Gå videre til hovedindholdet

Jeg, en kylling

Øv, øv og atter øv. Jeg skulle have været til blogger-kaffe hos Berit fra Irishaven, men jeg var en kylling og turde ikke køre ud i det glatte føre.

Inden jeg skulle køre til København skulle jeg hente gemalen hos mekanikeren, hvor hans bil skulle være imorgen. Men det var absolut ingen fornøjelse at køre i de nyfaldne 5 cm sne. Jeg kunne køre ca. 30 km/t og så skøjtede jeg rundt i 'brun sæbe'. Vi bor i et temmelig kuperet område hvor jeg nedad en bakke mistede kontrollen, men genvandt den heldigvis og jeg havde nær aldrig kommet op af bakken igen.

Jeg siger jer, at hjertet sad helt oppe i halsen og DA bestemte jeg mig for, at jeg slet ikke havde lyst til at køre til nærmeste S-togs station - en rigtig kylling. Rigtig træls for jeg havde glædet mig til at se Berits havebøger og ikke mindst hyggesnakke med flere af jer havenisser.



Som et lille plaster på 'såret' gik jeg i haven med kameraet. Det har været helt vindstille hele dagen, så sneen er faldet stille og fredfyldt og ligger smuk arrangeret overalt i haven.



Heller ikke kameraet kunne lide at være ude i kulden og snevejret. Kameraet kunne slet ikke 'trække' de sidste billeder, jeg forsøgte at tage.

Men jeg er sikker på, at de bloggere som trodsede vejrliget har haft en herlig eftermiddag. Og jeg glæder mig til at læse på de forskellige blogs om træffet.

Kommentarer

  1. Hej Susanne,
    Ja, vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag, men vi savnede dig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at høre, at I havde en dejlig eftermiddag. Det kunne heller ikke være anderledes med alle de dejlige have-mennesker I var samlet :-)

      Slet
  2. Øv Susanne det var da rigtig træls, når nu du havde glædet dig til det. Vi andre kan jo bedre leve med ikke at komme med, når vi vidste, at det ikke kunne lade sig gøre.
    Jeg har også været meget bange for at køre i glat føre, men med vinterdæk og ABS bremser, har jeg ingen problemer mere. Her hos os på Samsø bruges der ikke vejsalt, vi nøjes med grus, og det blæser hurtigt af. Derfor er man nødt til at lære at køre i det, hvis man vil ud. I de senere år har jeg været mere bange for at køre fast i en snedrive, når jeg skulle på arbejde.
    Det er slet ikke rart, når bilen skøjter rundt, så jeg kan godt forstå, du blev forskrækket. Men du fik fine billeder i stedet:o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja ABS har jeg også, men er én af de trælse, som ikke har vinterdæk. Men det har der jo ikke været nødvendigt før nu. Normalt er jeg ikke bange for at køre - kører blot forsigtigt, men idag var det da værre end vanligt.
      Du har ret - jeg fik en tur i haven og en hyggeeftermiddag med familien istedet.

      Slet
  3. Ja øv, hvor var det bare ærgeligt, du ikke kunne komme - men det lyder som om, du traf den helt rigtig beslutning.
    Du har helt ret i, at vi havde en rigtig herlig eftermiddag hos Berit med lystig have-snak og små frø-poser, der skiftede hænder. Men der skal nok blive andre muligheder Susanne - det er jeg slet ikke i tvivl om :-)
    Knus Signe

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret - jeg er også sikker på, at der kommer andre muligheder senere.
      Dejligt at I havde en hyggelig eftermiddag - det kunne jo ikke blive andet end god :-)

      Slet
  4. Ærgerligt, Susanne - men efter den køreoplevelse kan jeg virkelig godt forstå dig. Man skal heller ikke sætte liv og lemmer på spil.

    Dagens billeder er bestemt også flotte - du dyrker endda klemmer i haven :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej jeg bestemte mig for at hverken liv, lemmer eller bil skulle forulempes!
      Ja, dyrker du ikke klemmer, thi hi?

      Slet
  5. Uha....sådanne oplevelser havde jeg sidste år inden jeg fik vinterdæk på, jeg kørte fast hele tiden, eller var ved at ryge i grøften i et væk. I år har jeg ingen problemer - fordi jeg har vinterdæk på!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en lille bil jeg har, så den står ikke så godt fast i forvejen, så jeg skulle nok overveje vinterdæk.

      Slet
  6. Jeg kom heller ikke afsted, Susanne. Men det var fordi min hjerne 'skøjtede' lidt for meget til at være en 10-14 stk. Indendørs.
    Dejligt at høre, i/ de har hygget.
    Jeg gik en trups Bagsværd sø , desværre uden kamera.
    Men skønt var det.

    Vi ses før vi ved af det.... ;)

    Kh. Marianne
    Den Helbredende Have

    SvarSlet
    Svar
    1. Øv at du heller ikke kom afsted. Ærgerligt at du ikke kunne klare så mange indendøre.
      Men en gåtur i det romantiske vejr er nu heller ikke at foragte. Med kamera er jeg sikker på, at du havde fået en masse dejlige billeder derfra.
      Jeg håber, at vi ses før vi ved det :-)

      Slet
  7. Øv, at du ikke kom. Vi havde det rigtig hyggeligt. Men jeg forstår dig godt. Jeg bryder mig heller ikke om at køre i sådan et vejr.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der skal ellers meget til før jeg giver op, men dette var et mareridt.
      Dejligt at høre, at I havde det hyggeligt - men jeg havde nu heller ikke regnet med andet :-)

      Slet
  8. Hej Susanne

    Nu har jeg tidligere set hvilken lokalavis du får og jeg får den samme. Her hos os er der faldet rigtig meget sne og hele dagen har jeg kunnet se folk fedte rundt på en smattet vej. Så jeg forstår godt du ikke kørte afsted. Det er bestemt ikke en god dag at køre bil i.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sjovt at vi bor i nærheden af hinanden :-)
      Og du har fuldstændig ret i, at vi har fedtet rundt på smattede veje. Der var sågar en bus kørt i grøften her i landsbyen, så jeg bestemte mig også for, at det ikke var en god dag til bilkørsel. Jeg håber så bare, at de når at få vejene ryddet inden jeg (og alle andre) skal på arbejde imogen - ellers kommer det godt nok til at tage lang tid at køre 22 km!

      Slet
  9. Hej Susanne.
    Ærgeligt at du ikke kom, (for så kom jeg jo ikke til at hilse på dig), men jeg kan godt forstå dig.
    Jeg kørte fra fyn til KBH og da jeg var på højbroen (storebæltsbroen) stødte jeg ind i en sort himmel med masser af sne, så da jeg landede i Korsør ringede jeg hjem til manden for at høre hvad DMI sagde... de sagde små snebyger, så jeg kørte videre, men da jeg kom til Greve afkørslen var jeg lige ved at vende om igen, for der var så glat.
    Men blev alligevel enig med mig selv om at nu var jeg så langt at det var for sent at vende om... og det har jeg ikke fortrudt for jeg hilste på en flok meget haveentuiastiske og søde quinder og det var rigtig hygsomt.
    Jeg fik også byttet lidt frø og set Berits imponerende havebogs samling... Tiden løb, så jeg nåede ikke helt at få kigget alle de fine frø igennem. :)
    Måske igen en anden dag? hvor der ikke er så meget sne?

    SvarSlet
    Svar
    1. Superflot, at du tog hele vejen fra Fyn, for at deltage. Men det lyder også som om, at du havde dit hyr med vejret. Træls at det lige skulle sne denne ene dag.
      Ja, jeg har jo mødt de fleste af havenisserne før og ved, at de alle er søde og haveentusiatiske - havenisser, som man helt sikkert får lyst til at mødes med igen. Og jeg håber og tror, at der helt sikkert bliver flere lejligheder til at mødes. Så krydser fingre for, at det lykkes også at møde dig IRL :-)

      Slet
  10. Gode billeder.
    Godt du kom hel hjem uden uheld.
    Jeg forstår udmærket, at du ikke havde lyst til at køre ud igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg var sgi også meget glad for at både mand, bil og jeg kom helt hjem. Jeg havde slet ikke lyst til at se, om jeg kunne være så heldig igen!

      Slet
  11. Jeg kan absolut anbefale vinterdæk :-), men med eller uden kan jeg nu godt forstå, at du ikke havde lyst til at køre bil i det vejr. Strengt taget var det jo heller ikke til at vide om der kom mere. Jeg er overbevist om, at der kommer mange gode lejligheder til at mødes igen! For hyggeligt var det - hvis jeg skal drysse lidt ekstra salt i såret, men man må jo ikke lyve ;-)

    Mandagshilsner
    Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Der drysses ikke salt i såret - jeg kan kun glæde mig over, at I havde en dejlig eftermiddag :-) Og så håber og tror jeg også, at der bliver andre lejligheder til at møde alle jer skjønne havenisser :-)

      Slet
  12. Øv altså at du ikke kom afsted, men sikkerhed frem for alt :o)
    Skønne billeder du fik taget i haven, er vild med frøstanden med snepudder - den er sød :o)

    Ha en go dag...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det var sikkerheden der kom i første række.
      Frøstanden med puddersne er en frøstand fra høstanemoner. Frøstandene er så sjove vat-agtige. Sidste år lavede jeg et indlæg om frøstandene, som du kan se her; http://susanne-heaven.blogspot.com/2011/03/rebfbetrk-eller-hvide-jordbr.html

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Juledekorationer hos søster

Da vi var hos min søster forleden, så benyttede jeg lejligheden til at tage lidt billeder af hendes juledekorationer. Jeg synes, at hun er rigtig dygtig til at binde og lave dekorationer, så det er altid en fornøjelse at komme på besøg og se, hvad hun nu har fundet på.

Specielt her til jul, har hun mange forskellige. Nogle af dem er nye og andre er gamle, som er frisket op med nyt, men alle smukke dekorationer, som oser af jul.






En lille smagsprøve på nogle af dekorationer som skaber stemning hos søster :-)

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på. 











Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola.

Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen.

På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.

Ukrudt top tre

Alle kæmper vist med hvert sit ukrudt i haven - jeg gør ihvertfald. Ina fra Anna's plads havde forleden dag et indlæg om de tre 'værste' ukrudt i hendes have. Den tråd vælger jeg at tage op.


Helt uden overdrivelse og yderligere overvejelse, så går første pladsen til skvalderkålen. Den er (næsten) umulig at komme af med og breder sig vildt og voldsomt, hvis den får lov. Jeg har endnu ikke lykkedes med at få ryddet et bed for skvalderkål, for blot et enkelt lille stykke rod, bliver hurtigt til et helt bed.

Der er dog en del forslag til planter, som kan klare sig mod skvalderkålen og lukke af for lys til dens fotosyntese og dermed hindrer den i at vokse - se bl.a. denneartikel. Berit fra Irishaven har skrevet et indlæg om kulsukker mod skvalderkål og jeg har selv skrevet et indlæg om stor tusindstråle.


Andenpladsen går til dette ukrudt, som jeg måtte finde navnet på i Ukrudtsnøglen. Jeg fandt frem til, at det må være en lav ranunkel.  Den spreder sig ivrigt i græsplænen og …