Gå videre til hovedindholdet

Uønskede kulturplanter

Forleden dag nævnte jeg, at jeg havde erklæret krig i haven. Der er ihvertfald to måske tre kulturplanter, som jeg længere ønsker i haven. Med kulturplanter mener jeg planter, som er forædlet, så de har egenskaber, som vi mennesker ser som ønskede. De to jeg er sikre på er kulturplanter, er efeu og hjortetakstræ. Om mirabellen kan kaldes en "ægte" kulturplante, kan jeg være usikker på.

Da haven blev anlagt, er jeg ganske sikker på, at de plantede efeu var rigtig flotte som bunddække. Men eufen har bredt sig voldsomt, vokser i flere træer og truer med at overtage flere staudebede. Den er ikke længere en plante, som har de ønskede egenskaber. Jeg har ikke kontrol over den, så den skal væk.


Hjortetakstræet er plantet i haven for mange år siden og har vokset sig rigtig stort og kraftigt. Men det skygger for hækken, som dermed er blevet udtyndet og er ved at vælte. Og så kommer den med mange rodskud, som den spreder uhæmmet i hæk, gangsti og bede. Men det værste er, at jeg ikke aner, hvordan det fjernes effektivt. Hvis det fældes vil den jo blot skyde med endnu mere fra roden! Har du en god metode, hører jeg meget gerne.

Mirabellerne er jeg ikke sikker på, kan kaldes kulturplanter, idet de sikkert er vilde og er havnet i haven via fugle eller måske med sten fra naboens træer. De små mirabelletræer popper efterhånden op mange steder i haven og de store træer gror ind over hegnet og skygger bl.a. over efterårshindbærene. Jeg har med held trukket eller gravet de mindre op. De større træer forsøger jeg hvert år at klippe ned eller beskære. Men det bliver det absolut ikke bedre af, de skyder bare med endnu flere grene. Jeg ønsker kun at have ét træ, det træ som står i hegnet i hjørnet af grunden. Det træ, som vi laver det skønneste marabellemarmelade af om efteråret!

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Juledekorationer hos søster

Da vi var hos min søster forleden, så benyttede jeg lejligheden til at tage lidt billeder af hendes juledekorationer. Jeg synes, at hun er rigtig dygtig til at binde og lave dekorationer, så det er altid en fornøjelse at komme på besøg og se, hvad hun nu har fundet på.

Specielt her til jul, har hun mange forskellige. Nogle af dem er nye og andre er gamle, som er frisket op med nyt, men alle smukke dekorationer, som oser af jul.






En lille smagsprøve på nogle af dekorationer som skaber stemning hos søster :-)

Rød havesyre

Hurra - Jeg opdagede igår, at planterne i haven begynder at røre på sig. Èn af de første jeg har fået øje på er rød havesyre, som står med små flotte blade. Havesyren står i staudebedet og har fået lov til at smide frø og nu kan jeg se, at den kommer flere steder i bedet, dog uden at den kommer over det hele som "ukrudt". I litteraturen skrives der, at det er en god idé, at fjerne blomsterne inden den sætter frø, idet planten kan være svær at fjerne fordi den har en dybtgående rod. Men indtil videre har jeg ikke haft problemer med, at den spreder sig for meget.

Havesyre findes også i en grøn variant med saftige, græsgrønne blade, men jeg er nu glad for den røde, som giver lidt mere kolorit på bedet. Planten kommer med blomstrerstilke med mange skiveformede rust-/gul-farvede blomster fra midsommer, men umiddelbart er det for mig at se ikke blomsterne, der er det attraktive ved denne urt. Blomsterstandene bliver op til 50-80 cm høje. Planten trives bedst i sol til halvskygge og…

Pæon-aften

Jeg havde en dejlig tirsdag aften, idet jeg var i Hvalsø hos Pæoneksperten. Jeg var så heldig at jeg havde fået lokket min søster med dertil. Arrangementet foregik i pæonhaven, hvor vi havde lejlighed til at gå rundt og nyde alle de dejlig pæoner - og der er rigtig mange forskellige!


Claus Dalby var i haven for at fortælle om sin bog 'Bonderoser og pæoner'. Men lige inden Claus gik på,   så svarede Thomas fra Pæoneksperten på konkrete spørgsmål vedrørende pæoner.

Og jeg blev da lige en kende klogere i forhold til den forestående flytning af min pæon. Thomas fortalte, at for at sikre blomstringen, skal den deles, sådan at der er 3-5 rodskud (tror jeg nok, at han kaldte dem) på hver plante. Pæonen stimuleres derved til at danne nyt rodnet og dermed blomstre - så tager det forhåbenligt ikke mange år, før den blomstrer igen.


Claus er en god fortæller og er god til at krydre sin viden omkring pæoner med små anekdoter fra haveverdenen. Han fortalte bl.a. om hvordan Itoh hybriderne er…