Gå videre til hovedindholdet

Spild af planter

Det har været tid til prikling af nogle af de små frølinger, som jeg såede 10. februar. Det var blandt andet prydtobak, torskemund, kæmpeverbena og paletblad.

Som jeg tidligere har vist, så fik jeg sået de små frø af paletblad alt, alt for tæt. Og selvom jeg har priklet  de største og de planter med mest rødt på bladene ud, så er der masser af små planter tilbage.
Men hvor har jeg svært ved bare at smide de små frølinger ud, som er for meget. Og jeg kan ikke helt forstå, at jeg har så svært ved at kassere dem. Men det har jeg altså!
Så derfor priklede jeg ekstra 40 frølinger ud i en kødbakke og så var der stadig masser tilbage. 
Men de røg altså ud.  

Kommentarer

  1. Ja det er et dilemma når man sår og det kan være meget svært at så tyndt når det gælder meget små frø. Jeg kender det så godt og jeg ærgrer mig altid.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, de små frø er rigtig svære at så spredt, men jeg har da været godt nok været ekstra gavmild både med paletblad og prydtobak. Er der ikke noget med, at man kan så dem iblandet sand og så er det nemmere at undgå, at de bliver sået tæt? Tror jeg vil prøve det kneb næste år.

      Slet
  2. Åh ja det er forfærdeligt, men nødvendigt. Jeg kan også godt mangle den svære kunst at begrænse sig ind imellem!!! ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er desværre nødvendigt. Man burde gå sammen med én eller flere og så de små frø istedet for at vi alle skal smide så mange ud. Men det kræver jo ligesom, at man bor tæt på hinanden. Så kunne det være, at begrænsningens kunst blev nemmere.

      Slet
  3. Det er derfor, jeg ikke sår så meget, jeg bryder mig ikke om at prikle, og kan slet ikke lide at smide de overflødige ud :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der skal tålmodighed til at prikle og blide hænder for at undgå at skade de små planter. Og det er hæsligt at smide sunde planter ud :-/

      Slet
  4. Jeg har det på samme måde. Sidste år da jeg havde priklet 105 hvide anisisop smed jeg resten ud. Men hvem pokker har brug for så mange?

    SvarSlet
    Svar
    1. Thi hi, 105 ansiisop. Der er immervæk til en del værtindgaver og plantebytter ud over det man selv skal bruge. Hmm, jeg er jo ikke meget bedre selv - priklede omkring 90 paletblade ....

      Slet
  5. Har det på nøjagtig samme måde, det er som om der er en indre stemme der hvisker 'tænk nu hvis det ikke er alle der spirer' mens man sår...
    Begrænsningens kunst er svær!
    Hilsen Susanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan siger min indre stemme også, når jeg sår ;-) Såede Susanne med det sorte øje i dag og det var frø fra 2009, så tænkte at jeg hellere måtte så nogle ekstra, så ...
      Men synes faktisk, at begrænsningens kunst både går på antal frø, der bliver sået og antal frølinger, som der prikles ud .... Mon vi lærer det med tiden?

      Slet
  6. Hej Susanne. Uha, det synes jeg også er svært. Jeg har en eller anden idé om at skal der tages vare på, men det er jo ikke sikkert man har plads til det hele. De ser meget sunde og fine ud, dem du har priklet ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Netop med alle de planer vi har og alle de frø vi har fået samlet, så må der opstå pladsproblemer på et tidspunkt. Jeg håber, at foråret snart kommer, så jeg kan bruge drivhuset evt. med et stearinlys i ny og næ for at holde det frostfrit.

      Ja, de ser rigtig sunde ud - lave og tætte. Jeg er helt sikker på, at vækstlyset har gjort dem godt og det på trods af, at de står inde midt i et værelse og dermed ikke får ret meget naturligt lys.

      Slet
  7. Selvfølgelig er det svært, det er jo dine små 'børn' ;o)
    Men godt du reddede så mange du ku :o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret i, at det er mine små "børn", som jeg har puslet om den sidste måneds tid. Men ... en ja, jeg har da fået priklet en hel del af dem. Så nu skal de bare vokse sig til teenagere :-)

      Slet
  8. Hej Susanne,
    Ja det er ret ærgerligt at måtte smide ellers fine planter ud. Jeg laver altid det samme nummer med digitalis - men sådan er det. Skade gør klog, som man siger. Måske det var en god idé at blande lidt op med sand, som du skriver. Det vil jeg prøve i år.
    Lune hilsener fra det nordfynske,
    Mathias

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg tror også at sandet skal afprøves her med de næste små frø. God fornøjelse med afprøvningen :-)

      Slet
  9. Sjovt nok har jeg været i den anden grøft og syntes jeg havde sået for tyndt i mange af min bakker og er begyndt at så nogle flere af samme slags i nye bakker ;0) Det ender dog nok med jeg har for mange. Rævehalefrø fra 2009 er kommet fint op, så det er ikke så tosset at gemme de overskydende frø i stedet for at så dem alle. Ihvertfald ikke lige dem.
    Det havde været supergodt hvis vi kunne sende de små overskydende frølinger til hinanden men det går jo ikke :-)
    Kh Rose

    SvarSlet
    Svar
    1. Min erfaring er også, at "gamle" frø bevarer deres spireevne i flere år end der står på frøbrevet, så jeg gemmer også gerne frø fra år til år. Men utroligt at du formår at så for tyndt - har du et trick du vil dele, for jeg ville rigtig gerne lære at så lidt tyndere?

      Ja, det kunne være supergodt, hvis vi kunne sende de overskydende planter. Men de er desværre for små og skrøbelige til at blive sendt. De må blive lidt større førend de kan tåle det.

      Slet
  10. Jeg kan ikke sige jeg har et trick til at så tyndt men jeg hælder altid frøene i den ene hånd, for så forsigtigt at tage en eller få frø af gangen med den anden og så så i jorden. Det er et tålmodigheds arbejde og jeg laver få bakker om dagen pga. min nakkeskader bliver belastet af det finmotoriske arbejde.

    Carol Klein, den engelske skønne Gardengirl, havde besøg af haveeksperter udi frø og planter. De kunne fortælle, at hvis frø er blevet gennemtørre, er der intet til hinder for at lægge dem i fryseren. Det vil kun forlænge levetiden. Altså sker der heller ikke noget ved at sende frø med posten i frostvejr hvis bare de er godt tørre.

    Måske du allerede kender denne tørreteknik:
    Når du skal tørre frøene efter høst, læg frøene i en lille beholder i en plastik æske med silicakugler eller ovntørret ris (1-2 timer lægges risene i ovnen ved lav temperatur, for at gennemtørre dem), så vil kuglerne eller risene optage fugten fra frøene. Derefter kan du have frøene liggene i flere år i fryseren.
    Kh Rose

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder som om, at tålmodighed og forsigtighed er nøgleordene for at kunne så tyndt. Det er nok tålmodigheden, som har svigtet hos mig.

      Så faktisk lige en udsendelse med Carol Klein; "The A to Z of TV Garden", hvor hun i afsnittet med K besøgte en frøbank (kan ikke huske hvor eller hvad det hedder). Der havde de frø frosset ned ved mange minus grader. Så det kan helt sikkert lade sig gøre at gemme frø i fryseren i mange år.

      Men du har givetvis ret i, at frøene skal være helt tørre, så de ikke sprænges når de fryses ned. Og jeg er faktisk så heldig, at jeg har adgang til masser er de små silicakugler på arbejde, idet de ligger i indpakning til en håndledsskinne og bliver blot smidt ud når skinnen er udleveret. Så der ligger allerede masser af silica sammen med mine frø.

      Tak for dine gode tips :-)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.