Gå videre til hovedindholdet

Falmende skønhed

Det er noget så dejligt at arrangere en buket knitrende sprøde buket tulipaner i en vase til pynt i hjemmet en lille uges tid frem. Og selv når blomsterne er lange og ranglede og glansen er ved at gå af Sct. Gertrud, så er den enkelte blomst stadig smuk at se på.

Selvom farverne er blevet lidt blegere end da tulipanen var frisk, så er det skønne farver der er sat sammen - gul, orange og sort. Og disse tre farver må være flotte sammen i et staudebed - måske ... Naturen er nu den bedste til at sætte farver sammen!

Kommentarer

  1. Ja, jeg synes også at tulipaner er smukke, når de åbner sig. Og, godt for det, fordi de åbner sig ret hurtigt i en varm stue ;-). Og, tak for, at du henledte min opmærksomhed på naturens egen farvesammensætning. Den er jo oplagt at tage med i planlægningen af staudebedet. Så oplagt at jeg ikke havde tænkt på det :-)

    Bedste havehilsner
    Birgitte

    SvarSlet
  2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  3. Hej Birgitte
    Det er rigtig dejligt, at vi kan inspirere hinanden. Og du har ret - engang imellem ligger inspirationen lige foran næsen, uden at vi kan få øje på den!

    SvarSlet
  4. Hvis vi altid brugte naturen som forbillede, så ville der ikke være nogle konflikter. Problemerne opstår, når vi vil prøve, at styre naturen. Så du har helt ret, når du nævner naturen og farverne i et staudebed ;-)

    SvarSlet
  5. Hej Madam Bæk. Ja, det kan nemt gå galt, når vi prøver at styre naturen - naturen er oftest klogest :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri...