Gå videre til hovedindholdet

Kejserbusk


Hvor er det skønt, at kejserbusken, som den første vinterblomstrende busk, allerede har startet sin blomstring. Busken står ved vores indgangsdør og jeg kan derfor nyde den, hver gang jeg går forbi den - og det gør jeg jo mindst to gang dagligt.


Den har faktisk blomstret små 14 dage allerede og det er helt normalt for kejserbusken, at de første blomster dukker op i november og at busken blomstrer indtil marts måned. Blomstringen veksler med vejret og at blomstringen går i stå, når der er hård frost. Sidste år var der ingen blomstring i november/december, men først i (marts) april begyndte blomstringen for alvor, idet temperaturen steg.  

Blomsterne er rosafarvede og meget vellugtende, men desværre spreder busken ikke duften ude i carporten og jeg må stikke næsen helt hen til de enkelte blomster, for at nyde den dejlig blomsterduft. Næsen kommer tit dertil, for duften af blomster, skal man lede længe efter i denne tid. Og duften sender minder om og længsel efter forår i gang. 


Busken kan faktisk få bær, der først er røde og som senere bliver sorte. De ses sjældent i Danmark og jeg mindes heller ikke at have set bær. Og spiredygtige frø udvikles i hvert fald ikke.

Det er muligt at tage grene ind til drivning og blomsterne udvikles faktisk over ganske få dage. Sæt grenene koldt de første dage. Sæt buketten i stuen eller hvor det ønskes og derefter er det muligt, at nyde den dejlige blomsterduft i rummet.

Kommentarer

  1. Å jeg elsker kejserbusken og dens mod til at blomstre midt om vinteren.

    SvarSlet
  2. Det er nogle meget fine billeder, du har taget af kejserbusken. Den er skøn og duften fantastisk, og at den så er så flink at blomstre, når vi allermest trænger til blomster, ja det er et ekstra plus.

    SvarSlet
  3. Du har vist rigtigt leget med den nye makro :-)
    Hvor er det flotte billeder, wow.
    Jeg elsker også min kejserbusk, og er helt enig både i yndigheden og duften. Men min står i fuld skygge om vinteren, så den kommer meget sent i blomstring. Det var ikke så gennemtænkt i sin tid. Jeg skal nu alligevel ud og checke den for blomster imorgen :-D

    SvarSlet
  4. Åh ja den ville jeg heller ikke være foruden! Jeg fik slet ingen blomster på min sidste vinter. Til gengæld startede den med at blomstre i august og har fortsat lige siden og stadig med knopper, der endnu ikke er sprunger ud.

    Hjerteligst

    SvarSlet
  5. Hold så lige op, du er dygtig til, at tage billeder. Jeg er altså facineret af de små dråber, der sidder på blomsterne. Wow :-D
    Ha´en rigtig god dag.
    Julehilsner fra Marianne i Hvam.

    SvarSlet
  6. Super lækre billeder.. WOW. Jeg kender desværre ikke Kejserbusken, men det kan da være jeg skal indlede et bekendtskab, trænger til noget kønt at kigge på udenfor, på denne årstid.

    SvarSlet
  7. Hej. Jeg synes også det er skønne billeder. Jeg kender ikke kejserbusken, men det lyder spændende. Har du den i en krukke?

    SvarSlet
  8. Tusind tak for jeres dejlige kommentarer vedr. billederne - så får jeg endnu mere lyst til at skyde videre :-)

    @ Marina; ja det er skønt at den kan og tør :-)

    @ Lisbeth; enig i at vi trænger til blomster :-)

    @ Hanne; du kan tro, at jeg har leget og det var sjovt :-)
    Min busk står også i skygge, men den blomstrer nu alligevel og har gjort det flere år på dette tidspunkt. Fandt du blomster på din?

    @ Zep; fantastisk, at den kan blomstre så lang tid, men busken er åbenbart lidt forvirret :-)

    @ Marianne; ja, det små dråber er fantastiske, men det er også kun muligt at se, fordi jeg har fotograferet så tæt på :-)

    @ Anne-Mette; jeg synes kejserbusken er et bekendskab værd :-)

    @ Birgitte; kejserbusken er ikke i krukke, men er plantet direkte i bedet. Får den lov at vokse kan den blive temmelig stor ca. 3x3 meter.

    SvarSlet
  9. Super lækkert med en lyserød blomstrende busk her i vintermånederne Susanne.......der står et stort eksemplar i en have henne i byen og man kan bare slet ikke lade være med at blive fasineret når man ser den lyserøde blomstersky midt i vintermørket. At den duftede vidste jeg ikke.....måske jeg skal snige mig til at stikke næsen ind over hegnet næste gang ;0)


    Knus Dorthe

    SvarSlet
  10. @ Dorthe; det må jo være en ren showstopper,når du du kommer forbi kejserbusken. Og ja, du må have næsen ind over hegnet - det er en skøn duft :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Magnolia gren

Fra stuevinduet har jeg udsigt til magnolia-træet, som står med knopper. Når jeg ser ud på træet, så har jeg en fornemmelse af, at knopperne allerede er hvide, men ved nærmere eftersyn så er knoppen stadig dækket af en  "skal" med sølvgrå hår. På en tur rundt i haven blev jeg fristet og klippede en gren med et par knopper af, som jeg har sat i en vase. Jeg er meget spændt på, om det endnu er for tidligt at drive magnoliaen frem indendørs. Eller om knoppen tører ud isedet - opvarmning med brændeovn gør ikke miljøet bedre! Men det kunne være så dejligt at få en magnoliablomst at se - for der er godt nok lang tid til sidst i april, hvor magnolia-blomsterne var klar til at blomstre sidste år !

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...

Burresnerle

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i. De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs. Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande. Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede fo...