Gå videre til hovedindholdet

Naturens farvesætning

I et hjørne af haven, som ligger bag huset og hvor vi sjældent kommer - gæster gør ihvertfald slet ikke - findes et lille hjørne, som vi ikke holder. Der faldt jeg over disse to planter, som gror i skøn forening.

Den hvide er en matrem - en lægeplante, som kan bruges ved hovedpine og migræne, ved at spise ét blad hver dag og der er lavet naturmedicin af planten. Den er også tidligere blevet brugt mod gigt, muskelspændinger, hævede led og feber, idet den er betændelseshæmmende. Planten er god til at så sig selv, men den bliver aldrig en plage, da den er let at hive op, hvor den er uønsket.

Den lys gule kender jeg ikke navnet på og det er en plante, jeg først har stødt på i denne have - den fandtes ikke i den tidligere have på Fyn og jeg husker den ikke fra mine forældres landejendom. Kender du navnet? Planterne er ca. 70 cm høj. Blomsterne er små og lette primært i lys gul og med lidt hvidt. Blomsten har en lille spore ligesom lærkesporens blomster. At dømme efter hvordan den spreder sig, tror jeg at den frøsår sig.

Matrem og den sart gule plante gror imellem hinanden og når jeg ser på farverne, så er de fint afstemte - begge med gult og hvidt. Naturen er god til at sætte farver sammen og det er vel i virkeligheden den farveafstemthed, som vi stræber efter i blomsterbedene.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ulv i fåreklæder

Jeps jeg nåede at sætte de sidste løg idag og sikke en dejlig tilfredsstillelse det er. Men derfor må vinteren nu gerne blive væk et stykke tid endnu - jeg har stadig mange projekter, som jeg gerne vil nå et par stykker mere af inden. Sjovt som sådan et løglægnings-projekt kan sætte nyt lys på et bed. For da jeg skulle igang med at sætte løgene i et område, fik jeg øjene op for, at den italienske arum breder sig voldsomt og fylder alt for meget. Den har tidligere fået lov at brede sig, fordi jeg synes, at den er så facinerende i dens livscyklus og fordi de hvidbrogede blade passer så fint i det hvide husbed. Men inden jeg kunne sætte løg, måtte jeg grave dele af den væk for at få plads. De små nye planter er nemme at fjerne, idet deres små knolde stadig ligger øverligt. Det er straks noget sværere at fjerne de større planter, hvor knoldende har boret sig ned i jorden. Og de er så viseligt indrettet, at de lader stilken slippe knolden, hvis man trækker i stilken. Så en spad