Gå videre til hovedindholdet

Livsstilsmesse

Ledreborg Slot lægger i disse dage park til en storslået livsstilsmesse med mange forskellige artede stande. Der er mange stande med romantisk fransk inspireret boligtilbehør - hvis jeg engang får et sommerhus, så skal det indrettes i en romantisk stil inspireret af det franske og det svenske - men det er foreløbig drømme! Der var dog også et par stande med boligtilbehør mere i den klassiske, moderne stil - så en vase blev købt med hjem.

Blomsterkunst var at se flere stedet bl.a. nedenstående kunststykker, som prydede gårdspladsen ved slottet. Imponerende, men hvor skal der meget materiale til at fylde bare én af disse opsatser.


Planter kunne vi også købe med hjem - vi blev dog ikke fristet. Der var dog flere flotte roser, der sagtens kunne findes plads til i min have - men haven er ikke klar dertil endnu. Istedet gik vi på besøg på et par stande for at drømmme om fremtidige skyggebede med hostaer hos www.enemaerkets-hostahave.dk eller fremtidige espalier med bl.a. clematis eller andre slyngplanter fra www.clematisdanmark.dk

Men jeg blev fristet på denne stand med nogle skønne fleece-trøjer til børn. Så der kom to trøjer med hjem til nevø og niece til fødselsdagsgaver. Fødselsdagene blev holdt idag og både børn og mor blev glade for trøjerne - dejligt.


Trøjerne syes af Mette Duch Olesen med mange fine detaljer og i en lækker kvalitet. Mettes trøjer kan ses på hendes hjemmeside www.duchline.dk

Der var massser af andre stande, som fristede og de 4½ time vi havde afsat til besøget rakte knap til at komme rundt til alle. Men vi var trods alt rigtig mætte af indtryk, da vi kørte derfra!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Spæde stauder

Det er en herlig tur i haven, når stauderne begynder at poppe op af jorden. Det er fantastisk sådan en vilje planterne har trods det, at jorden endnu er halvfrossen og at det må være koldt at komme op i det fri. Gemseroden har fundet vej - tænkt sig at den allerede begynder at blomstre om et par måneder, som én af de første stauder. Jeg kan godt forstå, at den har travlt med at komme op nu. Lidt senere og det er hen i maj/juni begynder akelejerne at blomstre. De to-årige planter, som dukker op mange steder, hvis man ikke lige er efter dem og får fjernet frøstandende inden de når at smide frøene. Den lyserøde storkenæb - geranium x oxonianum - på det midterste billede starter blomstringen i juni og den har startet sin vej til et overdådigt lyserødt hav. Heller ikke katosten holder sig tilbage, selvom den starter sin blomstring senere end de andre nævnte. Jeg er meget spændt på, om den får rigtig fat i år og blomstrer flot, for sidste år brugte den al sin kraft på at ...

Glædelig jul

Dagen i dag er gået med de sidste forberedelse til de kommende juledage. De sidste julegaver skal pakkes ind, den sidste julepynt skal hænges op og julebordspynten skal planlægges. Desuden har vi forberede det af maden, som kan forberedes inden de kommende juledage. De små kartofler, som skal brunes, er kogt. Anden har været i ovnen og spredte en skøn duft - for mig er det en duft, som er forbundet med julens dufte. Andeduften krydret med julemusik af Michael Boblé, så er julestemningen nu helt i top. Der er fortsat lidt krydderurter at hente i haven. Medisterpølsen er kogt med timian. Men det var en kort "fornøjelse" at gå i haven i dag, for kulden gik gennem marv og ben. Også planterne reagerer på kulden og "kollapser" i frostgraderne.  Men mon ikke persillen når at rette sig lidt med de kommende dages +grader, så vi kan hente lidt til pynten til julefrokosten. Billederne er taget i formiddags og først over middag kom sneen hertil - nu er det hele hvidt...