Gå videre til hovedindholdet

Uønskede kulturplanter

Forleden dag nævnte jeg, at jeg havde erklæret krig i haven. Der er ihvertfald to måske tre kulturplanter, som jeg længere ønsker i haven. Med kulturplanter mener jeg planter, som er forædlet, så de har egenskaber, som vi mennesker ser som ønskede. De to jeg er sikre på er kulturplanter, er efeu og hjortetakstræ. Om mirabellen kan kaldes en "ægte" kulturplante, kan jeg være usikker på.

Da haven blev anlagt, er jeg ganske sikker på, at de plantede efeu var rigtig flotte som bunddække. Men eufen har bredt sig voldsomt, vokser i flere træer og truer med at overtage flere staudebede. Den er ikke længere en plante, som har de ønskede egenskaber. Jeg har ikke kontrol over den, så den skal væk.


Hjortetakstræet er plantet i haven for mange år siden og har vokset sig rigtig stort og kraftigt. Men det skygger for hækken, som dermed er blevet udtyndet og er ved at vælte. Og så kommer den med mange rodskud, som den spreder uhæmmet i hæk, gangsti og bede. Men det værste er, at jeg ikke aner, hvordan det fjernes effektivt. Hvis det fældes vil den jo blot skyde med endnu mere fra roden! Har du en god metode, hører jeg meget gerne.

Mirabellerne er jeg ikke sikker på, kan kaldes kulturplanter, idet de sikkert er vilde og er havnet i haven via fugle eller måske med sten fra naboens træer. De små mirabelletræer popper efterhånden op mange steder i haven og de store træer gror ind over hegnet og skygger bl.a. over efterårshindbærene. Jeg har med held trukket eller gravet de mindre op. De større træer forsøger jeg hvert år at klippe ned eller beskære. Men det bliver det absolut ikke bedre af, de skyder bare med endnu flere grene. Jeg ønsker kun at have ét træ, det træ som står i hegnet i hjørnet af grunden. Det træ, som vi laver det skønneste marabellemarmelade af om efteråret!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Marts 2012 og 2013

Det er utroligt som vejret driller - den første forårsmåned er fyldt med sne og hård frost om natten. Jeg har faktisk lidt svært ved at forstå, at det kan blive ved. Jeg synes ikke, at vi havde så meget frost og sne på samme tid sidste år. For at se, om det var min hukommelse, som spillede mig et pus, så måtte jeg lige tilbage og se i mine arkiver; hvad skete der i haven sidste år på nøjagtig samme tid? 10. marts var jeg i haven for at grave et bed langs stakittet. Og en lille ligusterhæk blev sat som opdeling mellem to bede, der skulle have forskellige farveholdninger. Der var masser af krokus d. 17. marts. Disse krokus står i skrivende stund som små koste, der er dækket under sne. Inden sneen kom var der ikke den mindste antydning af farve på disse krokus. Og lungeurten viste de første blomster og masser af knopper stod på spring til at blomstre. Også lungeurten er dækket under sne. Heller ikke lungeurten så ud til at have en blomstring på vej inden sneens ankomst. ...