Gå videre til hovedindholdet

Hullet i jorden og skelettet

Der er knoklet igennem i flere dage og stik mod sædvane, var det ret nemt at finde dynerne om aftenen efter 10 timers hårdt fysisk arbejde!


Fredag aften var hullerne tilstrækkelig store til formålet. Tilbehøret til faskinerne dukkede op i løbet af fredagen - efter mange opringninger til leveradøren. Så fredag eftermiddag begyndte vi at montere faskiner mm.


I løbet af lørdagen blev vi klar til at fylde jord tilbage i hullerne. Idet vi ikke skulle grave, men bare skovle jorden op i trillebør og køre tilbage i hullerne, måtte det jo være en hurtig sag - men det tog nu noget længere tid end beregnet.

Juhu, søndag skulle vi igang med at lægge spær til terrassen. Men inden fyraften lørdag måtte vi altså lige prøve-lægge et par spær!


Søndag blev der lagt fliser til understøtning i det område, som havde været gravet op. Et stort og fysisk hårdt arbejde, som krævede meget vedholdenhed og grundighed ift. at få jorden planeret og fliserne lagt i korrekt højde. Det krævede meget mere tid end vi lige havde forestillet os. Og selvom vi tog en del af mandagen med, nåede vi kun at opsætte to rækker spær. Men de øvrige spær ligger alle klar til at blive vatteret ud og monteret, så skelettet kan blive færdigt.


Det har været en fornøjelse at have svigerfamilien til hjælp - og jeg tør slet ikke tænke på, hvor langt jeg var kommet med projektet, hvis jeg ikke havde fået hjælp. En stor tak til dem for hjælpen på terrassen og i køkkenet.

Det er en stor tilfredsstillelse at udføre projektet selv, men endnu engang må jeg konstatere, at de tre T'er er høj aktuelle; Ting Ta'r Tid og mange gange meget længere tid end forventet!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Mistelten

Jeg hentede konfekten hos søster igår og i den anledning havde hun været i haven for at plukke en mistelten til mig. En stor flot mistelten, som hun allerede havde forsynet med en rød sløjfe - tak kære søster :-) Jeg fik desværre ikke taget et foto af selve planten, så I kunne se hvor stor den er og hvor den gror.  Egentlig kender jeg ikke særligt meget til misteltenen, men jeg blev lidt nysgerrig, nu da søster har sådan én groende i haven. Så derfor har jeg været rundt på nettet for at finde oplysninger bl.a.  her   og  her .    Misteltenen er en halvsnylter. Den laver selv fotosyntesen, men trækker væske og næring fra værtstræet. Og hvis misteltenen bliver stor nok efter 20-30 år, så kan den skygge for værtstræet, så værtstræet ikke kan klare sin egen fotosyntese. Den kan derfor slå værtstræet ihjel og dermed dør den selv. Planten kan blive omkring 1x1 meter.  Misteltenen gror vildt rundt omkring i verden, men gror sjældent vildt i Danm...

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri...