Gå videre til hovedindholdet

Overdam klippes nu

Græsserne brogetbladet havesandrør Calamagrostis acutiflora 'Overdam' skal klippes ned nu - de er meget tidlige og er allerede ved at skyde fra bunden.

Beskærersaksen har været fremme og de tre planter jeg har i det nye præriebed er klippet ned.

Men nu kan jeg se på facebook og her på bloggene, at der er flere der allerede har klippet alle græsser ned. Jeg har kigget på mine andre græsser og jeg kan ikke se, at de er begyndt at skyde.

Jeg er fortsat novice ift. græsserne, så nu bliver jeg i tvivl; klipper vi græsser ned nu eller er det ligesom stauder, at det "visne" beskytter planten indtil de begynder at skyde?  

Kommentarer

  1. Jeg klipper dem ned, når de begynder at drysse ud over hele haven, og når jeg ikke gider se på dem mere. For et par år siden, da vi var i Overdam Planteskole, sagde Peter Petersen, at han klipper dem ned i februar.

    SvarSlet
  2. Tak for info, så vil jeg også klippe mine når jeg kommer i haven:-)

    SvarSlet
  3. Jeg har også klippet, for de var begyndt at skyde igen.

    SvarSlet
  4. Græsserne har altid været det første jeg har klippet ned, så de bliver klippet før de begynder at skyde for meget inden.

    SvarSlet
  5. Jeg skal snart til at klippe mine :) og allerede i løbet af denne uge hvis tiden tillader dette :)

    SvarSlet
  6. Fru Høneballe klippede sine for nogle dage siden og der tænkte jeg, at jeg da vist skulle ud og se til mine græsser, men nu må jeg da vist hellere se at komme ud.
    God dag.
    Anita

    SvarSlet
  7. Hej Susanne.Kan forstå at der er mange der allerede har klippet deres store græsser ned.
    Jeg klippede min store ned før jul fordi at aksene fløj rundt i hele haven
    Men er lidt tvivl om jeg skal klippe den helt ned til jorden? Den er ca.40 cm.
    God aften knus Jette

    SvarSlet
  8. Vi har det jo kaldere i Norge om vinteren, så der har jeg fått erfare at det er lurt å vente med nedklippingen til veksten har kommer litt i gang. Spesielt i områder med mye vinterfukt.
    Men dette gjelder kanskje ikke milde soner som Danmark jo har?

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Firkantede fastelavnsboller

På 'min' header står der, at bloggen mest handler om haven, men også lidt om alt det andet. Og 'det andet' er vi så kommet til i aften. Jeg har nemlig fået lyst til at dele min 'opskrift' på firkantede fastelavnsboller med jer.

Til gemalens fødselsdag købte vi et par fastelavnsboller med fløde hos bageren. Og jeg tænkte, at det måtte kunne gøres efter i eget køkken. Så igår købte jeg ind til eksperimentet. De blev faktisk rigtig gode og så var de helt friske og sprøde. Og det bedste af det hele er, at de er utrolig lette at lave.


Færdiglavede butterdejsplader fra supermarkedet halveres og bages i ovnen i 20 min. Hver firkant skæres i to halvdele.

Kagecreme røres med lidt sukker og vanille. Flødeskum blandes med cremen i forholdet 2:1 og en 'klat' lægges mellem de to lag butterdej.


Fastelavnsbollen pyntes med glasur.

Det er da nemt. Og på trods af at fastelavnsbollerne er firkantede, så smager de altså rigtig godt.

Juledekorationer hos søster

Da vi var hos min søster forleden, så benyttede jeg lejligheden til at tage lidt billeder af hendes juledekorationer. Jeg synes, at hun er rigtig dygtig til at binde og lave dekorationer, så det er altid en fornøjelse at komme på besøg og se, hvad hun nu har fundet på.

Specielt her til jul, har hun mange forskellige. Nogle af dem er nye og andre er gamle, som er frisket op med nyt, men alle smukke dekorationer, som oser af jul.






En lille smagsprøve på nogle af dekorationer som skaber stemning hos søster :-)

Pæon-aften

Jeg havde en dejlig tirsdag aften, idet jeg var i Hvalsø hos Pæoneksperten. Jeg var så heldig at jeg havde fået lokket min søster med dertil. Arrangementet foregik i pæonhaven, hvor vi havde lejlighed til at gå rundt og nyde alle de dejlig pæoner - og der er rigtig mange forskellige!


Claus Dalby var i haven for at fortælle om sin bog 'Bonderoser og pæoner'. Men lige inden Claus gik på,   så svarede Thomas fra Pæoneksperten på konkrete spørgsmål vedrørende pæoner.

Og jeg blev da lige en kende klogere i forhold til den forestående flytning af min pæon. Thomas fortalte, at for at sikre blomstringen, skal den deles, sådan at der er 3-5 rodskud (tror jeg nok, at han kaldte dem) på hver plante. Pæonen stimuleres derved til at danne nyt rodnet og dermed blomstre - så tager det forhåbenligt ikke mange år, før den blomstrer igen.


Claus er en god fortæller og er god til at krydre sin viden omkring pæoner med små anekdoter fra haveverdenen. Han fortalte bl.a. om hvordan Itoh hybriderne er…