Gå videre til hovedindholdet

Hjortetakstræ

Forleden dag viste jeg et nærbillede af en rød blomsterstand - det var blomsterstanden fra et hjortetakstræ (rhus typhina). Det ser sjovt ud med alle de små kugler med de strittende hår! Det skulle være muligt at farve garn med den røde blomsterstand. Blomsterstanden bliver siddende hele vinteren, men trods det, så når frøene sjældent at modne her i landet. 


Hjortetakstræet har fået sit navn fordi de de nyere grene har et dunet lag, som ligner hjortetakkerne. Og grenene er bløde og lodne at røre ved. Når grenene bliver ældre bliver barken grå og kan sprække en smule.


Størstedelen af året er jeg er ikke særlig gode venner med hjortetakstræet, ja jeg er ligefrem på grænsen til at kalde det for ukrudt. Dets rodnet ligger lige under jordoverfladen og sender masser af rodskud op. Vi har rodskud i hækken, i græsplanen, i bedet og på stengangen. Rodskuddene er rimelig nemme at trække op, hvis de er små. Men hvor er det træls, at de kommer over det hele og det i indtil hele 6 meters afstand fra træet. Det eneste positive at sige om det er, at det er utrolig let at lave stiklinger af træet.

Jeg har læst, at der eksperimenteres med at pode hjortetakstræet på en ikke rodskydende rod. Se så begynder vi at tale om et attraktivt træ bl.a. fordi det er et forholdsvis lille træ på 3-6 m, som derfor egner sig godt til en mindre have og fordi dets efterårs farver er utrolig smukke og træet lyser op i haven med dens røde, orange og gule løv.

Kommentarer

  1. ja frø behøver man ikke satse på. Uden rodskud ville det være et dejligt træ, men en eventyrlig forgrening og vækstform. Havde tidligere lacinata vaariteten, men må indrømme at jeg ikke sikrede mig et rodskud da vi flyttede, orkede nok ikke alle rodskudene.

    Syntes primært den laver rodskud der hvor man skader rødderne, så måske hvis man kun har græs rundt om den, men jeg havde bede og grusstier hvor skuffetjernet heletiden skrabede på rødderne.

    Men savner nu lidt træet alligevel, for som du skriver så er høstfarverne fænomenale.

    SvarSlet
  2. Hej Karen,
    Ja, i græsplænen er det rimeligt nemt at holde rodskuddene nede, men i de traditionelle parcelhushaver, kan det være svært at få arealet omkring træet stort nok for at undgå rodskud - den spreder sig jo vidt omkring!

    Er også ambivalent - smukke høstfarver kontra rodskud, hmm!

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.