H(e)aven

Vinbjergsnegle er også grådig! I lørdags i det skønne sommervejr faldt jeg - næsten bogstavelig talt - over en grovædende vinbjergsnegl. Og nu kameraet var fremme, var der mange skønne forårsmotiver i haven  Vinbjergsneglen er af mange betragtet som en ven i haven blandt andet fordi den spiser dræbersneglenes æg.  Men er den ny også SÅ meget en ven? Jeg fandt en vinbjergsneg i haven, som gnaskede løs på en rødbladet vejbred - man kan næsten tænke, at den har tænder. Kort tid efter havde den fortæret alle blade på vejbreden og der var kun lidt bladrester og en slimklat tilbage! Efter at have set vinbjergsneglen i aktion, må jeg vist ændre min opfattelse af den og jeg må istemme Karstens  udtalelse om, at den er en vandal. Men nu jeg var nede på maven for at tage billeder af vinbjergsneglen, så fik jeg øje på denne fine svamp. Jeg har ikke en døjt forstand på svampe, men synes at det ligner en morkel. Og selvom der findes spiselig morkler, så tør jeg slet ikke o...

Nye kartofler har vi ikke endnu!  Men en del af de forspirrede kartofler blev lagt for et stykke tid siden under plastik, som havde varmet jorden op i ca. 14 dage forinden. Midt i rækken såede jeg en dobbelt række valske bønner. I går spottede jeg, at nogle af de valske bønner stødte "hovedet" mod plastikken. Og da jeg fik plastikken af, var mange af de valske bønner spirret. Men også kartoflerne stak "hovedet" op over jordoverfladen. Jeg glædes over, at "besværet" med at lægge plastik på har båret frugt og at der er potentiale for tidlige kartofler på matriklen 😁 Men med en vejrprognose, som siger frost i de nærmeste dage, kunne jeg ikke bare tage plastikken af. Og da både kartofler og valske bønner stødte "hovedet" mod plastikken, kunne jeg ikke lægge plastikken hen af jorden igen. I stedet lavede jeg en slags drivhus ud af plastik og elektrikerrør og lagde sten i kanten for at holde plastikken på plads. Dri...

I min urtehave hænger store tunge grene med masser af mirabeller. De lækre at spise direkte fra grenene når man går rundt derude og det er lige netop nu, hvor de endnu ikke er blevet melede. Desværre er der en del ulemper ved, at mirabellerne hænger ind over et par af mine højbede i urtehaven. Dels så skygger grenene for urterne i haven og træerne suger en masse vand fra området i urtehaven. Og ikke mindst så ligger der mange mirabeller på grusgangen og i bedene og sviner. Og i foråret måtte jeg trække en del små planter op, som var spiret af sten der var smidt fra sidste år. Træerne står på naboens grund, men det hindrer jo heldigvis ikke mig i at beskære træerne, så de grene som hænger ind over vores grund fjernes. Men inden da kan vi jo lige så godt benytte os af, at vi har masser af mirabeller på vores grund. Mirabellerne er som sagt plukbare og parate til at blive lavet til alverdens lækkerier. Og jeg har allerede høstet 2,5 kg i et snuptag. Grenene blev klippet af og så...

Jeg blev så glad i går, da jeg opdagede, at der var blomsterknopper på de to espalierede frugttræer, som jeg fik i efteråret. Jeg glæder mig allerede til at gå i haven for at plukke et solmodent pære eller æble. Da jeg havde taget nedenstående billeder blev jeg ret fascineret at alle de lige linier, som der var i billedet og overvejede hvordan det passede sammen med den teori, som jeg havde læst i bogen; Komposition skrevet af Casper Tyberg. På dette billede er det æbletræets blomster på en baggrund af stakit og rionet. Jeg ser tre lodrette linier i billedet og to-tre vandrette linier. Jeg fik placeret den lodrette blomsterknop lige mellem de to andre lodrette linier og synes derfor, at knoppen nærmest får en ramme. Derudover ligger begge knopper i to af fire krydser = rules of third . Dvs. hvis billedet deles op vandret med to linier og ligeledes med to lodrette linier med lige stor afstand vil billedet få ni lige store billedefelter. Hvor linierne krydser kan motivet med ford...

Jeg har nydt det dejlige vejr vi har haft i weekenden og taget fat på forårets opgaver i haven sammen med mine forældre.  Igår gjorde min mor mig en rigtig stor tjeneste - hun var så sød at tage en af mine hadeopgaver - nemlig at vaske drivhuset ned. Det er vist 3. år hun klarer den opgave og det er jeg rigtig glad for. Hun fik  for at klippe staudetoppene væk - ih, hvor det pyntede at få alle de "strit-i-javerter" væk. Og nu er der rigtig plads til at se alle de smukke krokus, som giver farve til haven. Imens fik min far og jeg skåret rionet til og sat op på stakittet på den ene siden af grunden. Jeg kunne desværre ikke finde de små kroge, som jeg bruger til at hænge rionettet på, så den opgave ligger og venter. Men istedet for krogene fik jeg plantet det sidste frugttræ op af rionettet i urtehaven. Det er et espalieret familie pæretræ (4 sorter) og det står nu i forlængelse af det andet frugttræ, som er et espalieret famlieæbletræ (også med 4 sorter). ...

Når det nu er så koldt derude, så er det dejligt, at vi kan nyde grene indendørs. Mirabellegrene har stået indendørs, men i et rum, som er lidt koldere end stuetemperatur i små 14 dage. Og nu er det nu.  De yndigste mirabelleblomser står nu på reolen og minder om det forår, som vi længes så meget efter. 

Sådan lige på falderebet for 2012 måtte jeg have udført en opgave i haven, som jeg har lidt dårlig samvittighed over. Før frosten meldte sin ankomst i starten af december købte jeg et par espaliertræer. To familietræer med henholdsvis æbler og pærer. Æbletræet fik jeg plantet tidsnok, men da jeg manglede rionet på en del af stakittet, fik jeg ikke plantet pæretræet. Rionettet har jeg fortsat ikke fået i hus og det er ikke helt nemt at finde i den store størrelse, som jeg har behov for (500x215 cm). Så for at undgå endnu en periode med frost, hvor træet står i plastik-potten og hvor jeg er bange for, at det får frostskader - måske er jeg en pylret "have-mor" - har jeg måtte tage en nødløsning i brug. Plastikpottens bund er skåret af og træet er plantet i potten ved stakittet. Derved er træet nemt at flytte, når jeg får fat i rionet. For træet skal flyttes når rionettet skal sættes op for at undgå brække grenen af. Samtidig er roden beskyttet i jorden og vandet k...

Tak for kommentarerne på sidste indlæg og ideen med at bruge brændet som en midlertidig løsning. Selvom træet var højt, så var det så slankt, at der slet ikke er nok brænde til at lave en brændestabel. I stedet har jeg stablet grangrenene op som en midlertidig hæk. Et eller andet sted skulle bunken jo ligge, så hvorfor ikke her. Her kan jeg løbende tage det, som jeg har behov for.  Det er ganske sikkert at jeg ikke får brug for det hele, så bunken har yderligere det formål at tjene som kvashegn gennem vinteren. Et kvashegn som nogle af dyrene kan gemme sig i vinteren over. Og området lille røde egern kan hente nogle af koglerne, som ligger i bunken af grangrene. Det lille røde egern, som kom susende på den øverste kant af stakittet, lige hen over hovedet på mig og som efterfølgende satte sig på en træstamme lige inde på naboens grund og kiggede sødt på mig. Da det lille egern kom susende, var jeg i gang med at flytte rionettet på vores stakit. Det var faktisk rimeligt nemt...

Vi har været væk et par dage til en skøn havefest hos svigerforældrene i Jylland. Og det er der "nogle" som har benyttet sig af. Før vi tog afsted var der en del modne vindruer i drivhuset, men da vi kom hjem blev jeg mødt af dette syn ......... da jeg stak hovedet indenfor i drivhuset. Der var ikke mange modne druer tilbage. Tidligere på ugen har jeg overrasket en solsort i drivhuset - den blev noget forfjamsket og kunne slet ikke finde ud af hvor drivhusdøren var igen. Og fra soveværelsesvinduet har jeg har set en solsort hoppe ud af drivhuset med en drue i næbbet. Så jeg er helt sikker på, at det er solsortene, som gør sig til vindrue-tyve. Ærgerligt at solsortene får glæde af de druer fra planter, som jeg har nippet og plejet lige siden foråret. Så jeg spekulerer på, om jeg mon kan hænge et eller andet slags luftigt gardin op i døren til drivhuset, så solsortene ikke kan finde vej ind af døren. Eller har de mon lært, at der er lækkert mad derinde, så de alli...

Wauw sikke et skønt forårsvejr det har været - ingen havgus/dis idag, men solskin og blå himmel lige fra morgenstuden. Så det varede ikke længe før end jeg fik forføjet mig ud i haven. Og der har jeg så været stort set hele dagen. Nu sidder jeg så lidt træt af den friske luft og med røde kinder - tror jeg kommer til at sove godt i nat. Jeg fik taget et ordenligt ryk i haven. Vi fik tre store rionet skåret til og sat op på stakittet. Det ene rionet blev sat op ved urtehaven og er nu klar til, at jeg får et par familie-frugttræer, som espalieres op af det. Og foran rionettet fik jeg gravet et bed til jordbær og frugttræerne. Beddet er 35 cm bredt, hvilket jeg håber, er bredt nok til jordbærene. Heldigvis valgte jeg også at grave dette bed efter højbedmetoden, for da jeg kom i dybden, så var der masser af rødder, som skulle graves væk eller klippes over. Rødder fra ligusterhækken, som blev fjernet sidste år og som selvfølgelig ikke er gået til endnu. Projekt urtehave skrider frem...

Sørme så, så blev det også dejligt vejr her i Nordsjælland - omkring 13-tiden fortrængte solen disen efter en lille kamp. Hvor var det herligt, at også vi skulle nyde endnu en løvfaldssommerdag. Det blev dog ikke helt så varmt idag som igår, men det har været dejligt til lidt havearbejde. For et års tiden siden lavede jeg et bed med nogle af de sten, som ikke længere var i brug, efter vi nedlagde en stor havedam. Efterfølgende kørte jeg spagnum i bedet og planlagde, at det skulle være et blåbærbed. Rundt om bedet stod der tre fyrretræer, som er fabelagtige til at leverenåle og kogler til surbundsjorden. Desuden var der et stort hjortetakstræ. Men der var for mørkt i hjørnet på trods af, at vi opstammede de omkringstående fyrretræer. Hjortetakstræets store massive krone skyggede alt for meget over det kommende blåbærbed. Så på trods af hjortetakstræet smukke efterårsfarver, så havde jeg faktisk ønsket træet langt væk over længere tid. Jeg havde dog ikke haft modet til at fælde de...