Gå videre til hovedindholdet

Der må gerne komme en ordentlig skylle

Ja, der gerne må komme en ordentlig skylle og for min skyld må den gerne komme meget lokalt - nemlig lige her og lige nu. For jeg er igang med at rengøre vores dejlig træ-terrasse.

Terrassen er fyldt med alger efter vinteren og lige så snart det regner, så er det en ren skøjtebane. Og så ser de store grønne plamager heller ikke særligt charmerende ud, når træet er tørt. Jeg kan ikke helt forstå, at der er kommet så mange alger i løbet af vinteren, men det er der altså.


Det er en opgave, som jeg har haft rigtig svært ved at komme i gang med. Algefjerneren er købt for længe siden og har stået og gloet på mig, men ... Men så var mine forældre så søde, at hjælpe mig i gang med at sprøjte  algefjerner på terrassen i sidste weekend. Så var det straks mere overkommeligt at se enden på opgaven. Så nu skal det være.

Nå, ønsket om en regnskylle kunne jo også udskiftes med, at jeg trækker en en vandslange gennem huset. Og så kan det være, at vi i stedet kan komme lidt i haven senere i eftermiddag.

Jeg må have vandslangen fundet frem.

Kommentarer

  1. Vores træterrasse har de samme problemer hver vinter ;-(
    Min mand gav den en ordentlig tur med algerens for et par måneder siden. Det var på et dage, og så tog han den stive kost og brugte det meste af en dag på det. Nu er den flot :-D
    God arbejdslyst, og jeg krydser fingre for en lokal byge til dig ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hmm, ingen lokale byger. Istedet har jeg været i byen for at købe en studs til vandslangen, så terrasssen kan bruses mens jeg bruger en stiv kost efter aftensmaden.
      Jeg er helt sikker på, at det bliver lækkert, når den er vasket og olieret. Mon ikke det bliver vejr til en gang olie imorgen? Det håber jeg, så vi kan flytte ind på den igen snarest :-)

      Slet
  2. Hej Susanne.Ja! det er måske ikke det sjoveste arbejde,men det skal jo gøres,så i ikke skrider på ...en.Jeg tror at jeg skal være glad for at vi valgte sten på vores terrasse.Den er let at holde.God weekend til dig Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det skal nemlig gøres og det bliver så godt, når det er overstået.

      Vi havde tidligere fliser på. Men vi har ikke én eneste gang fortrudt, at vi har valgt en hårdttræs terrasse. Terrassen er i niveau med stuen, så det er blevet en ekstra stue for os. Og vi går derude på bare tæer, for træet er dejligt varm. Jeg ville ikke bytte tilbage på trods af, at det er hårdt arbejde lige nu.

      Slet
  3. Jeg er glad for, at vi ikke har træ terasse. Det ser godt ud, men et stort arbejde at holde. Så rigtig god arbejdslyst.
    Ha` en dejlig aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, et stort arbejde i to dage. Der er bla. ingen fuger, som skal luges med jævne mellemrum, nej derefter er det ren nydelse :-)
      Tak i lige måde.

      Slet
  4. Det ser ud til dejligt vejr idag så du kan oliere din terrasse og så kan den nydes. Jeg får lidt dårlig samvittighed for dette burde jeg også have gjort, men det blev ikke til noget:)
    Rigtig dejlig søndag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh nej Lisbeth det er da træls at have dårlig samvittighed over. Jeg tror, at du har haft meget andet at se til med åben have. Men jeg er da sikker på, at du kan da nå det endnu eller også så skal du slippe det og nyde terrassen som den er resten af sommeren.

      Også en rigtig dejlig søndag til dig :-)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Ukrudt top tre

Alle kæmper vist med hvert sit ukrudt i haven - jeg gør ihvertfald. Ina fra Anna's plads havde forleden dag et indlæg om de tre 'værste' ukrudt i hendes have. Den tråd vælger jeg at tage op. Helt uden overdrivelse og yderligere overvejelse, så går første pladsen til skvalderkålen. Den er (næsten) umulig at komme af med og breder sig vildt og voldsomt, hvis den får lov. Jeg har endnu ikke lykkedes med at få ryddet et bed for skvalderkål, for blot et enkelt lille stykke rod, bliver hurtigt til et helt bed. Der er dog en del forslag til planter, som kan klare sig mod skvalderkålen og lukke af for lys til dens fotosyntese og dermed hindrer den i at vokse - se bl.a. denne   artikel. Berit fra Irishaven har skrevet et indlæg om kulsukker mod skvalderkål og jeg har selv skrevet et indlæg om stor tusindstråle . Andenpladsen går til dette ukrudt, som jeg måtte finde navnet på i Ukrudtsnøglen . Jeg fandt frem til, at det må være en lav ranunkel.  Den spreder sig ivrigt i g...

Natlys - nu med rettelse

Så er natlys i blomst også kaldet kl . otte blomsten. Navnet hentyder til, at blomsten springer ud kl . otte ( kl . 20). Men blomsten lever ikke helt op til navnet. For kl . 20 var den ikke sprunget ud og heller ikke kl . 21 hvor dette billede er taget. Men kl . 21.30 stod jeg og iagttog, at de enkelte blomster sprang ud. Et fascinerende skue - det virkede som om, at blomstens kronblade prøvede at holde sammen på blomsten, men pludselig var udspringskraften for stor og kronbladene måtte give efter og åbnede sig i et "smæld" (som jeg selvfølgelig ikke kunne høre). I morgen formiddag står disse blomster stadig og lyser, men som dagen skrider frem vil blomsterne visne mere og mere for til sidst at være visnet helt, som blomsterne der ses i baggrunden af billedet. Blomstringen starter for neden på stilken og bevæger sig opad til toppen - én blomst hver dag. Der er rigtig mange blomster på samme stilk, så på trods af at den enkelte ...

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...