Gå videre til hovedindholdet

Naturens farvesætning

I et hjørne af haven, som ligger bag huset og hvor vi sjældent kommer - gæster gør ihvertfald slet ikke - findes et lille hjørne, som vi ikke holder. Der faldt jeg over disse to planter, som gror i skøn forening.

Den hvide er en matrem - en lægeplante, som kan bruges ved hovedpine og migræne, ved at spise ét blad hver dag og der er lavet naturmedicin af planten. Den er også tidligere blevet brugt mod gigt, muskelspændinger, hævede led og feber, idet den er betændelseshæmmende. Planten er god til at så sig selv, men den bliver aldrig en plage, da den er let at hive op, hvor den er uønsket.

Den lys gule kender jeg ikke navnet på og det er en plante, jeg først har stødt på i denne have - den fandtes ikke i den tidligere have på Fyn og jeg husker den ikke fra mine forældres landejendom. Kender du navnet? Planterne er ca. 70 cm høj. Blomsterne er små og lette primært i lys gul og med lidt hvidt. Blomsten har en lille spore ligesom lærkesporens blomster. At dømme efter hvordan den spreder sig, tror jeg at den frøsår sig.

Matrem og den sart gule plante gror imellem hinanden og når jeg ser på farverne, så er de fint afstemte - begge med gult og hvidt. Naturen er god til at sætte farver sammen og det er vel i virkeligheden den farveafstemthed, som vi stræber efter i blomsterbedene.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Magnolia gren

Fra stuevinduet har jeg udsigt til magnolia-træet, som står med knopper. Når jeg ser ud på træet, så har jeg en fornemmelse af, at knopperne allerede er hvide, men ved nærmere eftersyn så er knoppen stadig dækket af en  "skal" med sølvgrå hår. På en tur rundt i haven blev jeg fristet og klippede en gren med et par knopper af, som jeg har sat i en vase. Jeg er meget spændt på, om det endnu er for tidligt at drive magnoliaen frem indendørs. Eller om knoppen tører ud isedet - opvarmning med brændeovn gør ikke miljøet bedre! Men det kunne være så dejligt at få en magnoliablomst at se - for der er godt nok lang tid til sidst i april, hvor magnolia-blomsterne var klar til at blomstre sidste år !

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...

Burresnerle

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i. De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs. Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande. Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede fo...