Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra januar, 2013

Varme tanker

Som mange andre bloggere vil jeg også dedikere dagens indlæg til de, som er ramt af cancer. En sygdom som vi alle frygter og som alt for mange desværre har alt for tæt inde på livet. Med denne lyserøde collage vil jeg gerne sende rigtig mange varme og lyserøde tanker med ønsket om god bedring.

Blå, blå himmel

Sikke dog et dejligt vejr med den skønneste blå og skyfri himmel. Og solen skinner :-) Duerne satte sig i solskinnet og lod sig varme. Indimellem pudsede de lidt på dragterne, men ellers nød de vist bare tilværelsen. De er endnu ikke begyndt at kure, men det kan da ikke vare længe. Det er fortsat koldt hvilket afspejles i lyden fra sneen, når man går rundt derude - den knaser så sprødt.  Når jeg sidder her i stuen og kigger ud på den blå himmel og den varmende sol, så ser det jo dejligt lunt ud derude. Men vejret får mig til at længes efter forår og til at jeg igen kan komme i gang i haven.

Have-samarbejds-aftale :-)

Vi har et vennepar, som også er ret haveinteresserede - jeg har vist billeder fra deres smukke have tidligere. Da vi var sammen sidst kom vi til at tale om projekter i haven. Og vi fik en fed aftale i hus; vi afsætter et par weekender, hvor vi hjælpe hinanden med at få et par haveprojekter lavet. Hvor er det fedt at kunne hjælpe hinanden på den måde og samtidig have nogle skønne vennetimer sammen. Vi starter hos os sidst i februar. Hvor vi skal i gang med at rydde dette område. Området har virkelig været en øjenbæ for mig i mange år - ja, faktisk lige siden vi fjernede havebassinet i 2003. Bassinet lå i området hvor det sorte fuglefodderbrædt står. Jeg startede med at plante hvide stauder i området, men støt og sikkert overtog skvalderkålen området. Og her på det sidste har jeg brugt området til at smide græstørv fra andre projekter i haven på, så området bliver hævet. Bag det tidligere bassin er et område med 3 høje stedsegrønne, et par lavere stedsegrønne (hmm, er altså ikke

Skjoldlus i drivhuset

Nu det fryser så meget, at der ikke er meget at lave i haven, så har jeg brugt lidt tid i drivhuset for at fjerne skjoldlus. Jeg har skjoldlus i drivhuset og jeg tror, at de er kommet ind med et ferskentræ, som stod i drivhuset, da vi overtog huset. Ferskentræet blev fjernet for en del år siden, men skjoldlusene forsvandt ikke med træet. De er sprunget på vinen, hvor de lever fint ved at stikke deres snabel ind i vinens saftbaner og bygger et skjold. Faktisk har jeg ikke tænkt det som et problem for vinen gav mange og fine druer. Først for et par år siden, hvor planterne som stod under vinen blev indsmurt i noget klistret stads (ekskrementer), som efterhånden blev sort (braddugsvamp), tænkte jeg, at jeg måtte gøre noget ved skjoldlusene. Jeg undersøgte mulighederne for bekæmpelse og der findes nyttedyr, men de er dyre og ikke egnet til hobbydrivhusgartneren. Der findes desuden et par giftmidler, men det er jeg ikke glad for at bruge i drivhuset, når druerne skal spises senere. E

Sne-billeder

Tusind tak for alle jeres søde kommentarer til "stakit-uheldet". Vi har desværre intet hørt fra skadevolder, så vores forhåbninger om at, et ærligt menneske ville henvende sig, er ved at rinde ud. Vi har kontakt til et tømrerfirma, som vil reparere skaden, når frosten er af jorden. Og indtil da vil de sætte nogle spånplader op, så der bliver lukket ind til haven. Det ser så hygsomt ud, når sneen dækker haven og der er mange gode motiver at tage billeder af. Som mange andre har jeg også været i gang med at tage lidt stemningsbilleder, nu hvor sneen ligger som en dyne hen over mange ting. Og jeg var heldig at fange lidt billeder i går, mens solen var på. På et bord, som jeg bruger til at opbevare planter på (børnehaven), står alle mine små planter desværre endnu. Jeg er noget spændt på, om de overlever den strenge frost som vi har haft i nat og som de har lovet os den kommende nat. En lille rododendron, som ser ud til at fryse og har mistet saftspændingen for at passe

Vi ærgrer os og står uforstående

I går aftes lød et højt rabalder bag bag vores stue. Vi rejste os fra sofaen, men inden vi fik sko på så vi kunne gå ud, hørte vi en bil gasse op og køre væk. En bil var kørt ind i vores nye stakit og brædder lå hulter til bulter. Jeg har i dag været ude at besigtige skaderne. Det her er hvad jeg så. Støbte stolper på 95x95 er brækket i jordniveau og trukket ud af sømmene længere oppe af stakittet. Brædder ligger flere meter inde i haven og jeg er meget glad for, at det var kl. 21.15, hvor jeg befandt mig inde i huset og ikke om efter middagen, hvor det havde været muligt at én af os var i haven. Vedkommende har ikke engang gjort sig den ulejlighed at stige ud af bilen (der var kun hjulspor og ingen fodspor), for at se om der var sket andre skader på mennesker eller hus. For høj fart, glatføre og en helle, som pludselig er dukket op er sikkert årsagen. Men hvorfor man stikker af fra stedet uden at kontakte os, er os uforståeligt. Nuvel - vi er svære at finde fra den off

Stemningsbilleder

På trods af kulden så kunne den livgivende sol få mig op af sofa'en og en tur ud i haven. Sneen ligger som et fint lag i hele haven og i solskinnet er der stjerne i sneen. Hele haven ser ti gange (eller mere) bedre ud i solskin hvilket helt klart afspejles i stemningen på billederne. I haven er der flere planter, som fortsat står flot trods deres kolde fødder. Utroligt at de ikke mister saftspændingen som ex. lungeurten på det første billede. Her er det biskophatten, som troligt holder ud. Og en lille efeu stikker op mellem terrassens brædder. Den er sejlivet på flere måder, for et helt år har jeg prøvet at blive den kvit ved at hive den op hver gang den har vist sig mellem brædderne. Men er der bare et lille stykke rod, så kommer den stædigt igen. Men lige nu ser det jo meget dekorativt ud.

Skøn havebog

I denne tid hvor armchairgardening er noget nær det nærmeste vi kommer på aktiviteter i haven, er det skønt at blive inspireret af gode bøger. Én af de bøger, som jeg ofte vender tilbage til for at hente inspiration i, er denne bog. Den er bygget op med forskellige farvetemaer og undertitlen er; "Creating contrasts, harmonies and multicolor themes in your garden". Og det er lige netop det hele bogen handler om. Der er masser af inspiration at hente i de utroligt smukke fotos, som understreger teksten. Se bare her. Jeg er selv ved at planlægge et bed i orange, røde og pink farver, så billeder og tekst bliver set igennem mange gange. Bagerst i bogen er der diagrammer over mange af bedene som er vist i bogen. I diagrammerne er de latinske navne anført. Midt i bogen er der en oversigt over forskellige planter inddelt efter farver. Desuden er hver enkelt plante beskrevet ift. lysforhold, højde, blomstringstidspunkt og plantezone. Plantezonen er vigtig idet det er en am

Fotogen frøstand

Frøstandene fra et par prydløg ligger rundt omkring i haven. De er vældig fotogene, så jeg måtte ud to dage i træk for at forevige dem. Den første dag brugte jeg det almindelige objektiv, som fulgte med kameraet. Den anden dag havde jeg macrolinsen på. Samtidig fangede jeg frøstanden i den blå time, som Dorthe Solhat skrev et indlæg om her .  Utroligt så forskelligt de to billeder af samme motiv falder ud med forskelligt udstyr og på forskelligt tidspunkt på dagen.

Blomster arrangementer

Sjovt nok så har jeg planlagt et indlæg omkring blomster indendøre og kan se se, at der er mange andre på bloggene der også har - det må være buketsøndag. Vi har i december omgivet os med julepynt og juledekorationer, som nu er gemt væk - vi trænger til noget at sætte istedet. Måske er det vores have- og aktivitetsgen, som begynder at røre på sig. I december har der været masser af gøremål i forbindelse med forberedelse af julen. Juleforberedelserne er overstået og vi har behov for en anden aktivitet. Men vores store hobby i haven kan vi ikke komme i gang derude - det er ikke forår endnu. Vi må derfor have en erstatning - vi omgiver os med friske blomster i hjemmet. Vi gik "shop-amok" i roser i Netto i går - fem bundter gav denne store og smukke buket, som står på sofabordet og sender farverige og positive signaler ud i rummet - den visuelle sans bliver i den grad stimuleret :-) Et andet sted står der en hyacint og spreder skønne dufte ud i stuen - vore

Forårsløg og pæonspirer

Først i december blev jeg fristet over evne. Bilka solgte ud af deres forårsløg til særdeles fordelagtige priser, så det var svært at gå hjem uden en pose fuld af lækkerier. Men så satte vinteren ind og det blev jul og ... ja, undskyldninger er der nok af. I juledagene røg løgene i de spande, som jeg har brugt til chili i drivhuset. Specielt kønne er spandene ikke, men mon ikke de skønne tulipaner tager opmærksomheden, når der står 9 spande med røde, purple og orange tulipaner samlet.    Spandende er gennemvædet og så er de sat i drivhuset. Det er vist bedst at sætte dem der, så de ikke får konstant vand fra oven og dermed drukner/rådner. De er sat lige på det sidste til, at de kan nå at komme i blomst. Men jeg regner med, at de nu ligger fint og slår rod og mindst én frostperiode må vi vel også regne med. Jeg håber og venter med spænding.  Bedet langs huset skal som tidligere skrevet graves op og de planter jeg vil gemme, er flyttet. Jeg er derfor i gang med a