Gå videre til hovedindholdet

To bliver måske flere

Vi har et par vinbjergsnegle i haven - måske flere og måske endnu flere om en rum tid? Jeg kom desværre for sent til at se, om disse to snegle har parret sig, men slimen mellem dem og det at de ligger på "ryggen" tyder på, at de har haft foden mod hinanden.


Vinbjergsnegle er hermafroditter og overfører begge sædceller til hinandens æggestokke. Dette sker ved, at de sætter foden mod hinanden og står oprejst. De stikker derefter en kalkpind ind i hinanden og tømmer derved en portion sæd i hinanden. Efter parringsakten ligger sneglene stille et stykke tid afhængig af alder - mon ikke det er aktuelt med et hvil på ovenstående billede?

Efter et stykke tid, var sneglene på vej hvert til sit. Men den ene valgte da ikke den nemmeste vej og den anden prøver at flytte sig med to-etagers hus. Sikke et energispild og da absolut ikke de klogeste dyr!


Vinbjergsnegle lægger op mod 60 æg, så gad vide om vi snart har 120 små babysnegle i haven!

Kommentarer

  1. Ja, det handler vel altsammen om blomsterne og bierne! Jeg er pt. mere interesseret i blomsterne og har nydt dine fine billeder. Så for nylig at man kan sætte rabarber i vasen, sammen med grene og blomster, de renser vandet, samtidig er rabarberbladet/erne ganske flotte. Når jeg sætter syrener i vase banker jeg stilken, - men kan du huske hvad det er, man kan tilsætte vandet, så det forlænger holdbarheden? Glæder mig at du har fået fat i din rosenmynte (?)Jeg har forsøgt at opstøve den , men havde fået oversat det til chokolademynte!! Den kendte planteskolen ikke noget til...

    SvarSlet
  2. Hej Agathe. Ja jeg så også, at rabarber er vældig dekorative i en vase. Men vidste til gengæld ikke, at de renser vandet. Tak for tippet - det må prøves ved lejlighed.

    Jeg er rigtig glad for min rosenmynte. En chokolademynte lyder nu heller ikke værst. Så kan chokoladetrangen måske stilles med en krydderurt - det lyder sundt!

    Jeg googlede chokolademynte og den findes rent faktisk - men den smager ikke af chokolade.
    Til gengæld kan man dufte chokolade på chokolade cosmos - mon det kan tilfredsstille trangen?

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.

1. søndag i advent

Som alle I andre, så har jeg også haft 'travlt' med at finde og pynte adventskransen. Jeg har ikke den store lyst til at lave dekorationer og holder desuden også af det enkle. Derfor købte vi for et par år siden Georg Jensens adventsstage. Ikke så julet at se på i min optik, så derfor får den altid lige et lille julepift. Hver lysholder har fået et par små kviste af blød ene og derefter en lille sløjfe i julefarver. Den bløde ene har jeg fået hos mine forældre, som har en stor busk, der trængte til beskæring. Jo, den er god nok - det er ikke en dårlig undskyldning for at få noget af den! Jeg fik faktisk en hel pose blød ene, så jeg skal have fantasien igang for flere enkle projekter. Jeg kan se rundt omkring i bloglandia, at der er flere med bloglys i kransene, som tænder alle fire lys på én gang. Jeg oplever, at der er forskellige traditioner i forhold om alle fire lys tændes på én gang eller om der tændes et lys af gangen. Vi tænder kun et lys af gangen. Og så er ...

Mistelten

Jeg hentede konfekten hos søster igår og i den anledning havde hun været i haven for at plukke en mistelten til mig. En stor flot mistelten, som hun allerede havde forsynet med en rød sløjfe - tak kære søster :-) Jeg fik desværre ikke taget et foto af selve planten, så I kunne se hvor stor den er og hvor den gror.  Egentlig kender jeg ikke særligt meget til misteltenen, men jeg blev lidt nysgerrig, nu da søster har sådan én groende i haven. Så derfor har jeg været rundt på nettet for at finde oplysninger bl.a.  her   og  her .    Misteltenen er en halvsnylter. Den laver selv fotosyntesen, men trækker væske og næring fra værtstræet. Og hvis misteltenen bliver stor nok efter 20-30 år, så kan den skygge for værtstræet, så værtstræet ikke kan klare sin egen fotosyntese. Den kan derfor slå værtstræet ihjel og dermed dør den selv. Planten kan blive omkring 1x1 meter.  Misteltenen gror vildt rundt omkring i verden, men gror sjældent vildt i Danm...