Gå videre til hovedindholdet

Hjortetakstræ

Forleden dag viste jeg et nærbillede af en rød blomsterstand - det var blomsterstanden fra et hjortetakstræ (rhus typhina). Det ser sjovt ud med alle de små kugler med de strittende hår! Det skulle være muligt at farve garn med den røde blomsterstand. Blomsterstanden bliver siddende hele vinteren, men trods det, så når frøene sjældent at modne her i landet. 


Hjortetakstræet har fået sit navn fordi de de nyere grene har et dunet lag, som ligner hjortetakkerne. Og grenene er bløde og lodne at røre ved. Når grenene bliver ældre bliver barken grå og kan sprække en smule.


Størstedelen af året er jeg er ikke særlig gode venner med hjortetakstræet, ja jeg er ligefrem på grænsen til at kalde det for ukrudt. Dets rodnet ligger lige under jordoverfladen og sender masser af rodskud op. Vi har rodskud i hækken, i græsplanen, i bedet og på stengangen. Rodskuddene er rimelig nemme at trække op, hvis de er små. Men hvor er det træls, at de kommer over det hele og det i indtil hele 6 meters afstand fra træet. Det eneste positive at sige om det er, at det er utrolig let at lave stiklinger af træet.

Jeg har læst, at der eksperimenteres med at pode hjortetakstræet på en ikke rodskydende rod. Se så begynder vi at tale om et attraktivt træ bl.a. fordi det er et forholdsvis lille træ på 3-6 m, som derfor egner sig godt til en mindre have og fordi dets efterårs farver er utrolig smukke og træet lyser op i haven med dens røde, orange og gule løv.

Kommentarer

  1. ja frø behøver man ikke satse på. Uden rodskud ville det være et dejligt træ, men en eventyrlig forgrening og vækstform. Havde tidligere lacinata vaariteten, men må indrømme at jeg ikke sikrede mig et rodskud da vi flyttede, orkede nok ikke alle rodskudene.

    Syntes primært den laver rodskud der hvor man skader rødderne, så måske hvis man kun har græs rundt om den, men jeg havde bede og grusstier hvor skuffetjernet heletiden skrabede på rødderne.

    Men savner nu lidt træet alligevel, for som du skriver så er høstfarverne fænomenale.

    SvarSlet
  2. Hej Karen,
    Ja, i græsplænen er det rimeligt nemt at holde rodskuddene nede, men i de traditionelle parcelhushaver, kan det være svært at få arealet omkring træet stort nok for at undgå rodskud - den spreder sig jo vidt omkring!

    Er også ambivalent - smukke høstfarver kontra rodskud, hmm!

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Juledekorationer hos søster

Da vi var hos min søster forleden, så benyttede jeg lejligheden til at tage lidt billeder af hendes juledekorationer. Jeg synes, at hun er rigtig dygtig til at binde og lave dekorationer, så det er altid en fornøjelse at komme på besøg og se, hvad hun nu har fundet på.

Specielt her til jul, har hun mange forskellige. Nogle af dem er nye og andre er gamle, som er frisket op med nyt, men alle smukke dekorationer, som oser af jul.






En lille smagsprøve på nogle af dekorationer som skaber stemning hos søster :-)

Firkantede fastelavnsboller

På 'min' header står der, at bloggen mest handler om haven, men også lidt om alt det andet. Og 'det andet' er vi så kommet til i aften. Jeg har nemlig fået lyst til at dele min 'opskrift' på firkantede fastelavnsboller med jer.

Til gemalens fødselsdag købte vi et par fastelavnsboller med fløde hos bageren. Og jeg tænkte, at det måtte kunne gøres efter i eget køkken. Så igår købte jeg ind til eksperimentet. De blev faktisk rigtig gode og så var de helt friske og sprøde. Og det bedste af det hele er, at de er utrolig lette at lave.


Færdiglavede butterdejsplader fra supermarkedet halveres og bages i ovnen i 20 min. Hver firkant skæres i to halvdele.

Kagecreme røres med lidt sukker og vanille. Flødeskum blandes med cremen i forholdet 2:1 og en 'klat' lægges mellem de to lag butterdej.


Fastelavnsbollen pyntes med glasur.

Det er da nemt. Og på trods af at fastelavnsbollerne er firkantede, så smager de altså rigtig godt.

Pæon-aften

Jeg havde en dejlig tirsdag aften, idet jeg var i Hvalsø hos Pæoneksperten. Jeg var så heldig at jeg havde fået lokket min søster med dertil. Arrangementet foregik i pæonhaven, hvor vi havde lejlighed til at gå rundt og nyde alle de dejlig pæoner - og der er rigtig mange forskellige!


Claus Dalby var i haven for at fortælle om sin bog 'Bonderoser og pæoner'. Men lige inden Claus gik på,   så svarede Thomas fra Pæoneksperten på konkrete spørgsmål vedrørende pæoner.

Og jeg blev da lige en kende klogere i forhold til den forestående flytning af min pæon. Thomas fortalte, at for at sikre blomstringen, skal den deles, sådan at der er 3-5 rodskud (tror jeg nok, at han kaldte dem) på hver plante. Pæonen stimuleres derved til at danne nyt rodnet og dermed blomstre - så tager det forhåbenligt ikke mange år, før den blomstrer igen.


Claus er en god fortæller og er god til at krydre sin viden omkring pæoner med små anekdoter fra haveverdenen. Han fortalte bl.a. om hvordan Itoh hybriderne er…