Gå videre til hovedindholdet

Naturens farvesætning

I et hjørne af haven, som ligger bag huset og hvor vi sjældent kommer - gæster gør ihvertfald slet ikke - findes et lille hjørne, som vi ikke holder. Der faldt jeg over disse to planter, som gror i skøn forening.

Den hvide er en matrem - en lægeplante, som kan bruges ved hovedpine og migræne, ved at spise ét blad hver dag og der er lavet naturmedicin af planten. Den er også tidligere blevet brugt mod gigt, muskelspændinger, hævede led og feber, idet den er betændelseshæmmende. Planten er god til at så sig selv, men den bliver aldrig en plage, da den er let at hive op, hvor den er uønsket.

Den lys gule kender jeg ikke navnet på og det er en plante, jeg først har stødt på i denne have - den fandtes ikke i den tidligere have på Fyn og jeg husker den ikke fra mine forældres landejendom. Kender du navnet? Planterne er ca. 70 cm høj. Blomsterne er små og lette primært i lys gul og med lidt hvidt. Blomsten har en lille spore ligesom lærkesporens blomster. At dømme efter hvordan den spreder sig, tror jeg at den frøsår sig.

Matrem og den sart gule plante gror imellem hinanden og når jeg ser på farverne, så er de fint afstemte - begge med gult og hvidt. Naturen er god til at sætte farver sammen og det er vel i virkeligheden den farveafstemthed, som vi stræber efter i blomsterbedene.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Ukrudt top tre

Alle kæmper vist med hvert sit ukrudt i haven - jeg gør ihvertfald. Ina fra Anna's plads havde forleden dag et indlæg om de tre 'værste' ukrudt i hendes have. Den tråd vælger jeg at tage op. Helt uden overdrivelse og yderligere overvejelse, så går første pladsen til skvalderkålen. Den er (næsten) umulig at komme af med og breder sig vildt og voldsomt, hvis den får lov. Jeg har endnu ikke lykkedes med at få ryddet et bed for skvalderkål, for blot et enkelt lille stykke rod, bliver hurtigt til et helt bed. Der er dog en del forslag til planter, som kan klare sig mod skvalderkålen og lukke af for lys til dens fotosyntese og dermed hindrer den i at vokse - se bl.a. denne   artikel. Berit fra Irishaven har skrevet et indlæg om kulsukker mod skvalderkål og jeg har selv skrevet et indlæg om stor tusindstråle . Andenpladsen går til dette ukrudt, som jeg måtte finde navnet på i Ukrudtsnøglen . Jeg fandt frem til, at det må være en lav ranunkel.  Den spreder sig ivrigt i g...

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...

Natlys - nu med rettelse

Så er natlys i blomst også kaldet kl . otte blomsten. Navnet hentyder til, at blomsten springer ud kl . otte ( kl . 20). Men blomsten lever ikke helt op til navnet. For kl . 20 var den ikke sprunget ud og heller ikke kl . 21 hvor dette billede er taget. Men kl . 21.30 stod jeg og iagttog, at de enkelte blomster sprang ud. Et fascinerende skue - det virkede som om, at blomstens kronblade prøvede at holde sammen på blomsten, men pludselig var udspringskraften for stor og kronbladene måtte give efter og åbnede sig i et "smæld" (som jeg selvfølgelig ikke kunne høre). I morgen formiddag står disse blomster stadig og lyser, men som dagen skrider frem vil blomsterne visne mere og mere for til sidst at være visnet helt, som blomsterne der ses i baggrunden af billedet. Blomstringen starter for neden på stilken og bevæger sig opad til toppen - én blomst hver dag. Der er rigtig mange blomster på samme stilk, så på trods af at den enkelte ...