Gå videre til hovedindholdet

Nåede lidt i tørvejr

Projekt løglægning er skudt igang, da jeg nåede at komme ud i periode med tørvejr. Det har ellers regnet hele dagen, men i den ½ time jeg havde mod på at gå ud, var det på forunderligvis tørvejr. Jeg nåede at få lagt 114 løg i haven på ca. ½ time. Men der er mange flere at gå i krig med, se bare her.

Jeg fik lagt 40 botaniske tulipanløg i græsplænen. I foråret var der én botanisk tulipan og jeg ønskede mig da et helt tæppe. 40 tulipaner er ikke et helt tæppe, men det er da mange flere end én og en god start!

Desuden blev der lagt 50 vibeæg i lilla og hvide nuancer. De er lagt under de nu efterårs-hensygnende høstanemoner og jeg regner med, at de når at komme inden høstanemonerne bliver store i foråret. Dvs. at bedet blomstrer over en længere perioden end det har været tilfældet i de tidligere sæsoner.

Og sidst fik jeg lagt 24 alium - hvide med lyserøde nuancer - som blev placeret i bedet med lyserød småhjerte. Det bliver da yndigt.

Grunden til, at jeg fik lagt hele 114 løg på ½ time skyldes - en intet mindre end genial investering - en løglægger. Det er bare så nemt at stikke den ned i jorden og vupti tager den en lille portion jord med op og der er hul til et løg. Og den har endda afsatte mål på siden, så det er muligt at se, hvor langt ned den skal stikkes ned for at løget ex. kommer tre gange dybere en løgets størrelse. Så er det bare at lægge et løg i hullet, presse løglæggeren sammen over hullet og den optagne jord falder tilbage i hullet. Og så er det tilmed næsten ikke til at se, at der har været gravet et lille hul.

Så skal du have lagt løg, så vil jeg helt bestemt anbefale dig at få fat i en løglægger - min begejstring er stor og den er alle pengene værd!

Kommentarer

  1. Hej Susanne!
    Tack för kommentar hos mig, den första från Danmark:)
    Härligt med lökplantering, låter praktiskt med ditt redskap. Här är det redan snö.
    Ha det gott!
    Hälsningar Inger

    SvarSlet
  2. Hej Inger
    Tak for din kommentar her hos mig også. Dejligt at vi kan "tale sammen" i det nordiske:-)
    Ups sne allerede - håber det varer et stykke tid endnu inden vi får sne her i Danmark.

    SvarSlet
  3. Kanske skulle ta en tur och se om det finns lite lökar över i trägårdsbutiken.
    Ha en bra dag
    Annika

    SvarSlet
  4. Hej Anika
    Håber du fandt nogle spændende løg i havecentret. Ønsker dig en dejlig aften.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Magnolia gren

Fra stuevinduet har jeg udsigt til magnolia-træet, som står med knopper. Når jeg ser ud på træet, så har jeg en fornemmelse af, at knopperne allerede er hvide, men ved nærmere eftersyn så er knoppen stadig dækket af en  "skal" med sølvgrå hår. På en tur rundt i haven blev jeg fristet og klippede en gren med et par knopper af, som jeg har sat i en vase. Jeg er meget spændt på, om det endnu er for tidligt at drive magnoliaen frem indendørs. Eller om knoppen tører ud isedet - opvarmning med brændeovn gør ikke miljøet bedre! Men det kunne være så dejligt at få en magnoliablomst at se - for der er godt nok lang tid til sidst i april, hvor magnolia-blomsterne var klar til at blomstre sidste år !

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...

Burresnerle

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i. De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs. Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande. Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede fo...