Gå videre til hovedindholdet

J for ...

Så kom ABC Scandinavia til bogstavet J, som skal stå for...

J for Juletræ

Årets juletræ er brugt og derfor smidt ud. Men ude i haven kan det gøre rigtig godt gavn, når grenene klippes af træet. De afklippede grene kan med fordel bruges til dækning af sarte planter. Det er specielt her i foråret planterne kan tage skade, fordi der kan være stor temperaturforskel mellem nat, hvor det kan fryser og dag, hvor solen skinner.

De afklippede grangrene vil jeg bruge til at dække sarte planter. Grenene kan enten stikkes ned i jorden og dermed danne en pyramide rundt om planten eller grenene kan lægges imellem plantes grene. For mig er det lettest af lægge dem mellem grenene, men det er nu heller ikke muligt at stikke grenene ned i den frosten jord endnu. Yderligere beskyttelse af sarte planter kan opnåes, hvis der lægges visne blade under grangrenene, men sneen dækker endnu jorden, så det må blive en anden gang!

Roser i haven - fire styk ialt - har fået grangrene som beskyttelse. Og da der var flere grangrene tilbage, så blev et par rododendronerne også dækket. Godt nok er de gamle og har i alle årene kunnet klare sig uden beskyttelse, men det er første vinter, hvor de ikke ligger i læ af et udgået frugttræ,  hvori der har groet en mega store efeu. Andre planter der kan drage fordel af vinterdækning er ex. træpæoner og krydderurter.

Fuglene kan også få gavn af det brugte juletræ - det kan anvendes som et fodringssted. Hvis de øverste grene klippes ca. 15 cm fra stammen, kan den øverste del af træet hænges op i en snor under ex. et træ. Fuglekugler, jordnødder i net mm. kan hænges ned fra grenene og vil bringe lykke hos de sulte fugle.

Kommentarer

  1. Juletre var et godt valg! Flott å bruke til dekke også! Mitt tre står enda med pynten på, men skal ut over helga. -Margit-

    SvarSlet
  2. Fint J-emne :) Og rigtig gode tips du der kommer med!

    SvarSlet
  3. Hej Margit
    Det er sjovt så forskellige traditioner der er for, hvornår juletræet skal ud. Vi pynter d. 24. om morgenen og træet ryger ud lige efter 1. januar - så det er ikke så lang tid den får lov at pynte oghygge. Men så er det jo dejligt, at den kan gøre nytte i haven :-)

    SvarSlet
  4. Hej Koh-I-Noor
    Er glad for, at du synes det er gode tips.

    SvarSlet
  5. Det er nogle fine grene - Det var måske en ide hvis jeg dækker mit lillebitte magnolia-træ med grangrene, det tror jeg vil være klogt - jeg vidste ikke at forårets vekslende vejr var det værste.

    SvarSlet
  6. Rigtig godt valg, og et fint tips til hvordan man kan genanvende det efter jul.

    SvarSlet
  7. Hej dax2
    Det lyder som en god idé, at beskytte dit lille magnolia-træ - god fornøjelse :-)

    SvarSlet
  8. Hej Inge
    Tak for din kommentar. Det er så kort tid vi kan bruge juletræet og helt billigt er det jo helller ikke, så det er dejligt med genbrug :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.