Gå videre til hovedindholdet

Langbenede rhodo'er

Så er de sidste tre rhodo'er ved at springe ud i haven. Og det er de langbenede rhodo'er. Til de unge piger er de lange ben smukke. Men disse rhodo-piger er efterhånden mange år gamle og deres lange ben pynter ikke lige frem.

Desuden så trykker de en stor pieris, som plejer at blomstre godt, men i år har der ikke været én eneste blomst.


Derfor har jeg besluttet, at de alle skal klippes ned, så de kan skyde nedefra. Men hvordan er det nu de skal klippes - altså hvor langt nede? Og er det ikke lige efter blomstring, som er bedst? Det må jeg have undersøgt.



Men uanset der lange ben, så er de smukke. Jeg tror, at der er tre forskellige rhodo'er i bedet. På ovenstående billede er der to forskellige. Blomsterne som er lige ved at springe ud har to forskellige former - de lyse er mere runde end de mørkere, som er mere aflange.

Kommentarer

  1. ....jeg må melde pas på hvordan de skal klippes - lige netop den busk har jeg ingen erfaring med overhovedet. Men jeg nyder synet af dine ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Heldigvis har vi jo hver vores foretrukne. Det er heller ikke en plantegruppe, som jeg har stor erfaring med. Men de er meget smukke når de blomstrer :-)

      Slet
  2. Jeg nænner næsten ikke at klippe i mine, men en gang imellem er det nødvendigt og i dit tilfælde er det.
    Det mest rigtige tidspunkt at klippe er faktisk i april, men hvem nænner det, når de endnu ikke har blomstret. Klip nogle blomster ind til vasen, de skal klippes nu eller allersenest ved afblomstring. Du får ingen blomster næste år.
    Held og lykke :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret - det er rigtig svært at klippe så store planter med så mange blomster. Uanset hvornår de bliver klippet, så vil de vel springe en blomstring over? Jeg må tage mig sammen til at få det gjort.

      Slet
  3. Hvis jeg var dig ville jeg klippe nogle af dem, altså ca. 1/3 af grenene på busken (der hvor du gerne vil have de skyder fra), når de er afblomstret, også vente med resten til næste år.
    Det har jeg selv erfaring med fra min gamle have, med flere langbenede rhodoer, og de blev rigtig rigtig flotte og tætte.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyser som en god idé. Så holdes højden, men den bliver kraftigere i bunden. Tak for tipset :-)

      Slet
  4. Jeg læser ivrigt med i kommentarerne, for jeg har også en af de langbenede som ikke pynter.
    Dem på det midterste billede har en skøn farve :-))

    SvarSlet
    Svar
    1. Enig, de bare ben er ikke specielt kønne.
      De er rigtig skønne :-)

      Slet
  5. Jeg har læst at man skal beskære i foråret, ikke senere end marts måned. Har selv en stor hvid Cunningham White der trænger til at blive skåret kraftigt ned.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har jeg også læst, men har tænkt, at det er for brutalt, når alle grene står med store knopper. Jeg har derfor valgt at 'overhøre' denne anbefaling. De får en gang med saksen lige om lidt. Held og lykke med din også.

      Slet
  6. Jeg har ingen erfaring med det men læser ivrigt kommentarene til det.
    Flotte farver på rhodoerne i øvrigt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er velkommen til at læse med :-)
      Ja, de er utrolig flotte

      Slet
  7. De ER da smukke. Dejlig farver.

    SvarSlet
    Svar
    1. Enig - de er meget smukke :-)

      Slet
  8. Sådan som de står kunne det også være flot at gøre en dyd ud af det og stamme dem op og plante noget nedenunder

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har du ret i - det vil jeg lige tænke lidt mere over. Tak for input :-)

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Ukrudt top tre

Alle kæmper vist med hvert sit ukrudt i haven - jeg gør ihvertfald. Ina fra Anna's plads havde forleden dag et indlæg om de tre 'værste' ukrudt i hendes have. Den tråd vælger jeg at tage op.


Helt uden overdrivelse og yderligere overvejelse, så går første pladsen til skvalderkålen. Den er (næsten) umulig at komme af med og breder sig vildt og voldsomt, hvis den får lov. Jeg har endnu ikke lykkedes med at få ryddet et bed for skvalderkål, for blot et enkelt lille stykke rod, bliver hurtigt til et helt bed.

Der er dog en del forslag til planter, som kan klare sig mod skvalderkålen og lukke af for lys til dens fotosyntese og dermed hindrer den i at vokse - se bl.a. denneartikel. Berit fra Irishaven har skrevet et indlæg om kulsukker mod skvalderkål og jeg har selv skrevet et indlæg om stor tusindstråle.


Andenpladsen går til dette ukrudt, som jeg måtte finde navnet på i Ukrudtsnøglen. Jeg fandt frem til, at det må være en lav ranunkel.  Den spreder sig ivrigt i græsplænen og …

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede.
Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor.

Men I får lige opskriften her "på dansk".

Jeg har brugt følgende ting;
spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i5 konservesdåser med bund og top skåret afrund folie tærteformen-gangs karkludhåndklæderør, som er lidt længere end spandens højdepottejordplante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet.

For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at vandet aldrig kan stå højere end hu…

Pæon-aften

Jeg havde en dejlig tirsdag aften, idet jeg var i Hvalsø hos Pæoneksperten. Jeg var så heldig at jeg havde fået lokket min søster med dertil. Arrangementet foregik i pæonhaven, hvor vi havde lejlighed til at gå rundt og nyde alle de dejlig pæoner - og der er rigtig mange forskellige!


Claus Dalby var i haven for at fortælle om sin bog 'Bonderoser og pæoner'. Men lige inden Claus gik på,   så svarede Thomas fra Pæoneksperten på konkrete spørgsmål vedrørende pæoner.

Og jeg blev da lige en kende klogere i forhold til den forestående flytning af min pæon. Thomas fortalte, at for at sikre blomstringen, skal den deles, sådan at der er 3-5 rodskud (tror jeg nok, at han kaldte dem) på hver plante. Pæonen stimuleres derved til at danne nyt rodnet og dermed blomstre - så tager det forhåbenligt ikke mange år, før den blomstrer igen.


Claus er en god fortæller og er god til at krydre sin viden omkring pæoner med små anekdoter fra haveverdenen. Han fortalte bl.a. om hvordan Itoh hybriderne er…