Gå videre til hovedindholdet

En aftale

Jeg havde lavet en aftale med mig selv i forhold til min intention om en bedre udnyttelse af urtehaven; bedet hvor kartoflerne skal vokse, skulle have plastik/fiberdug på idag. Men inden jeg kom dertil, skulle bedet klargøres.

Jeg dyrker med sædskifte og i sidste sæson var der blandt andet bladbeder, løg og porrer i bedet. I den ene ende havde jeg sat etageløg. Luftløgene var mange og da de faldt til jorden i efteråret havde de indtaget et stort stykke af bedet.

Der blev ryddet op og fjernet en del af de nye løg. Men som sædvanligt har jeg svært ved at smide ud, så jeg lavede lige 12 potter med etageløg - hvis nu jeg får tid til at tage på plantebyttemarkeder...

Lidt porrer var der også tilbage. Små og pistne sommerporrer - og jeg forstår ikke helt hvorfor de ikke er blevet større. Måske jorden er lidt for tung.
De største blev høstet og resten har fået lov til at stå lidt endnu under overdækningen. Måske de kan vokse sig lidt større med lidt mere varme - bare indtil kartoflerne skal i jorden. 

Sidste år købte jeg plastik til kartoffelbedet - jeg fik gennemsigtigt plastik med huller. Og måske hullerne er gode, når kartoffeltoppene er  kommet op, så der ikke bliver alt for varmt under plastikken. 
Men lige nu tænker jeg, at det ikke er en fordel. Så derfor valgte jeg en dobbelt løsning; fiberdug lagt over buerne og derefter plastik. Mon ikke det kan holde på varmen - når solen igen titter frem.  

Kommentarer

  1. Sæt de pistne porrer i staudebedet i stedet, de får de fineste kugleblomster 😀

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var da en fantasktisk idé - tusind tak :-)

      Slet
  2. Dejligt med den slags forberedelser som vi kan komme igang med nu. Og sjovt hvilken kædereaktion man kan sætte igang, når man liiige skal fx lægge plastic over et bed. ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er utroligt, at der altid følger flere ting med - og det er ikke kun i haven, men med mange andre ting. Men skønt når man så har fået det gjort :-)

      Slet
  3. Deilig at du har kunnet komme igang og rydde i bed. Her er det fortsatt tele i bakken, så selv luking får vente litt.
    Men det klør i fingrene...
    Eirin

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er skønt.
      Hvor er det ærgerligt, at der fortsat er frost i jorden hos jer - og jeg kan godt forstå, at dine fingre klør. Håber snart du også kan komme igang derude.

      Slet
  4. Det er godt at komme ud og få ordnet lidt :-)
    Mine sommerporrer blev heller ikke specielt store. Jeg tror jeg vil være lidt mere flittig med gødning og kompost i år, i håbet om at det gør en forskel.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det kan være, at lidt mere gødning og kompost kan gøre en forskel. Tror også det må blive min strategi.

      Slet
  5. Hej Susanne.Ja !!! det er godt nok nogle tynde porre du kan fremvise.....................jeg sætter altid vinterporre,og de blev rigtig flotte i år.Men de kræver rigtig meget gødning for at vokse.
    Er også ved at planlægge min køkkenhave lige nu.............og skal på genbrug og hente jord til bedene.
    Vi lægger altid gennemsigtig plastik over vores højbede hvor vi skal have kartofler..............men når de er sat kommer vi fiberdug over hvis det er meget koldt.
    Ja !!! det kræver lidt arbejde at være selvforsynende....................men skønt når man kan høste dejlige gtøntsager.
    God aften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Både du og Vivi taler om godt med gødning, for at få store porrer og det kan være, at det er der hele misseren ligger - jorden er fra genbrug og selvom man siger, at det er meget næringsfyldt, så er jeg efterhånden overbevist om, at den jeg henter her er næringsfattig. Frø spirer fortrinlig, men der er ikke meget, som bliver stort og frodigt. Gødning it must be...

      Ja, hvis man skal være selvforsynende, så skal der god planlægning til. Lykkes det jer at være selvforsynende? Her er det endnu ikke lykkedes og selv med god planlægning, så tror jeg ikke, at vi bliver det. Men supplement er helt fint for os.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri...

Havestuen

Resultatet af havehusets forvandling blev aldrig vist! For et par år siden blev havehuset piftet op, men resultatet blev aldrig vist her på bloggen - kun før billeder blev vist. Det vil jeg råde bod på nu  For to år siden, da sønnike blev konfirmeret, besluttede jeg at havehuset skulle ryddes og piftes op, så det var muligt for gæsterne at sidde der og få sig en kop eftermiddagskaffe - og selvfølgelig, så vi selv kunne bruge den efterfølgende. Det var noget af et arbejde og du kan se her og her , hvad udgangspunktet var. Havehuset var blevet brugt til opbevaring af blandt andet gamle møbler, fortrinsvis arvestykker, som jeg ikke lænede at smide ud grundet affektionsværdi. Vores tidligere bolig var en gammel firlænget gård, hvor gamle møbler passede rigtigt fint i miljøet, men i vores nuværende bolig passer de ikke. Derfor blev det besluttet, at havehuset skulle indrettes i den romantiske stil således at nogle af de gamle møbler kunne passe ind der. Det hvide bor på ...