet. Planten kommer med blomstrerstilke med mange skiveformede rust-/gul-farvede blomster fra midsommer, men umiddelbart er det for mig at se ikke blomsterne, der er det attraktive ved denne urt. Blomsterstandene bliver op til 50-80 cm høje. Planten trives bedst i sol til halvskygge og…

Pæon-aften

Jeg havde en dejlig tirsdag aften, idet jeg var i Hvalsø hos Pæoneksperten. Jeg var så heldig at jeg havde fået lokket min søster med dertil. Arrangementet foregik i pæonhaven, hvor vi havde lejlighed til at gå rundt og nyde alle de dejlig pæoner - og der er rigtig mange forskellige!


Claus Dalby var i haven for at fortælle om sin bog 'Bonderoser og pæoner'. Men lige inden Claus gik på,   så svarede Thomas fra Pæoneksperten på konkrete spørgsmål vedrørende pæoner.

Og jeg blev da lige en kende klogere i forhold til den forestående flytning af min pæon. Thomas fortalte, at for at sikre blomstringen, skal den deles, sådan at der er 3-5 rodskud (tror jeg nok, at han kaldte dem) på hver plante. Pæonen stimuleres derved til at danne nyt rodnet og dermed blomstre - så tager det forhåbenligt ikke mange år, før den blomstrer igen.


Claus er en god fortæller og er god til at krydre sin viden omkring pæoner med små anekdoter fra haveverdenen. Han fortalte bl.a. om hvordan Itoh hybriderne er…