Gå videre til hovedindholdet

Uønskede kulturplanter

Forleden dag nævnte jeg, at jeg havde erklæret krig i haven. Der er ihvertfald to måske tre kulturplanter, som jeg længere ønsker i haven. Med kulturplanter mener jeg planter, som er forædlet, så de har egenskaber, som vi mennesker ser som ønskede. De to jeg er sikre på er kulturplanter, er efeu og hjortetakstræ. Om mirabellen kan kaldes en "ægte" kulturplante, kan jeg være usikker på.

Da haven blev anlagt, er jeg ganske sikker på, at de plantede efeu var rigtig flotte som bunddække. Men eufen har bredt sig voldsomt, vokser i flere træer og truer med at overtage flere staudebede. Den er ikke længere en plante, som har de ønskede egenskaber. Jeg har ikke kontrol over den, så den skal væk.


Hjortetakstræet er plantet i haven for mange år siden og har vokset sig rigtig stort og kraftigt. Men det skygger for hækken, som dermed er blevet udtyndet og er ved at vælte. Og så kommer den med mange rodskud, som den spreder uhæmmet i hæk, gangsti og bede. Men det værste er, at jeg ikke aner, hvordan det fjernes effektivt. Hvis det fældes vil den jo blot skyde med endnu mere fra roden! Har du en god metode, hører jeg meget gerne.

Mirabellerne er jeg ikke sikker på, kan kaldes kulturplanter, idet de sikkert er vilde og er havnet i haven via fugle eller måske med sten fra naboens træer. De små mirabelletræer popper efterhånden op mange steder i haven og de store træer gror ind over hegnet og skygger bl.a. over efterårshindbærene. Jeg har med held trukket eller gravet de mindre op. De større træer forsøger jeg hvert år at klippe ned eller beskære. Men det bliver det absolut ikke bedre af, de skyder bare med endnu flere grene. Jeg ønsker kun at have ét træ, det træ som står i hegnet i hjørnet af grunden. Det træ, som vi laver det skønneste marabellemarmelade af om efteråret!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Ukrudt top tre

Alle kæmper vist med hvert sit ukrudt i haven - jeg gør ihvertfald. Ina fra Anna's plads havde forleden dag et indlæg om de tre 'værste' ukrudt i hendes have. Den tråd vælger jeg at tage op. Helt uden overdrivelse og yderligere overvejelse, så går første pladsen til skvalderkålen. Den er (næsten) umulig at komme af med og breder sig vildt og voldsomt, hvis den får lov. Jeg har endnu ikke lykkedes med at få ryddet et bed for skvalderkål, for blot et enkelt lille stykke rod, bliver hurtigt til et helt bed. Der er dog en del forslag til planter, som kan klare sig mod skvalderkålen og lukke af for lys til dens fotosyntese og dermed hindrer den i at vokse - se bl.a. denne   artikel. Berit fra Irishaven har skrevet et indlæg om kulsukker mod skvalderkål og jeg har selv skrevet et indlæg om stor tusindstråle . Andenpladsen går til dette ukrudt, som jeg måtte finde navnet på i Ukrudtsnøglen . Jeg fandt frem til, at det må være en lav ranunkel.  Den spreder sig ivrigt i g...

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...

Natlys - nu med rettelse

Så er natlys i blomst også kaldet kl . otte blomsten. Navnet hentyder til, at blomsten springer ud kl . otte ( kl . 20). Men blomsten lever ikke helt op til navnet. For kl . 20 var den ikke sprunget ud og heller ikke kl . 21 hvor dette billede er taget. Men kl . 21.30 stod jeg og iagttog, at de enkelte blomster sprang ud. Et fascinerende skue - det virkede som om, at blomstens kronblade prøvede at holde sammen på blomsten, men pludselig var udspringskraften for stor og kronbladene måtte give efter og åbnede sig i et "smæld" (som jeg selvfølgelig ikke kunne høre). I morgen formiddag står disse blomster stadig og lyser, men som dagen skrider frem vil blomsterne visne mere og mere for til sidst at være visnet helt, som blomsterne der ses i baggrunden af billedet. Blomstringen starter for neden på stilken og bevæger sig opad til toppen - én blomst hver dag. Der er rigtig mange blomster på samme stilk, så på trods af at den enkelte ...