Gå videre til hovedindholdet

Blå sommerblomster

Jeg har i år gjort noget, som jeg normalt ikke gør så meget i. Og jeg må også sige - der er i hvertfald plads til forbedringer.

Jeg har sået sommerblomster; ærteblomster, voksurt, prydtobak, rosenslynger og to forskellige slags tagetes. Både prydtobak, rosenslynger og tagetes er med god succes, mens ærteblomsterne og voksurten er det så som så med.

Af de blå ærteblomster spirede kun ca. halvdelen.  Og de ærteblomstplanter jeg fik fra min mor, som kun lige var fremspiret, inden jeg plantede dem ud, er mindst lige så store nu, som dem jeg selv havde forspiret i drivhuset. Planterne står endnu uden tegn på blomster, så jeg håber, at de når at blomstre inden det bliver for koldt.


Og voksurten gik det da helt galt med - sølle to planter ud af 12! De to planter er plantet ud i det blå bed og planterne er endnu små og undseelige. Den første blomst har vist sig og jeg forstår til fulde, at jeg er faldet for den, for den er da SÅ smuk. Men der er godt nok langt fra mine små planter til de store, frodige og meget blomsterrige planter, som jeg har set i forskellige haver.  


Og så er dusksalvien også begyndt at blomstre. Det er småplanter, som jeg har fået af en blomster-veninde. Skøn, skøn farve med de lidt mørkere årer. Den får helt sikkert en plads i det blå bed igen til næste år.

Kommentarer

  1. Ja, det der med at så, det er da virkelig en overvejelse værd :-) Jeg har selv haft rigtig god succes med nogle frø, mens andre frø overhovedet ikke blev til selv den mindste spire.
    Jeg tror dog, at jeg prøver igen næste år, om ikke andet så bare for sjov skyld.
    VH Nina

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jo lige netop sagens kerne - det er sjovt at prøve og rigtig dejligt og tilfredsstillende, når det lykkes at fremdrive skønne blomster :-) Jeg er også på den igen til næste år og så har jeg gjort mig nogle erfaringer, som jeg forhåbentligt kan forbedre med.

      Slet
  2. Jeg har heller ikke været lige heldig med mine frøsåninger, men noget er da lykkedes, i hvert fald har jeg da lidt hostaer. Jeg kan se at der er frø på nogle af mine i år, så det skal prøves igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Skal vi ikke tro på, at "øvelse gør mester" Lisbeth? Det vælger jeg ihvertfald og prøver igen til næste år. Men skønt at du trods alt har lidt hosta'er - det har jeg også og de er rigtig søde, de små planter :-)

      Slet
  3. Nogle af sommerblomsterne er faktisk bedst som selvsåninger. Voksurten og dusksalvien hører til dem, så lad dem endelig så sig selv, så har du dem tidligt og meget flotte næste år.
    Jeg har også problemer med nogle af ærteblomsterne. Jeg tror de mangler varme i år, for normalt er de fleste helt fine.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nå, så det er 'tricket' - at lade dem så sig selv - tak :-) Jeg har faktisk flere sommerblomster, som jeg gerne ville have sået direkte i haven, men er lidt betænkelig ved, om jeg kan kende de nye kimplanter. Jeg må bruge udelukkelsesprincippet - for langt de fleste kimplanter fra ukrudt kender jeg jo.
      Ja, det kan være, at det er den manglende varme, som gør ærteblomsterne sene. Håber de kommer i vækst i denne uge

      Slet
  4. Nu kommer jeg vist til at lyde rigtig træls, men jeg kaster mig ud i det alligevel... ;o) Voksurten er faktisk ret let at have med at gøre og jeg er sikker på at dine nok skal tage fart når nu der kommer lidt mere varme. Når først de er igang kan de også nå at selvså sig samme sommer. De nye planter når selvfølgelig ikke så langt men der skulle også gerne være frø til dig, så du kan prøve igen næste år. Det er en skøn plante som jeg har erfaret at jeg ikke skal sætte for tæt ude i det fri.

    Til gengæld er det første år jeg har fuld succes med Rosenslynger og ikke behøver at gå ud og invisterer i en dyr planteskoleudgave, det er jo en kæmpefornøjelse når det lykkedes.

    Din dusksalvie er rigtig sød, måske skal det være min nyhed til næste år ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Træls synes jeg bestemt ikke du lyder - jeg har meget sparsomme erfaringer med sommerblomster, så det er kun dejligt med lidt tips :-) Jeg håber, at voksurten når at blomstre så meget, at der er frø den kan smide, så jeg kan få større planter til næste år, for den er så smuk :-)
      Det er en rigtig stor fornøjelse at 'opfostre' sine egne planter. Har du nippet toppen af planterne da det var små, for at sikre en forgrening?
      Dusksalvien kan jeg godt forstå, at du er faldet for - det er jeg nemlig også :)

      Slet
  5. Det har også været blandet succes med mine såninger. 50-50 med ærteblomsterne; alle frøene var ikke købt samme sted, måske det har noget at sige.
    Voksurt havde jeg sidste år og det var vist samme ikke så succesrige fremspiring som din. Men fatasisk blomst, gir jeg dig ret i :-)
    Klokkeranke er stor susses. De er alle spiret.
    Men som Fru Friss skriver, det har givet niget med den manglende varme - heldigvis bliver der vist retttet lidt op på det i næste uge :-)
    Kh
    Rose

    SvarSlet
    Svar
    1. 'Utroligt' at der ikke har været den store succes med ærteblomster - synes ellers at huske, at de plejer at være rimelige taknemmelige og spirevillige. Og 'sjovt' at du har samme erfaring med voksurt - så håber jeg bare, at den når at så sig selv, så jeg får flere til næste år af den dejlige blomst.
      Klokkeranke har jeg aldrig prøvet. Måske de skulle være næste års projekt istedet for ærteblomsterne, for så vidt jeg husker, så har ærteblomster svært ved at gro samme sted flere år i træk.
      Ja, det ser ud til, at vi skal have noget mere varme fra i dag - det bliver rigtig dejligt :-)

      Slet
  6. Jeg kan også varmt abefale at lade dusksalvien selvså. Jeg havde glemt at forspire dem i år, men så opdagede jeg til min store glæde, at de havde selvsået sig i rigelige mængder. Så er det jo nemt at have sommerblomster :-)
    Voksurten har jeg aldrig forsøgt mig med, men hvis den også er flink til at selvså, så lyder det som en sommerblomst lige efter mit hoved :-)
    Ha' en rigtig dejlig dag!
    Knus Signe

    SvarSlet
    Svar
    1. Så håber jeg virkelig også, at dusksalvien når at smide en masse frø, så jeg også kan få endnu flere af dem til næste år. Så er det lige det med lugningen, men den tager vi til den tid. Det kunne være smart med en 'guide', som viser alle kimplanterne, så man ved hvilke der er 'med vilje' og hvilke der er ukrudt.
      Ja, voksurten lyder som nem, når den først har etableret sig i haven. Dejligt hvis den kommer igen.

      Slet
  7. Sidste år - mit første år som haveejer - gik det helt galt med mine så-forsøg.
    Jeg såede rigtig mange lathyrus og ærter....éen lathyrus blev til noget!

    Var en del heldigere med solsikker, hvor 25 af 26 frø blev til noget.
    Havde derudover også sået brudeslør, sølvblad samt to andre "sølvplanter"....det fik jeg 5-6 brudeslør og en enkelt sølvblad ud af!

    Derfor var jeg da noget spændt på, hvordan det ville gå i år....og det er så gået over AL forventning.

    Af mine 3 slags lathyrus og klokkerankerne var der kun 1-2 planter, der gik til, alle tagetes, Kew Garden tidsler og løvemund blev til noget, for ikke at tale om mine black cherrytomater, hvor 17 ud af 18 frø blev til planter.

    Så er det jo pludselig sjovt at så :o)

    Jeg fik købt flere frø end jeg nåede at så i år (bl.a. en del fra CD-æskerne), så jeg har besluttet, at jeg i de kolde vintermåneder må have lavet mig en plan over hvilke frø, der skal sås hvornår. Har jo ikke købt frø for ikke at bruge dem!

    Har forøvrigt en mængde frø fra engelske haveblade...så jeg forudser allerede nu, at jeg skal have anskaffet mig nogle flere root-trainers ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er da en skøn fremgang i succesraten og ja, så er det rigtig sjovt at så og fremdyrke egne planter :-)
      Det lyder som en rigtig god idé med et skema. Jeg har også fået købt flere frø, end jeg har fået sået, så måske jeg også skulle hoppe med på et så-skema. Det er så ærgerligt ikke at få dem sået, for spiringsevnen bliver jo mindre år for år. Root-trainers er en god idé, men jeg synes de største udfordringer ligger i dels at have plads og dels at give dem tilstrækkeligt med lys. Overvejer stærkt at tage drivhuset til hjælp til næste år, men så er der problemet med, at det bliver koldt der om natten. Hmm ...

      Slet
  8. Hej. Det er jo skønt med blå blomster. Jeg har også et blåt og lilla krukkebed, hvor jeg har plantet lathyrus direkte i krukken. Der er heller ikke tegn på blomster endnu. Jeg samlede frø ind sidste år og såede mange, men der kom ikke mange op. Hvorfor ved jeg ikke. Men ellers er jeg godt tilfreds med mit bed.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det er ikke til at vide hvad der gør, at lathyrus ikke er kommet så godt i år. Vi må håbe på bedre succes til næste år. Herligt at du er godt tilfreds med dit blå/lilla krukkebed - jeg er faktisk også ret glad for mit :-)

      Slet
  9. Mine så resultater i år er godt nok også meget forskellige ligefra ineting til næsten 100 procent og har også mange frø som der aldrig blev plads og tid til så der må lidt mere plalægning til det var jo også mit første år med drivhus og pladsen har da været fyldt godt op. men en ting jeg vil lave til næste år det er hosta og alchmilla mollis så jeg kan få lavet kanter om mine bede så de bliver lidt mere rolige og se på.
    Det er nogle fantastiske flotte spidskål du viser uhmmmm

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ulv i fåreklæder

Jeps jeg nåede at sætte de sidste løg idag og sikke en dejlig tilfredsstillelse det er. Men derfor må vinteren nu gerne blive væk et stykke tid endnu - jeg har stadig mange projekter, som jeg gerne vil nå et par stykker mere af inden. Sjovt som sådan et løglægnings-projekt kan sætte nyt lys på et bed. For da jeg skulle igang med at sætte løgene i et område, fik jeg øjene op for, at den italienske arum breder sig voldsomt og fylder alt for meget. Den har tidligere fået lov at brede sig, fordi jeg synes, at den er så facinerende i dens livscyklus og fordi de hvidbrogede blade passer så fint i det hvide husbed. Men inden jeg kunne sætte løg, måtte jeg grave dele af den væk for at få plads. De små nye planter er nemme at fjerne, idet deres små knolde stadig ligger øverligt. Det er straks noget sværere at fjerne de større planter, hvor knoldende har boret sig ned i jorden. Og de er så viseligt indrettet, at de lader stilken slippe knolden, hvis man trækker i stilken. Så en spad