Gå videre til hovedindholdet

Efterårshindbær

Efterårshindbærene står med blomst og er i fld gang med at udvikle bærrene.

Det er helt utroligt så meget hindbærrene er groet på blot de få måneder siden de blev klippet helt ned i foråret. Egentligt mangler grenene støtte for ikke at vælte og egentligt har jeg opbindingspælene liggende, så egentligt skal jeg bare tage mig sammen for at få banket dem i jorden, inden de første grene vælter ned på græsplænen!

Jeg har "tyv-smagt" de første bær og de smager rigtig dejligt, så jeg glæder mig til, at vi kan gå i haven og plukke en skål fuld af dejlige smagfulde bær. De er godt på vej!

Kommentarer

  1. Elsker hindbær og der er da ikke noget bedre end en have tur med indlagt frugt spiseri. Kan godt forstå du glæder dig.

    SvarSlet
  2. Ja, det bliver herligt og med det våde og lune vejr er ventetiden sikkert ikke lang :-)

    SvarSlet
  3. Tilgengæld syntes jeg ikke at der sker noget med blåbærene, måske solsorten nupper dem hver gang et bær modner, for jeg kunne have svoret på at der den anden dag var bær som lignede at de ville være klar efter bare en dag med sol. Suk, vores gamle solsort gjorde ikke den slags, men det nye sted splitter de alting ad, vores gamle travede roligt rundt med os og lod os grave. Gider nemlig ikke det med at skulle sætte net op for at få mine bær i fred, men vil da gerne smage nogle af mine blåbær...

    SvarSlet
  4. Øv, det er da surt, at solsortene er hurtigere end jer - og dem kan man vist ikke dressere ;-) Har du prøvet fugleskræmsler - har set mange fantasifulde påfund, så kunne der gå en helt sport i at finde den mest effektive eller kreative eller grimme eller ...
    Håber I får lov at smage bare lidt af de dejlige powerfood-bær

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Ukrudt top tre

Alle kæmper vist med hvert sit ukrudt i haven - jeg gør ihvertfald. Ina fra Anna's plads havde forleden dag et indlæg om de tre 'værste' ukrudt i hendes have. Den tråd vælger jeg at tage op. Helt uden overdrivelse og yderligere overvejelse, så går første pladsen til skvalderkålen. Den er (næsten) umulig at komme af med og breder sig vildt og voldsomt, hvis den får lov. Jeg har endnu ikke lykkedes med at få ryddet et bed for skvalderkål, for blot et enkelt lille stykke rod, bliver hurtigt til et helt bed. Der er dog en del forslag til planter, som kan klare sig mod skvalderkålen og lukke af for lys til dens fotosyntese og dermed hindrer den i at vokse - se bl.a. denne   artikel. Berit fra Irishaven har skrevet et indlæg om kulsukker mod skvalderkål og jeg har selv skrevet et indlæg om stor tusindstråle . Andenpladsen går til dette ukrudt, som jeg måtte finde navnet på i Ukrudtsnøglen . Jeg fandt frem til, at det må være en lav ranunkel.  Den spreder sig ivrigt i g...

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...

Natlys - nu med rettelse

Så er natlys i blomst også kaldet kl . otte blomsten. Navnet hentyder til, at blomsten springer ud kl . otte ( kl . 20). Men blomsten lever ikke helt op til navnet. For kl . 20 var den ikke sprunget ud og heller ikke kl . 21 hvor dette billede er taget. Men kl . 21.30 stod jeg og iagttog, at de enkelte blomster sprang ud. Et fascinerende skue - det virkede som om, at blomstens kronblade prøvede at holde sammen på blomsten, men pludselig var udspringskraften for stor og kronbladene måtte give efter og åbnede sig i et "smæld" (som jeg selvfølgelig ikke kunne høre). I morgen formiddag står disse blomster stadig og lyser, men som dagen skrider frem vil blomsterne visne mere og mere for til sidst at være visnet helt, som blomsterne der ses i baggrunden af billedet. Blomstringen starter for neden på stilken og bevæger sig opad til toppen - én blomst hver dag. Der er rigtig mange blomster på samme stilk, så på trods af at den enkelte ...