Gå videre til hovedindholdet

Stor tusindstråle

Den store tusindstråle står stor og gul og stråler i bedet bagerst i haven - ja, den lever op til sit navn for bedet den står i befinder sig på nordsiden af huset opgivet af naboens store træer i skel og vores hus på den anden side. Og den gule farve kan ses på lang afstand - ikke ringe i et temmeligt mørkt område.


Jeg er ofte henne for at betragte knopperne, som i starten er taglagte.  Efterhånden bliver knoppen gul, og der ligger tynde tråde i et sirligt spiralmønster. For til sidst at springe ud i en stor gul midte med tynde kronblade omkring.


I bedet er der en del skvalderkål og det lever stor tusindstråle udmærket med. Jeg vil endda gå så vidt, som til at postulere, at skvalderkålen har svære kår mod den kraftige staude, som har store blade, der ikke lader lys trænge ned til den mindre skvalderkål.

Lige nu nyder vi den store tusindstråle, men det er samtidig også én af de stauder, som jeg straks er over når blomsten er visnet. For den er meget tilbøjelig til at smide frø og så sig. Men efter jeg er begyndt at klippe de visne blomster væk, så lever jeg i fuld fredelighed med planterne, nyder at skvalderkålen begrænses og at den lyser op i det mørke hjørne.

Kommentarer

  1. Jeg synes det er en meget smuk plante, og har den selv i haven :-)

    SvarSlet
  2. Tak for det lille kursus i Tusindstråle. Jeg har lige anskaffet mig den, så den er ikke så stor endnu, men det kommer, kan jeg forstå.

    SvarSlet
  3. Hvor er den flot, din tusindstråle.
    Den kendte jeg slet ikke... så den må jeg vist have set nærmere på ;-)

    SvarSlet
  4. Det lyder som en god kombination, når nu skvalderkålen også vil være der.
    Det er en flot plante. Jeg kender den heller ikke, men den er vist et bekendtskab værd ;-)

    SvarSlet
  5. Det er meget sjovt at betragte, hvordan forskellige blomster er "pakket sammen" i knopperne og folder sig ud på forskellig vis :-)

    SvarSlet
  6. Jeg er vild med tusindstråle. Jeg forsøgte at købe en på planteskolen tidligere på året, men de havde den ikke hjemme. De skaffede den dog beredvilligt og jeg hjembragte den stolt og 70 kr. fattigere. Senere tilbød en kolonist i min forening at jeg da bare kunne hente alle dem jeg vil have i deres have. Hmm.... ja, jeg har selvfølgelig gravet et par stykker op hos dem, og håber at de vil brede sig lidt og dække min kompostbeholder lidt til.

    Så vidt jeg ved findes den i øvrigt vildt visse steder i Danmark.

    SvarSlet
  7. Det er en rigtig fin blomst som jeg ikke kendte i forvejen. Jeg er sikker på at den vil passe godt ind i mit nye gule bed, så jeg må på jagt efter frø :-)

    SvarSlet
  8. Jeg har den også. Bliver lige forundret hvert år - over dens grokraft. Og man skal endelig huske at klippe de visne blomster væk, for det er en flittig 'selvsår' :O)

    SvarSlet
  9. Det er en plante, som jeg er faldet for, men desværre ikke har flads til.

    Ha' en dejlig aften;-)

    SvarSlet
  10. @ Vivik; Enig, smuk og stor :-)

    @ Lisbeth; hvis det er stor tusindstråle du har, så bliver den op til to meter høj

    @ Hanne; ja. det er én af de stauder, som er nemme at have med at gøre og som kan gro i halvskygge :-)

    @ Ina; den er anbefalesesværdig til skvalderkå, hvis de rer plads til to meter høje planter i det aktuelle bed :-)

    @ Signe; ja det er fascinerende at se hvordan knopperne er pakket på de forskellige blomster :-)

    @ Rikke; naj hvor ærgerligt! Men skønt at du har fået en del mere, for jeg er sikker på, at den hurtigt vil dække kompostbeholderen :-)

    @ Mette; hvis du vil huske mig på det senere, så vil jeg gerne sende dig nogle frø - der er masser at tage af :-)

    @ Susanne; enig, den gror som bare pokker og blomstrer over en lang periode. Men man SKAL være efter den, for ellers har man den over det hele!

    @ Madam Bæk; du har ret - den kræver plads med sine to meter i højden!

    SvarSlet
  11. Hvor er den fin ..Mine svigerforældre har en meget stor have og de spurgte mig faktisk forleden om jeg ikke ville have en tusindstråle af dem..Så det var med stor interesse jeg læste dit indlæg..Man kan vel godt plante den så den fremstår som en solitær staude ?
    Hilsen Karina

    SvarSlet
  12. @ Karina; jeg tror helt sikkert, at den kan stå som en solitær staude - den fylder godt i bunden og vælter ikke så let. Jeg har dog en støttepind ved den, da den gerne vil strække sig efter lyset, men da den er så stor, er pinden ikke at se. God fornøjelse med tusindstrålen :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Juledekorationer hos søster

Da vi var hos min søster forleden, så benyttede jeg lejligheden til at tage lidt billeder af hendes juledekorationer. Jeg synes, at hun er rigtig dygtig til at binde og lave dekorationer, så det er altid en fornøjelse at komme på besøg og se, hvad hun nu har fundet på.

Specielt her til jul, har hun mange forskellige. Nogle af dem er nye og andre er gamle, som er frisket op med nyt, men alle smukke dekorationer, som oser af jul.






En lille smagsprøve på nogle af dekorationer som skaber stemning hos søster :-)

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på. 











Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola.

Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen.

På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.

Pæon-aften

Jeg havde en dejlig tirsdag aften, idet jeg var i Hvalsø hos Pæoneksperten. Jeg var så heldig at jeg havde fået lokket min søster med dertil. Arrangementet foregik i pæonhaven, hvor vi havde lejlighed til at gå rundt og nyde alle de dejlig pæoner - og der er rigtig mange forskellige!


Claus Dalby var i haven for at fortælle om sin bog 'Bonderoser og pæoner'. Men lige inden Claus gik på,   så svarede Thomas fra Pæoneksperten på konkrete spørgsmål vedrørende pæoner.

Og jeg blev da lige en kende klogere i forhold til den forestående flytning af min pæon. Thomas fortalte, at for at sikre blomstringen, skal den deles, sådan at der er 3-5 rodskud (tror jeg nok, at han kaldte dem) på hver plante. Pæonen stimuleres derved til at danne nyt rodnet og dermed blomstre - så tager det forhåbenligt ikke mange år, før den blomstrer igen.


Claus er en god fortæller og er god til at krydre sin viden omkring pæoner med små anekdoter fra haveverdenen. Han fortalte bl.a. om hvordan Itoh hybriderne er…