Gå videre til hovedindholdet

Nye planter

Jeg blev færdig med at male havestuen i dag og havde på forhånd bestemt, at når jeg havde ryddet op, så ville jeg belønne mig selv med en tur på planteskole. Mit mål var at købe græsser til de tre "huller", som vi lavede ved efterårets projekt. Turen gik derfor til Overdam Planteskole, hvor jeg som altid fik forslag til gode græsser til netop dette formål.

Det blev derfor til græsserne Diarrhena japonica (diarrhena), Carex pseudocyperus (knippe-star) og Carex elata 'Gurre Sø' (stiv stargræs). Desværre er der jo ikke meget at se endnu, så billedet er lidt kedeligt.

Men jeg mangler lidt flere planter til zinkbaljen. Så hvis nogle har gode forslag til stauder, som kan stå sammen med Den stive stargræs, så vil jeg gerne høre det :-)


Derefter kørte jeg til Hesselbækgård Planteskole - en planteskole, som jeg holder meget af at besøge. Jeg ville have et par planter til et lille bed foran havehuset. Bedet ligger lige til venstre for det andet bed og ved døren ind i havestuen fra haven.

Valget faldt på storkenæben Geranium Macrorrhizum 'Ingwersen's Variety. En storkenæb som bliver 25 cm høj og jeg håber derfor, at den holder sig inde i bedet (og ikke falder alt for meget ud over stien). Desuden blomstrer den i maj-juli så mon ikke der er en chance for, at at den blomstrer, når vil holder konfirmation for sønnike.


P.S. Jeg vil gerne vise billeder af havehuset, men venter til jeg har fået det indrettet inden.

Kommentarer

  1. Jeg kan godt forestille mig græsserne der i bedet. Chokoladeblomster i zinken?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det bliver spændende at se effekten, når græsserne vokser sig store. Og så var jeg jo heldig at få regn lige efter udplantningen :-)

      Chokoladeblomster er et godt bud - tak :-)

      Slet
  2. Hej Susanne.Jeg kan også bedst lide storkenæb der ikke bliver for høje.
    Vil forslå at du planter hosta i din zinkbalje...............det synes jeg passer til græsser.
    Venter spændt på at se din nymalede havestue.
    Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har kun haft de lavere storkenæb, så jeg er vel også der, hvor det er dem, som jeg synes bedst om ... måske.

      Hosta er også en spændende plante til zinkkarret - tak for dit bud :-)

      Slet
  3. Spændende græsser du har investeret i, og Macrorrhizum er efter sigende et fint bunddække.

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt at høre, at Macrorrhizum er et godt bunddække - så må den også være god i dette lille bed :-)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Storslåethed

Det er så skønt og frodigt i haven lige i øjeblikket. Ja, jeg vil nærmest kalde de storslået - hvis man da kan tale om det  i en have på knap 700 kvm. Men det er altså slet ikke til at se sig mæt på. Og det på trods af, at jorden i går var knastør. Men nu har vi fået vand, så vandslagen får lov at holde pause. Her er det et kig ned gennem haven. Jeg kan slet ikke blive træt af at betragte alle farverne. For lige at fortælle lidt om havens opdeling, så ligger træterrassen rundt om hushjørnet. Bag kameraet og før drivhuset ligger den nyetablerede urtehave . Og bag drivhuset ligger det blå bed og det nye mørke bed . Bag dronningebusken ligger bassinbedet og bagved igen ligger den del i haven med små stier . I får lige et nærbillede af de lyserøde planter i husbedet. Her er det acer, storkenæb, pileurt og en allium er på vej.  

Rucola'en blomstrer

I urtehaven står rucolaen så flot og der er mere end rigeligt, så vi har plukket til salater i et stykke tid. Rucola'en jeg har sået er 'Eruca sativa' og købt hos " Bjarnes frø og planter ". Der har været en rigtig god spireprocent og planterne er blevet store og flotte. Normalt er jeg ikke stor tilhænger af rucola, men kan sagtens spise den i mindre mængder sammen med andre salater. Men med denne rucola er jeg blevet omvendt. Det er en meget mild i smagen og på trods af, at den nu er gået i blomst, så kan den stadig bruges i maden. Blomsterne i rucola'en er rigtig dekorative og derfor står der nu også tre stilke i hver sin vase på sofabordet. Og blomsterne er et kunstværk i sig selv. Flødefarvede blomster med mørke og meget tydelige årer - smuk og enkel.

Udsigten fra soveværelsesvinduet

Når nu regnen siler ned igen og igen, så vi ikke kan komme i haven, så må vi jo nyde haven indefra. Vi har værelser til havesiden, så dette er, hvad jeg også ser hver morgen, når jeg trækker gardinerne fra i soveværelset. Men det syn er nu heller ikke helt ringe. Drivhuset ligger lige udenfor vinduet. På højre side af drivhuset ligger urtehaven. Der mangler endnu en del at blive lavet der og det ser lidt rodet ud (fik fx. ikke fjernet krukker med krydderurter inden jeg tog billedet, for det regner jo ;-) Men alligevel er der gang i urterne. Spidskål, løg, kartofler mm. Og i det første bed er der plantet tagetes som kantplante. Det rustne jern helt til højre og forrest i billedet er et stativ til staudelathyrus - sådan så det ud i juli 2010. Det varer ikke længe inden de første ærteblomster springer ud. De dufter desværre ikke, men det kunne have været skønt, hvis duften af ærteblomst havde kunnet finde vej ind i soveværelset hver gang der blev luftet ud.   ...