Gå videre til hovedindholdet

Hvor langt er der mon ned til kineserne?

Jeg har gravet og gravet og gravet og gravet ...... et stort
hul. Hvis jeg regner efter, så har jeg flyttet omkring små to kubikmeter jord - ikke så sært at jeg føler, at mine arme er blevet længere. Da jeg nåede de 130 cm, ja så var det, at jeg ønskede, at jeg var 20 cm højere - det var rigtig hårdt at smide jorden op i trillebøren helt dernede fra!







Jorden blev smidt på en plet bar jord i bunden af haven. På denne plet jord har jeg en drøm om, at der skal etableres et hævet skyggebed med klematis i træerne, der anes i baggrunden. Om det bliver et surbundsbed eller et almindeligt bed med skyggestauder, vil lysten til den tid afgøre.

Kommentarer

  1. Der er langt ned til kineserne, 20cm ekstra i højden er nok ikke nok kunne grave et sådant hul. Jeg plejer at overlade den slags til kæresten, han vil altid hellere grave end handle ind :) Skovbedet lyder hyggeligt, er selv ret glad for italiensk skovranke - Clematis viticella, kan kun anbefale den. Er jorden god, nu har du da fået mulighed for at studere alle lagene - så noget godt kommer der da ud af alt graveriet.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Spæde stauder

Det er en herlig tur i haven, når stauderne begynder at poppe op af jorden. Det er fantastisk sådan en vilje planterne har trods det, at jorden endnu er halvfrossen og at det må være koldt at komme op i det fri. Gemseroden har fundet vej - tænkt sig at den allerede begynder at blomstre om et par måneder, som én af de første stauder. Jeg kan godt forstå, at den har travlt med at komme op nu. Lidt senere og det er hen i maj/juni begynder akelejerne at blomstre. De to-årige planter, som dukker op mange steder, hvis man ikke lige er efter dem og får fjernet frøstandende inden de når at smide frøene. Den lyserøde storkenæb - geranium x oxonianum - på det midterste billede starter blomstringen i juni og den har startet sin vej til et overdådigt lyserødt hav. Heller ikke katosten holder sig tilbage, selvom den starter sin blomstring senere end de andre nævnte. Jeg er meget spændt på, om den får rigtig fat i år og blomstrer flot, for sidste år brugte den al sin kraft på at ...

Dejlig havedag

Jeg har glædet mig til at starte på komposten og har samlet grøntaffald fra køkkenet. Jeg må tit slå op for at finde ud af om alt grønt og frugt kan komposteres ex. banan? Og hvad for eksempel med æggebakker? Google er min ven og jeg har også brugt min nye julegave; Økologisk have . Jeg samlede lidt nedfaldsgrene rundt i haven bl.a. birkeris idet jeg har læst mig til, at det er godt med grene nederst for at sikre luftcirkulationen. Og så gik jeg igang med at klippe asters i birkebedet ned for at få forskellige plantedele i komposten sammen med køkkenaffaldet. Imellemtiden kom sønnike P og havde lyst til lidt frisk luft og snak. Han spurgte interesseret til om kompostbehol-deren var et nyt bed? Vi fik os en snak om, hvad der kan puttes i komposten, hvorfor det er smart at omdanne grønt affald til kompost og hvad komposten kan bruges til. Skøn snak og dejligt, at han interesserer sig :-) Han havde lyst til at hjælpe med at klippe asters'erne ned, så han gik igang med hæksaks...