Gå videre til hovedindholdet

Det nye espalier og urter

På det espalier, som jeg satte op i foråret, blomstrer pragtsnerlen 'Heavenly Blue' lystigt hver formiddag. Den har en skøn klar blå farve med en hvid midte og står rigtig fint her på espalieret.

Jeg er dog lidt ked af, at den kun blomstrer om formiddagen. Hen over middag visner blomsterne og når jeg kommer hjem fra arbejde, så kan jeg kun se, at en masse blomster her blomstret.

På den anden side af espalieret står stangbønnerne med de smukke blomster. Bønnerne er bordeuax ligsom stænglerne på planten. Alt i alt en smuk plante, som fint kan bruges blandt stauder.

Bønnerne er ved at være så store, at vi skal have høstet første gang - uhm, elsker nyhøstede og letkogte bønner og glæder mig til jeg skal sætte tænderne i dem.

Og nu vi er ved urter. Efter de tidlige kartofler er høstet, så blev der et bed tomt til at så spinat, feldsalat, ruccola, koriander, dild og kinaradiser i. Det nysåede er godt på vej op og her forrest i billedet ses spinat. Ud over den almindelige grønne spinat, så har jeg fundet en bordeaux-farvet salat, som kan give lidt kulør til urtehaven og jeg tror, at den passer supergodt sammen med de orange tagetes i kanten af bedet.




Jeg har ikke sået almindelig salat igen. Dræbersneglene går i salaten, så jeg prøver at finde alternativer, som ikke smager dem. Synes ikke, at jeg har set dem i ruccola, men nu må vi se.

Som noget nyt, har jeg sået aspargessalat. På aspargessalaten plukkes bladene nedefra og planten bliver på den måde stammet op og kan blive 30 cm høj. Herefter høstes stænglen, som skrælles og kan spises kogt, stegt eller rå. Den bliver spændende at stifte bekendtskab med.

Kommentarer

  1. jeg glæder mig da til at høre hvordan de aspargessalat stængler smager, jeg har godt læst om dem, men har ikke rigtigt fået taget mig sammen til at prøve :) snerlerne er da noget af det mest skønne blå :)
    KH
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg skal prøve at følge op på aspargessalaten - er selv meget spændt på den og om det er for sent på sæsonen...



      Slet
  2. Det er da en helt fantastisk farve de Pomea har. Flot til hegnet.
    Hilsen Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den står rigtig flot til de sorte stolper, så det er muligt, at den også får plads der til næste år :-)

      Slet
  3. Hej Susanne.Hvorfor planter du ikke en clematis op af dit esperlier?Det kunne da se godt ud.Surt med de dræbersnegle der går i din salat......min står ligeså flot.God aften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har faktisk også plantet en klematis op af espalieret - Piilu er plantet under pragtsnerlen. Og der hvor stangbønnerne står, har jeg planer om at plante en slyngrose - jeg skal bare lige have fundet den rigtige :-)

      Overvejer (ja, flere overvejelser - jeg tænker så godt i haven ;-) at få lavet en lille kasse af zink med sneglekant til at sætte rundt om salaten, så de ulækre dræbersnegle ikke får en chance

      Slet
  4. Det lyder spændende med din såning i køkkenhaven, aspargessalat har jeg noteret mig - til dyrkning næste år..... eller ER det for tidligt at tale om næste år :)
    Jeg har sået Honningurt i de bede hvor kartoflerne er høstet, jeg orkede ikke slås med flere snegle og larver i de spiselige ting :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er da overhovedet ikke for tidligt at tale om næste år. Jeg sidder netop lige nu og arbejder på sædskifteplanen og har evalueret lidt på urtehaven. Blandt andet vil jeg have tagetes og andre blomster i rækker ved siden af urterne og ikke rundt om bedet.

      Jeg har også lige trukket alle kål op uden udbytte. Der var også masser af larver og derudover lus, så jeg gjorde kort proces. Jeg har købt insektnet og har plantet nye kål under det - ved ikke om de når at blive til noget, men ellers er der jo intet forgjort i det. Og så skal kålene have net over sig fra udplantningen næste år.

      Så nej, det er nu der skal evalueres, for det er nu vi kan huske erfaringerne.

      Slet
  5. Så godt det ser ud altså søde Susanne og det grønne og sorte er jo bare et match made in heaven ;0) Skønt at læse lidt op hos dig efter min alt for laaaaaange sommerpause :0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja holder også meget af det sorte rundt omkring i haven :-)

      Dejligt at have dig og dine skønne indlæg og kommentarer tilbage igen :)

      Slet
  6. Så flott, jeg går å venter på mine blå.
    De sår i halvskygge er litt sene i år, neste år får jeg sørge for at de får mer sol.
    Så fine bønner, de er jo pene å se på og gode og spise.

    God søndag fra Marit.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, tror snerlerne vil takke ja til mere sol. Det bliver dejligt, når dine springer ud, for blomsterne er imponerende flotte :-)

      Det er dejligt, at bønnerne både kan fungere som pryd- og nytteplante :)

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Juledekorationer hos søster

Da vi var hos min søster forleden, så benyttede jeg lejligheden til at tage lidt billeder af hendes juledekorationer. Jeg synes, at hun er rigtig dygtig til at binde og lave dekorationer, så det er altid en fornøjelse at komme på besøg og se, hvad hun nu har fundet på.

Specielt her til jul, har hun mange forskellige. Nogle af dem er nye og andre er gamle, som er frisket op med nyt, men alle smukke dekorationer, som oser af jul.






En lille smagsprøve på nogle af dekorationer som skaber stemning hos søster :-)

Havestuen

Resultatet af havehusets forvandling blev aldrig vist! For et par år siden blev havehuset piftet op, men resultatet blev aldrig vist her på bloggen - kun før billeder blev vist. Det vil jeg råde bod på nu 

For to år siden, da sønnike blev konfirmeret, besluttede jeg at havehuset skulle ryddes og piftes op, så det var muligt for gæsterne at sidde der og få sig en kop eftermiddagskaffe - og selvfølgelig, så vi selv kunne bruge den efterfølgende. Det var noget af et arbejde og du kan se her og her, hvad udgangspunktet var.


Havehuset var blevet brugt til opbevaring af blandt andet gamle møbler, fortrinsvis arvestykker, som jeg ikke lænede at smide ud grundet affektionsværdi. Vores tidligere bolig var en gammel firlænget gård, hvor gamle møbler passede rigtigt fint i miljøet, men i vores nuværende bolig passer de ikke.

Derfor blev det besluttet, at havehuset skulle indrettes i den romantiske stil således at nogle af de gamle møbler kunne passe ind der. Det hvide bor på ovenstående billed…

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster


Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille.

De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut.



De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten.

De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på.



Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.