Gå videre til hovedindholdet

Blåregn og rosa rose

Marianne fra 'Den Helbredende have' spurgte forleden til, hvordan det mon gik med blåregnen på terrassen. Og jeg kan berette, at den vokser rigtig godt og nu dækker hele rionettet.

Ja, den vokser faktisk så godt, at det med jævne mellemrum er nødvendigt at give den en god 'hair-cut' for at den ikke vokser op i tagudhænget eller op over taget.


Utroligt med sådan en grokraft og det på trods af, at jeg i de sidste 8 år har forsøgt at slå den ihjel, idet vi syntes, at den ville fylde for meget på terrassen. Men den insisterede på at måtte blive, så sidste år fik den et rionet at gro op af.


Men det ser desværre ikke ud til, at den vil blomstre i år. Men heldigvis er der den skønne rose ved dens fod, som blomstrer flittigt gennem hele sommeren. Og den første rosa rose er sprunget ud.

Kommentarer

  1. Ja man må da sige, at den er ihærdig. Vi må håbe der kommer blomster til næste år. Er der ikke noget med, at den skal klippes på et bestemt tidspunkt og på en speciel måde. Jeg har ingen erfaring overhovedet, synes bare jeg har hørt det.
    Skøn rose.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo den skal helst klippes på en bestemt måde. Det har jeg ikke helt overholdt, så måske er det derfor, at den ikke blomster i år.

      Slet
  2. Det er en plante med sin egen vilje ;-)
    Den passer nu også rigtig godt, og forhåbentlig for den de smukke blomster næste år.

    Jeg fik ikke kommenteret på dit katte-indlæg.Men jeg lægger nogen gange et stort metalnet ud over enkelte bede i køkkenhaven, når jeg har fået nok af at naboens katte. Det er effektivt ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg håber at det bare er fordi, at 'rankerne' ikke er gamle nok til at blomstre, så jeg krydser fingre for, at den blomstrer til næste år.
      Det er selvfølgelig løsningen. Jeg har noget rionet liggende, så det skal jeg lige se, om det kan passe over bedet. Tak for tippet :-)

      Slet
  3. Sikke en grokraft, min har heller ingen blomster i år. God idé med nettet over dine porre, det er da for ØV at skulle dele med nabokattene.

    Kh. Anne-Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er da en lille trøst for mig, at du ikke har blomster heller - men ærgerligt for dig.
      Ja, det er for surt at katten også vil være her, når man ikke selv har kat.

      Slet
  4. Ja det nu ikke altid tingene er retfærdige jeg har nu i flere år forsøgt og få blåregn ( både hvid, lyesrød og blå) til at gro på min pergola og har så i år bestemt at såden skulle det åbenbart ikke være har nu planer om noget andet. Og du har så prøvet i flere år og få den væk, så nyd den på mine vegne.Når den nu gerne vil være ved dig.


    Hilsen Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er da utroligt, at de ikke vil tage fat hos dig. Men jeg vil nyde min dobbelt så meget, når den forhåbentligt engang blomstrer.

      Slet
  5. Hvor ser den super frodig ud.....ærgeligt at den ikke blomstrer endnu.....men de grønne smukke blade er da et skønt syn.

    Jeg købte en blåregn sidste week-end med blomster i og har plantet den ved altanen.......jeg er dog ikke helt sikker på det er den rette placering.......overvejer at den skal flyttes til ungernes udebruser når og hvis vi en gang når så langt ;0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, foreløbig har jeg fået en grøn væg og det er et dejligt indslag på terrassen.
      Det lyder dejligt med blåregnen over ude-bruseren. Glæder mig til at se, hvor du ender med at få den placeret.

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Ukrudt top tre

Alle kæmper vist med hvert sit ukrudt i haven - jeg gør ihvertfald. Ina fra Anna's plads havde forleden dag et indlæg om de tre 'værste' ukrudt i hendes have. Den tråd vælger jeg at tage op.


Helt uden overdrivelse og yderligere overvejelse, så går første pladsen til skvalderkålen. Den er (næsten) umulig at komme af med og breder sig vildt og voldsomt, hvis den får lov. Jeg har endnu ikke lykkedes med at få ryddet et bed for skvalderkål, for blot et enkelt lille stykke rod, bliver hurtigt til et helt bed.

Der er dog en del forslag til planter, som kan klare sig mod skvalderkålen og lukke af for lys til dens fotosyntese og dermed hindrer den i at vokse - se bl.a. denneartikel. Berit fra Irishaven har skrevet et indlæg om kulsukker mod skvalderkål og jeg har selv skrevet et indlæg om stor tusindstråle.


Andenpladsen går til dette ukrudt, som jeg måtte finde navnet på i Ukrudtsnøglen. Jeg fandt frem til, at det må være en lav ranunkel.  Den spreder sig ivrigt i græsplænen og …

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede.
Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor.

Men I får lige opskriften her "på dansk".

Jeg har brugt følgende ting;
spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i5 konservesdåser med bund og top skåret afrund folie tærteformen-gangs karkludhåndklæderør, som er lidt længere end spandens højdepottejordplante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet.

For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at vandet aldrig kan stå højere end hu…

Pæon-aften

Jeg havde en dejlig tirsdag aften, idet jeg var i Hvalsø hos Pæoneksperten. Jeg var så heldig at jeg havde fået lokket min søster med dertil. Arrangementet foregik i pæonhaven, hvor vi havde lejlighed til at gå rundt og nyde alle de dejlig pæoner - og der er rigtig mange forskellige!


Claus Dalby var i haven for at fortælle om sin bog 'Bonderoser og pæoner'. Men lige inden Claus gik på,   så svarede Thomas fra Pæoneksperten på konkrete spørgsmål vedrørende pæoner.

Og jeg blev da lige en kende klogere i forhold til den forestående flytning af min pæon. Thomas fortalte, at for at sikre blomstringen, skal den deles, sådan at der er 3-5 rodskud (tror jeg nok, at han kaldte dem) på hver plante. Pæonen stimuleres derved til at danne nyt rodnet og dermed blomstre - så tager det forhåbenligt ikke mange år, før den blomstrer igen.


Claus er en god fortæller og er god til at krydre sin viden omkring pæoner med små anekdoter fra haveverdenen. Han fortalte bl.a. om hvordan Itoh hybriderne er…