Gå videre til hovedindholdet

Før og nu III

Jeg har tidligere skrevet om, hvad der er sket i haven i 2012; del I her og del II her. Og nu fik jeg lyst til at vise endnu et projekt, som har været i gang gennem året.

Den 31.12.11 skrev jeg følgende på bloggen;

"Jeg har kredset meget om muligheden for at starte en urtehave i nedenstående område. Affødt af drømmen om, at kunne følge afgrøden fra jord til bord samt glæden ved at høste egne helt friske afgrøder. Idag tog jeg dog beslutningen om, at det ikke bliver i 2012, at vi får urtehave. Istedet skal der laves et bed med de krydderurter, jeg har stående i potter tilført andre vigtige krydderurter bla. persille og dild."

Men se - den beslutning fik jeg hurtig lavet om - tanken om urtehave blev simpelhen for fristende og der blev tegnet og regnet på, hvordan en urtehave med højbede kunne se ud i området.

Og midt i marts 2012 satte jeg af med bambuspinde til højbede i urtehaven.

Jeg fik gravet jorden efter højbedsmetoden det vil sige, at græstørven er vendt ned i bunden af bedet i to spadestiksdybder. Et stort og tungt arbejde, men derved kunne jeg spare at hente den tilsvarende mængde jord til de kommende højbede.
Jeg fik hentet og malet fyrretræsbrædder. Og jeg ved at de ret hurtigt vil gå til, men de er valgt dels fordi de er billige og dels fordi jeg ikke var helt sikker på, at det praktiske arbejde var lige så tiltalende som tanken om hjemmedyrket.

Men efter første sæson synes jeg, at det tyder til at blive en succes. Og så må brædderne udskiftes efterhånden som der er behov for det.
En søndag kørte min far og jeg i pendulfart til genbrugsstationen efter kompost.

Trods flere advarsler om ikke at bruge rent kompost, så valgte jeg alligevel denne løsning vel vidende, at udbyttet fra højbedene ville blive lidt mindre. Måske gav urtehaven et lidt mindre udbytte, men jeg synes nu ikke, at det var markant mindre.  
Der blev planlagt og lavet skema for hvilke afgrøder, der skulle være i de forskellige højbede, således at   planter i samme familie blev sået og plantet i samme højbed med henblik på at sikre et fremtidigt sædskifte.
Græsset mellem højbedene skulle væk og erstattes med perlesten. Græsset blev skrællet af og der blev lag fiberdug i bunden inden stenene blev lagt på. Det gav et helt andet udtryk i området.
Bag drivhuset lavede jeg et bed til krydderurter. Langs stakittet er sat rionet og espalierede frugttræer skal gro derop af.

Jeg nåede ikke helt færdigt med at lægge sten på, men som det ses, så er det kun adgangen til krydderurtedelen, som mangler belægning.
Min plan er, at urtehaven skal være både med masser af skønne urter, men der skal samtidig være masser af farver i form af blomster.

Jeg har desværre ikke et billede af hele "herligheden", men mon ikke det er muligt at få et indtryk af, at området har ændret sig drastisk gennem sæsonen til et dejligt område.

Og så "lover" jeg at jeg til sommer viser et oversigtsbillede

Kommentarer

  1. Det er jo blevet helt fantastisk og sikke en frodighed du har i urtehaven:)
    Jeg er gået i modsat retning og nedlagde urtehaven efter 25 år og det eneste jeg savner er de grønne bønner.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er rigtig glad for urtehaven og er ret sikker på, at jeg bliver glad for den frem i tiden. Men sjovt at du istedet har nedlagt din urtehave - moralen her må være; hver ting til sin tid.

      Grønne bønner nåede jeg ikke at få sidste år - fik sået for sent og det var for koldt og vådt, men de er helt sikkert én af de afgrøder jeg rigtig gerne vil have. Jeg har i år købt bordeau farvede klatrebønner - mon det kunne være noget for dig? Hvis farven passer i et af dine staudebede, så tror jeg, at de kunne være rigtig smukke og skabe noget højde i bedet. Bare en idé :-)

      Slet
  2. Kære Susanne,
    Hvor er det flot og så er fornøjelsen jo kun desto større, når det hele er lavet af en selv. Det giver en helt særlig følelse at vide, at ´det her har jeg lavet´. Jeg vil desuden give dig ret i, at perlestenene gør sig godt. Det har vitterlig løftet hele urtehaven til et nyt niveau. Meget imponerende! Du har givet mig lyst til, også at gå i gang.
    Kærlig hilsen Mathias

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak og du har fuldstændig ret i, at "selvgjort føles velgjort" :)
      Og så er jeg jo rigtig glad for, at jeg har kunnet inspirere dig til at gå i gang :-)

      Slet
  3. Hej Susanne.Jeg er helt sikker på at du ikke fortryder din køkkenhave.Og den ser da også rigtig godt ud.Spændende hvad du skal have i de forskellige bede.
    Jeg er også nysgerrig efter at se dine espalierede træer.....hvilke skal du have? GOD aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak - jeg glæder mig faktisk rigtig meget til at komme igang med at så og plante til igen :-)
      Måske skulle jeg lave et indlæg en af dagene og vise mit sædskifteskema. Så kan du se, hvad jeg planlægger i de forskellige bede.
      Jeg har plantet to espalierede familietræer - et æble- og et pæretræ med 5 sorter på hver. Det bliver rigtig spændende at se dem blomstre og høste fra dem senere. Du kan se æbletræet her; http://susanne-heaven.blogspot.dk/2012/11/praktisk.html

      Slet
  4. Hold da op Susanne, hvor ser det bare rigtig godt ud. Jeg ville ønske, at jeg selv havde plads til en lille urtehave.

    Så noget helt andet. Jeg skal have delt min store græs i løbet af 14 dages tid (når jeg kan komme i jorden) Er du stadig interesseret i en bid??

    Ha' nu en dejlig aften :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :-) Ja, det er lidt af en drøm at kunne trække egne grøntsager.

      Hvor er det sødt at dig at huske mig :) Ja tak, jeg er stadig interesseret i en bid af din store græs. Men jeg kan se et problem forude. Jeg er med sønnike på fodboldrejse i påsken og jeg kan næsten regne ud, at det bliver deromkring du deler græsset. Så ...

      Slet
  5. Elsker at se før og efter projekter. Det er vel nok blevet godt. Meget frodigt og overkommeligt at se på.
    Jeg har nedlagt min køkkenhave og har nu kun krydderurter og salat og nåe ja lidt bønner og lidt ærter.....nåe ja og kartofler og tomater. Men de står i krukker rundt omkring i haven.

    SvarSlet
    Svar
    1. Elsker også selv at se før og efter billeder :-) Mange tak - det er blevet ret vellykket synes jeg også, så glæder mig til at kunne komme i jorden igen.

      Det lyder som om, at du er kreativ med hensyn til dyrkning af urter, så du alligevel får lidt spiseligt. Mange af urterne er jo også rigtig dekorative, så kan forestille mig, at det ser godt ud hvor du får dem placeret :-)

      Slet
  6. En total forvandling af denne del af din have. Det er altså sjovt at se før og efter billeder, synes også jeg. Din urtehave har da vist fået en flyvende start og det ser meget elegant ud med perlesten mellem de sorte højbede. Vi nedlagde køkkenhaven dengang den store dam blev anlagt og det har jeg det fint med - bortset fra når I andre viser disse flotte billeder og når jeg tænker på de grønne bønner, som Lisbeth skrive om - dem savner jeg også.

    Glæder mig til at følge urtehaven anno 2013.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har bare givet området bag drivhuset så meget. Før var det et kedeligt stykke, som jeg ikke rigtig fik noget ud af. Men nu nyder jeg området hver gang jeg kommer forbi det. Også at se på det fra værelsesvinduerne :-)

      Perlestenene har virkelige gjort en forskel. Overvejer faktisk at bruge dem flere steder i haven, så det hele hænger sammen.

      Jeres område med dammen er jo også helt unikt, så kan sagtens følge dig i, at du ikke har fortrudt omlægningen. Mon ikke også du kunne finde plads til lidt stangbønner et og andet sted i dine staudebede?

      Slet
  7. Utroligt så mange lækre ting, du avler, hvor der før var et stykke græsplæne - og så ser det også lækkert ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak - ja, det er rigtig dejligt at stykket nu bliver udnyttet rigtigt godt og at det tilmed ser lækkert ud, gør jo absolut kun sagen bedre :-)

      Slet
  8. Hvor er det godt gjort og vældig flot at se på! Jeg starter i år med eet højbed på 1 x 2 m. Lærketræet ligger klar, venter bare på foråret og manden får skuet det sammen. Jeg er spændt på at følge med her hen over sæsonen.
    Kh Rose

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak - jeg er også rigtig glad for det :-) Og det bliver spændende for dig, at komme i gang med et højbed - gad vide hvad du skal have af spændende urter der i? Held og lykke med det :)

      Slet
  9. Der ser frodigt ud i dine højbede og hvor er det flot lavet. Jeg har selv græs mellem mine højbede og vil meget hellere have sten som dig. Det giver et helt andet udtryk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :-) Ja, sten giver et helt andet udtryk. Men er det ikke muligt, at fjerne græs i 5 cm dybde, lægge fiberdug på og derefter fylde med sten? Jeg synes ikke, at det var et vildt stort arbejde, så ... Glæder mig til at høre om du får skiftet udtryk :)

      Slet
  10. lækkert! Jeg er også meget begejstret for min køkkenhave i højbede. Det ser flot ud med krukkerne også. Dejligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :-) Har været forbi din køkkenhave i højbede og det ser rigtig godt ud. Det er rigtig dejligt at kunne høste fra egen produktion. Og mon ikke vi kan blive næsten selvforsynende i år? Det håber jeg :)

      Slet
  11. Så fint!
    Jeg kom over bloggen din via Moseplassen.
    Vi laget det samme i vår hage i fjor. En av dem fylte jeg med jordbærplanter. Nå har jeg lyst på en kasse til. Det håper jeg patriarken snekrer til meg når det blir varmt i været. Vi brukte trykkompregnert materiale.

    God helg! Mvh Elisabeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :-) Og tak for dit besøg :)

      Mums, det lyder godt med jordbærplanter. Jeg har også kantet et højbed med jordbær i efteråret. Men mon ikke de først rigtig giver til næste år.

      Håber patriarken kan lokkes til endnu et højbed, så du kan få endnu flere afgrøder fra urtehaven. Det er herligt at høste hjemme hjemmegjort :-)

      Slet
  12. Hvor er det blevet flot, Susanne :-) Det var skønt med et 'samlet' indlæg om din nye grønsagsoase, for jeg har jo kun fået kigget med i bidder sidste sommer.
    Jeg er også én af dem som har nedlagt min køkkenhave, og jeg tror at I har ret i, at hver ting kommer til sin tid.
    Jeg tror nu måske også, at man har en anden indgang til køkkenhave nu, end da jeg havde min for en ti år siden.
    Både med at dyrke mere koncentreret i højbede, det gjorde jeg nu også de sidste år, men også med at nøjes med det som man kan lide, og det som virkelig betaler sig.
    Men ikke mindst at blande det hele med blomster :-) Det er nok det som tiltaler jeg mest. Og jeg vil ikke udelukke at jeg begynder at dyrke grøntsager igen, for jeg føler mig fristet når jeg ser billeder som dine. Jeg har prøvet kål og krydderurter hist og her i staudebedene, og det fungerede faktisk ret godt.
    Jeg kan forestille mig at det kribler i fingrene for dig at komme i gang igen i køkkenhaven. Og jeg tror da at jeg vil se om jeg kan finde nogle kålfrø, så du inspirerede mig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :-) Ja, jeg har løbende vist hvor langt jeg har været i processen, men det giver ikke et overblik over forskellen fra start til slut. Så derfor tænkte jeg at det kunne være sjovt med et samlet indlæg :-)

      jeg tror, at du har ret i, at holdningen og tilgangen til urtehaven har ændret sig meget over de seneste år. Både af de grunde du skriver. Og så er det blevet moderne igen. Jeg holder også utrolig meget af at blande urter og blomster. Det giver et helt andet mindre formelt men festlig indtryk. Og så er de jo tilmed gavnlige ihvertfald mange af dem jeg vælger til urtehaven.

      Ih hvor jeg elsker når jeg kan være med til at inspirere. Og jeg kan sagtens se flere forskellige grøntsager som dekorative i et staudebed. Jeg har blandt andet købt bordeaux stangbønner, ærter og majroer, som sagtens kunne sætte samme med stauder der matcher. Jeg vil glæde mig til at se hvordan du får urter og krydderurte integreret i dine flotte bede :-)

      Slet
  13. Du er bestemt ´medskyldig´ i min trang til en køkkenhave i år. Det ser dejligt ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :)
      Den "skyld" tager jeg hellere end gerne på mig og jeg vil glæde mig til at se indlæg fra din køkkenhave :-)

      Slet
  14. Jeg elsker 'før og efter' billeder, og hold da op en forandring :o)
    Det ser bare godt ud, og det bliver sikkert ikke mindre skønt i år :o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak - og ja der er sket noget i området. Hvis man ikke vidste bedre, så ville man ikke tro, at det er samme område. Der faktisk et par stykker, som kommer med positive kommentarer omkring forandringen, når de går tur på stien lige bag urtehaven.

      Og ja i 2013 bliver det kun bedre, så får vi masser af jordbær, alle bede kan såes og plantes til fra start og frugttræer plantet op af rionettet giver æbler og pærer. Det bliver så godt :o)

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Juledekorationer hos søster

Da vi var hos min søster forleden, så benyttede jeg lejligheden til at tage lidt billeder af hendes juledekorationer. Jeg synes, at hun er rigtig dygtig til at binde og lave dekorationer, så det er altid en fornøjelse at komme på besøg og se, hvad hun nu har fundet på.

Specielt her til jul, har hun mange forskellige. Nogle af dem er nye og andre er gamle, som er frisket op med nyt, men alle smukke dekorationer, som oser af jul.






En lille smagsprøve på nogle af dekorationer som skaber stemning hos søster :-)

Rød havesyre

Hurra - Jeg opdagede igår, at planterne i haven begynder at røre på sig. Èn af de første jeg har fået øje på er rød havesyre, som står med små flotte blade. Havesyren står i staudebedet og har fået lov til at smide frø og nu kan jeg se, at den kommer flere steder i bedet, dog uden at den kommer over det hele som "ukrudt". I litteraturen skrives der, at det er en god idé, at fjerne blomsterne inden den sætter frø, idet planten kan være svær at fjerne fordi den har en dybtgående rod. Men indtil videre har jeg ikke haft problemer med, at den spreder sig for meget.

Havesyre findes også i en grøn variant med saftige, græsgrønne blade, men jeg er nu glad for den røde, som giver lidt mere kolorit på bedet. Planten kommer med blomstrerstilke med mange skiveformede rust-/gul-farvede blomster fra midsommer, men umiddelbart er det for mig at se ikke blomsterne, der er det attraktive ved denne urt. Blomsterstandene bliver op til 50-80 cm høje. Planten trives bedst i sol til halvskygge og…

Pæon-aften

Jeg havde en dejlig tirsdag aften, idet jeg var i Hvalsø hos Pæoneksperten. Jeg var så heldig at jeg havde fået lokket min søster med dertil. Arrangementet foregik i pæonhaven, hvor vi havde lejlighed til at gå rundt og nyde alle de dejlig pæoner - og der er rigtig mange forskellige!


Claus Dalby var i haven for at fortælle om sin bog 'Bonderoser og pæoner'. Men lige inden Claus gik på,   så svarede Thomas fra Pæoneksperten på konkrete spørgsmål vedrørende pæoner.

Og jeg blev da lige en kende klogere i forhold til den forestående flytning af min pæon. Thomas fortalte, at for at sikre blomstringen, skal den deles, sådan at der er 3-5 rodskud (tror jeg nok, at han kaldte dem) på hver plante. Pæonen stimuleres derved til at danne nyt rodnet og dermed blomstre - så tager det forhåbenligt ikke mange år, før den blomstrer igen.


Claus er en god fortæller og er god til at krydre sin viden omkring pæoner med små anekdoter fra haveverdenen. Han fortalte bl.a. om hvordan Itoh hybriderne er…