Gå videre til hovedindholdet

L for ...

ABC Scadinavia's bogstavleg er nået til L, så derfor

L for Lyng

I efteråret købte jeg seks lyng, som blev plantet i krukke foran hoveddøren, til glæde for mit havehjerte hver gang jeg går gennem døren. Jeg har ikke gemt planteskiltene, som fulgte med lyngen, men jeg tror at planterne er hedelyng/efterårslyng; Calluna vulgari.

Lyngene står stadig flotte. Normalt synes jeg, at lyng hurtigt bliver lidt kedeligt, men de seks planter vi har står rigtig flotte uden tegn på forfald. Måske det skyldes min magelighed, for da jeg skulle plante lyngen plantede jeg blot i den jord, der var i krukkerne uden at skifte den. Og så vidt jeg kan læse mig frem til, så har lyng behov for nogle samlivssvampe (mykorrhizasvampe) for at trives. Svampene findes i hedejord eller i jord, hvor der tidligere har groet lyng. Godt nok har der ikke været lyng i mine krukker før, men jorden er vel blevet lidt sur og andre planter kan måske have bragt svampene med eller ???

Jeg vælger at tro, at min magelighed denne gang har båret frugt ;-)

Kommentarer

  1. De er vel nok smukke - jeg synes, det er imponerende, at de står så fint stadigvæk. Jeg har aldrig forsøgt mig med lyng, selv om jeg holder meget af netop denne plante.

    SvarSlet
  2. Det er calluna vulgaris du har købt.

    Hvis du ser på bladene/nålene på dine planter, vil du se de er taglagte og sidder modsatte på grenen. Det er et af kendetegnene for Calluna.

    Hos Erica/forårslyng er bladene nåleformede og ofte kransstillede.

    Hvis du finder en gren fra en Calluna og en gren fra en Erica og sammenligner, vil du meget tydeligt kunne se forskel.

    De lyng jeg har i min have trives rigtig godt, men jeg bor også et sted, hvor der er sandjord, hvilket bevirker at jorden er luftig og godt drænet. Det kan lyng godt li, samtidig med, at jorden skal være sur. De vil også gerne have fuld sol.

    Hvis du planter dine lyng ud i haven, vil det være en god ide at klippe dem lidt ned til foråret, dog ALDRIG længere ned, end der er blade/nåle tilbage på grenene. En sådan klipning vil gøre, at planterne ikke så let bliver ranglede.
    Erica kan klippes på samme måde efter blomstring, så holder de sig tætte lidt længere.

    Hilsen Vivik

    SvarSlet
  3. Hej Madame. Det er helt sikkert ikke sidste gang, at jeg har købt lyng til krukker - kan kun anbefales:-)

    Hej Vivik. Tak for dine gode tips. Jeg må finde en gren af forårslyngen og sammenligne de to forskellige lyng. Og så skal de da klippes lidt ned og plantes ud i et bed til foråret, når det er tid til forårsbebudere i krukkerne :-)

    SvarSlet
  4. Morsom valg på L. Lyng er som regel veldig pent, og kan brukes til så mye! Ha en riktig god helg!

    SvarSlet
  5. Hej Emerald Raptor. Også en dejlig weekend til dig :-)

    SvarSlet
  6. Lyng er en dejlig og nøjsom plante som jeg også har stående ved min hoveddør. Godt valg for L.

    SvarSlet
  7. Jeg kan ikke undvære mine lyng, der pænt stå i Rhododendronbedet ude ved fortorvet. Nedklipningen sker i marts april måned og de bliver fyldigere hvert år.

    Ha' en dejlig ørdag aften.

    SvarSlet
  8. Hej Catarina. Lyngen finder helt sikkert vej til hoveddøren til efteråret, for den er da for dejlig der :-)

    Hej Madam Bæk. Min forestilling om lyng i bede er nogle ranglede nogen med "hul" i midten. Både du og Vivik anbefaler at klippe dem ned for at få dem fyldige - jeg må helt sikkert have mine ud i et bed til foråret :-)

    SvarSlet
  9. Hvor er de smukke, jeg kan så godt lide lyng :-)

    SvarSlet
  10. Hej Inge. Ja, de holder sig utroligt flotte - det må være kvali-planter jeg har fået fat i :-)

    SvarSlet
  11. Det er kjempefint med slik lyng, og så fint den holder seg! I fjor sto min i uteskapet helt til jeg satte stemor der sist i april! Veldig flott innlegg1 Tusen takk for koselig hilsen! -Margit-

    SvarSlet
  12. Hej Margit. Jeg håber også, at min lyng kan holde sig helt indtil der skal plantes forårsblomster - hvis din gjorde, så er der da også en chance for min :-)

    SvarSlet

Tilføj en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Pæon-aften

Jeg havde en dejlig tirsdag aften, idet jeg var i Hvalsø hos Pæoneksperten. Jeg var så heldig at jeg havde fået lokket min søster med dertil. Arrangementet foregik i pæonhaven, hvor vi havde lejlighed til at gå rundt og nyde alle de dejlig pæoner - og der er rigtig mange forskellige!


Claus Dalby var i haven for at fortælle om sin bog 'Bonderoser og pæoner'. Men lige inden Claus gik på,   så svarede Thomas fra Pæoneksperten på konkrete spørgsmål vedrørende pæoner.

Og jeg blev da lige en kende klogere i forhold til den forestående flytning af min pæon. Thomas fortalte, at for at sikre blomstringen, skal den deles, sådan at der er 3-5 rodskud (tror jeg nok, at han kaldte dem) på hver plante. Pæonen stimuleres derved til at danne nyt rodnet og dermed blomstre - så tager det forhåbenligt ikke mange år, før den blomstrer igen.


Claus er en god fortæller og er god til at krydre sin viden omkring pæoner med små anekdoter fra haveverdenen. Han fortalte bl.a. om hvordan Itoh hybriderne er…

Succes med tomater - eller ikke

To af mine seks tomatplanter i drivhuset står fint i år og de første røde tomater, er snart klar til høst.  
De fire andre planter står halvvisne i toppen og er nogle pistne eksemplarer - tilmed er rigtig mange af tomaterne angrebet af giffelråd. Og jeg kan fornemme på FB-gruppen "Tomat entusiaster", at mange andre tomatdyrkere også har problemer med giffelråd.

Disse tomater har jeg plukket af i dag. I min hånd har jeg alle de små tomater så det drejer sig om en hel del. Heldigvis smitter giffelråd ikke fra plante til plante, men der er ingen fordel ved, at planten skal bruge energi på at vokse disse tomater store - de bliver ikke spiselige alligevel!

Så vidt jeg kan læse mig til, så er der flere forskellige teorier om, hvorfor giffelråd opstår; for ujævn vanding, for meget varme eller ubalance i næringsstofferne.

Så kan jeg jo begynde at evaluere:

Ujævn vanding; synes jeg har været mere flittig med vandingen i år ift. tidligere år og jeg plejer ikke at have de store probleme…

Ukrudt top tre

Alle kæmper vist med hvert sit ukrudt i haven - jeg gør ihvertfald. Ina fra Anna's plads havde forleden dag et indlæg om de tre 'værste' ukrudt i hendes have. Den tråd vælger jeg at tage op.


Helt uden overdrivelse og yderligere overvejelse, så går første pladsen til skvalderkålen. Den er (næsten) umulig at komme af med og breder sig vildt og voldsomt, hvis den får lov. Jeg har endnu ikke lykkedes med at få ryddet et bed for skvalderkål, for blot et enkelt lille stykke rod, bliver hurtigt til et helt bed.

Der er dog en del forslag til planter, som kan klare sig mod skvalderkålen og lukke af for lys til dens fotosyntese og dermed hindrer den i at vokse - se bl.a. denneartikel. Berit fra Irishaven har skrevet et indlæg om kulsukker mod skvalderkål og jeg har selv skrevet et indlæg om stor tusindstråle.


Andenpladsen går til dette ukrudt, som jeg måtte finde navnet på i Ukrudtsnøglen. Jeg fandt frem til, at det må være en lav ranunkel.  Den spreder sig ivrigt i græsplænen og …