Løvstikke

Løvstikken har vi haft i mange år og er en krydderurt, som vi betragter som et must i haven - men det er sjældent, at vi bruger den. Når vi bruger urten, så er det til suppevisk, i vandet ved de kogende kartofler, i krydderurteblanding i olie til grillretter og i meget sjældne tilfælde i kødretter. Der skal ikke anvendes mange blade, for den er kraftigt smagende og mister ikke smagen ved kogning.

At bruge løvstikken som suppevisk er smart, idet den smager af både selleri, pastinak, porre og persillerod - altså alle de gode grøntsager til at lave en god urtesuppe på. Bare man har rørt urtens blade eller frø, så dufter fingrene kraftigt af selleri, pastinak, porre eller er det persillerod!

Bladene er fjersnitdelte og løvet bliver i vores have ca. 80 cm høj. Derimod bliver den hule stængel med den gule skærmblomst ca. 2 m høj. Stænglen har tendens til at vælte, så derfor bliver den hos os klippet af, inden frøene når at modne. Ja, faktisk er frøene ikke frø, men nødder!

Både løv, rod og frø kan anvendes; bladene som krydderurt i madlavningen, frøene som krydderi enten hele eller knuste og endelig anvendes udtræk af roden medicinsk. Udtræk af rodden er vanddrivende, luftdrivende og krampeløsende og den æteriske olie har antibiotiske egenskaber. 

Planten stammer fra Persien og har været anvendt som krydderurt og lægeurt siden oldtiden.
Løvstikke (Levisticum officinale) kaldes også populært maggiurt, da dens smag minder om Maggiterningen. Og det kan man jo godt forstå med alle dens smagsindtryk af forskellige rodurter.