Gå videre til hovedindholdet

Hjortetakstræ

Forleden dag viste jeg et nærbillede af en rød blomsterstand - det var blomsterstanden fra et hjortetakstræ (rhus typhina). Det ser sjovt ud med alle de små kugler med de strittende hår! Det skulle være muligt at farve garn med den røde blomsterstand. Blomsterstanden bliver siddende hele vinteren, men trods det, så når frøene sjældent at modne her i landet. 


Hjortetakstræet har fået sit navn fordi de de nyere grene har et dunet lag, som ligner hjortetakkerne. Og grenene er bløde og lodne at røre ved. Når grenene bliver ældre bliver barken grå og kan sprække en smule.


Størstedelen af året er jeg er ikke særlig gode venner med hjortetakstræet, ja jeg er ligefrem på grænsen til at kalde det for ukrudt. Dets rodnet ligger lige under jordoverfladen og sender masser af rodskud op. Vi har rodskud i hækken, i græsplanen, i bedet og på stengangen. Rodskuddene er rimelig nemme at trække op, hvis de er små. Men hvor er det træls, at de kommer over det hele og det i indtil hele 6 meters afstand fra træet. Det eneste positive at sige om det er, at det er utrolig let at lave stiklinger af træet.

Jeg har læst, at der eksperimenteres med at pode hjortetakstræet på en ikke rodskydende rod. Se så begynder vi at tale om et attraktivt træ bl.a. fordi det er et forholdsvis lille træ på 3-6 m, som derfor egner sig godt til en mindre have og fordi dets efterårs farver er utrolig smukke og træet lyser op i haven med dens røde, orange og gule løv.

Kommentarer

  1. ja frø behøver man ikke satse på. Uden rodskud ville det være et dejligt træ, men en eventyrlig forgrening og vækstform. Havde tidligere lacinata vaariteten, men må indrømme at jeg ikke sikrede mig et rodskud da vi flyttede, orkede nok ikke alle rodskudene.

    Syntes primært den laver rodskud der hvor man skader rødderne, så måske hvis man kun har græs rundt om den, men jeg havde bede og grusstier hvor skuffetjernet heletiden skrabede på rødderne.

    Men savner nu lidt træet alligevel, for som du skriver så er høstfarverne fænomenale.

    SvarSlet
  2. Hej Karen,
    Ja, i græsplænen er det rimeligt nemt at holde rodskuddene nede, men i de traditionelle parcelhushaver, kan det være svært at få arealet omkring træet stort nok for at undgå rodskud - den spreder sig jo vidt omkring!

    Er også ambivalent - smukke høstfarver kontra rodskud, hmm!

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Pæon-aften

Jeg havde en dejlig tirsdag aften, idet jeg var i Hvalsø hos Pæoneksperten. Jeg var så heldig at jeg havde fået lokket min søster med dertil. Arrangementet foregik i pæonhaven, hvor vi havde lejlighed til at gå rundt og nyde alle de dejlig pæoner - og der er rigtig mange forskellige!


Claus Dalby var i haven for at fortælle om sin bog 'Bonderoser og pæoner'. Men lige inden Claus gik på,   så svarede Thomas fra Pæoneksperten på konkrete spørgsmål vedrørende pæoner.

Og jeg blev da lige en kende klogere i forhold til den forestående flytning af min pæon. Thomas fortalte, at for at sikre blomstringen, skal den deles, sådan at der er 3-5 rodskud (tror jeg nok, at han kaldte dem) på hver plante. Pæonen stimuleres derved til at danne nyt rodnet og dermed blomstre - så tager det forhåbenligt ikke mange år, før den blomstrer igen.


Claus er en god fortæller og er god til at krydre sin viden omkring pæoner med små anekdoter fra haveverdenen. Han fortalte bl.a. om hvordan Itoh hybriderne er…

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på. 











Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola.

Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen.

På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser.

En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor.
Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven.

Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod friske b…