H(e)aven

Foreløbig er det en tilfreds status fra drivhuset. Idag kunne vi høste den første baby-agurk og sønnike spiste den med velbehag.  Og der er mange flere agurker på vej. Det er første gang i mange år, at jeg har set så mange agurker i den størrelse på mine agurker. Jeg tænker, at det har gavnet at fjerne alle stamme-agurkerne. Agurke-planten ser endnu fin ud og bladene er stadig grønne - altså ingen alvorlig spindemide angreb endnu (jeg har dog ikke været ude med luppen!). Om det er hvidløget , der har haft en god effekt, er svært at sige, for jeg har samtidig været meget omhyggelig med at blade ikke har rørt plantesæk eller drivhusglas. Dog ikke lige i øjeblikket, hvor de to største agurker hviler på plantesækken. Tomaterne gror fint og det på tords af, at jeg fik sået frøene fra Line's give away  lidt sent.  Tomat-planterne var temmelig små, da de blev plantet ud i juni, men har de nået at indhente meget. Planterne er ved at komme med de første blomster, så jeg tror, at de når

Den store tusindstråle står stor og gul og stråler i bedet bagerst i haven - ja, den lever op til sit navn for bedet den står i befinder sig på nordsiden af huset opgivet af naboens store træer i skel og vores hus på den anden side. Og den gule farve kan ses på lang afstand - ikke ringe i et temmeligt mørkt område. Jeg er ofte henne for at betragte knopperne, som i starten er taglagte .  Efterhånden bliver knoppen gul, og der ligger tynde tråde i et sirligt spiralmønster. For til sidst at springe ud i en stor gul midte med tynde kronblade omkring. I bedet er der en del skvalderkål og det lever stor tusindstråle udmærket med. Jeg vil endda gå så vidt, som til at postulere, at skvalderkålen har svære kår mod den kraftige staude, som har store blade, der ikke lader lys trænge ned til den mindre skvalderkål. Lige nu nyder vi den store tusindstråle, men det er samtidig også én af de stauder, som jeg straks er over når blomsten er visnet. For den er meget tilbøjelig til at smide frø

Jeg har tre forskellige storkenæb, hvoraf den ene blomstrer endnu. Men de to andre er afblomstret og står nu kedelig med en stor bladmasse. Jeg har hørt og læst mange steder, at det er en god idé at klippe dem ned, for så kommer de med frisk løv og en lille blomstring igen. Jeg har ikke prøvet at klippe dem ned tidligere, så idag skulle det prøves. Begge storkenæb blev klippet ned og det gav godt nok plads i bedet. Da jeg nu var igang med saksen, fik jeg øje på en stor gruppe slangeurt, som også er afblomstret. Jeg har ikke hørt om, at nedklipning har samme effekt på denne staude. Men, tænkte jeg, slangeurt er en plante, som breder sig rimeligt meget og skulle de ikke alle sammen komme igen, så sker der ikke noget ved det, for den er ved at brede sig lidt for meget. Og dermed fortsatte saksen sit ridt og vupti var alle slangeurt klippet i bund - nu står kun stubbene tilbage. Da jeg fik klippet dem kunne jeg se, at stauden duehoved var ved at blive overmandet af slangeurten. S

To ud af tre roser er sprunget ud i bedet langs huset . Roserne har stået der i mange år og var ved at blive kvalt, da vi overtog huset - ja jeg vidste faktisk slet ikke, at der var roser i bedet. Måske har det været et smukt bed engang, men da vi overtog var hele bedet ved at blive overtaget af efeu, efeu og atter efeu. Nu er jeg ikke så gode venner med efeu, så for nogle år siden gik jeg igang med at fjerne efeu'en. Og pludselig dukkede der tre roser op i bedet. Tre roser som bar præg af, at de var ved at blive fortrængt af den  alt omsluttende efeu. Roserne kom frem i lyset og er år for år blevet større, men er stadig ikke store kraftige planter. Men foreløbig får de lov at blive stående, for de har vist, at de er overlevere. Og blomsten er enkel og smuk, så det passer fint ind i mit 'have-billede'. Men den skønneste rose idag er sønnike, som fylder 11 år - hvor tiden dog går alt for hurtigt! Han var længe undervejs og vi måtte en del igennem, før vi var så heldi

Lige nu sidder jeg i toget på vej fra Århus til Sjælland. Jeg sidder lige så stille og fordøjer dagens oplevelse i Claus Dalbys have i Risskov. Claus indledte havebesøget med at fortælle lidt om haven og lige som sidst var det inspirerende at høre på. Han er en god og inspirerende fortæller. Det som optog mig meget var at se, hvor dygtig Claus er til at få farverne til at harmonere og gå op i en højere enhed, når han arbejder med monokrome farver eller tone i tone i bedene. Det er en æstetisk oplevelse, som det vil tage en rum tid for at bundfælde sig. Det andet jeg hæftede mig ved, var at det faktisk kan lade sig gøre at få et flot indtryk af en beplantning i et smalt bed. Jeg har ærlig talt gået og været lidt irriteret over mit smalle bed langs huset og tænkt, at det var svært at gøre harmonisk. Men Claus viser på fornemmeste vis, at det sagtens kan lade sig gøre også ved at inkludere forholdsvis høje planter. Og jeg ser nu mit bed for mig på en helt ny måde. Sidst men i

Jeg er på besøg hos svigerforældrene og vi har hygget igennem idag. Tøse-shoppingtur i Viborg, morfar på sofa'en, gå-tur ved Hjarbæk fjord og havevandring i svigerforældrenes have. Men til sidst måtte jeg have min trang til jord under neglene, så svigerfar og jeg gik igang med at luge et bed, mens svigermor tilberedte en skøn tre-retters middag. Hvor var det godt at få få trangen stillet! I ét af urtehavens bede 'fandt' jeg den s chweizisk mynte . Og så måtte jeg jo lade en bemærkning falde om, at  den bedste mynte i mojito er den schweizisk mynte. Det gav anledning til, at vi da måtte have et par stilke stilke mynte med ind og en senere søgning på nettet, for at finde opskrifter. Under søgningen fandt vi en opskrift på jordbær-mojito - og tilfældigvis havde svigerforældrene en bakke jordbær, som kunne anvendes. Opskriften fandt vi her .  Og er du til mojito, så kan vi anbefale at afprøve jordbær-udgaven - vi syntes, at den smagte dejligt :-)

I foråret fik vi fældet vores to store akacietræer og det har vi været rigtig glade for. Det har givet rigtig meget lys og sol til terrassen og vi har været forskånet for drys fra de store træers blomster. Men .... nu kommer der rigtig mange rodskud rundt omkring i haven og det endda i en rimelig store radius fra træerne.  De satte også rodskud inden de blev fældet og det var én af grundene til, at de skulle væk. Jeg trækker skuddene op lige så snart, at jeg ser dem, for jo større de bliver, jo sværere er det selvfølgeligt. Og skuddene skal ikke være ret store, før de har nogle forbistrede store og skarpe torne, som det absolut ikke er sjovt at få fingrene i.   Men vi vidste godt, at der fulgte en 'opgave' med, når vi fældede træerne!

Vores gamle hæk, som sandsynligvis er plantet i forbindelse med, at huset blev bygget i 1969, synger på sidste vers - 42 år må da også siges, at være en høj alder for en hæk. Men nu er den ved at være tynd og flere steder er den ved at vælte. Snetryk i vinters gjorde det såmænd heller ikke bedre. Hækken er meget stor - i højden er den ca. tre meter høj og den er en til halvanden meter bred. Og så bor vi på en hjørnegrund, så der er samlet 65 meter hæk. Så det er en meget besværlig og anstrengende opgave at klippe den hvert år. Min far har hidtil lagt fysik til, men nu skal det være slut med at trække så store veksler på ham. I øjeblikket er den ved at blomstre og jeg synes godt nok, at der er mange blomster i år. Men det er vel bare endnu et tegn på, at den ikke har det godt og er ved at sikre sin overlevelse med blomster og senere frø. I alle årene har den haft lejlighed til at smide sine frø, så jeg har et par små buske stående rundt omk

Jeg holder meget af hortensia og det skulle man tro, at der er andre der ved, for de seneste tre blomstergaver jeg har fået har været hortensiaer :-) Den første jeg fik var fra naboen, som jeg havde hjulpet ift. elastisk taping. Det er en havehortensia , så det er helt sikkert en overlever til de kommende sæsoner. Blomsten er i de lilla nuancer, så den passer fint til hus-bedet , som jeg har planer om skal holdes i hvide, lyserøde og lilla farver. De to næste fik jeg af mine forældre. En hvid og en rød. Den hvide vil også passe fint i hus-bedet. Den røde vil gøre sig rigtig godt i staude-stenbedet bag et af de nye stakitter. Men foreløbig står de og pynter i en gammel fiskegryde på det nye bænkstykke . Og den sidste kæmpe-hortensia fik vi af venner, som var på besøg til en hygge aften med lidt godt mad og et glas rødvin (eller to). Den er rigtig stor og flot og har fået foreløbig plads på det nye krukke-podie , hvor den passer fint i farverne med de øvrige planter derpå. Men p

Jeg havde en dejlig tirsdag aften, idet jeg var i Hvalsø hos Pæoneksperten . Jeg var så heldig at jeg havde fået lokket min søster med dertil. Arrangementet foregik i pæonhaven, hvor vi havde lejlighed til at gå rundt og nyde alle de dejlig pæoner - og der er rigtig mange forskellige! Claus Dalby var i haven for at fortælle om sin bog 'Bonderoser og pæoner'. Men lige inden Claus gik på,   så svarede Thomas fra Pæoneksperten på konkrete spørgsmål vedrørende pæoner. Og jeg blev da lige en kende klogere i forhold til den forestående flytning af min pæon . Thomas fortalte, at for at sikre blomstringen, skal den deles, sådan at der er 3-5 rodskud (tror jeg nok, at han kaldte dem) på hver plante. Pæonen stimuleres derved til at danne nyt rodnet og dermed blomstre - så tager det forhåbenligt ikke mange år, før den blomstrer igen. Claus er en god fortæller og er god til at krydre sin viden omkring pæoner med små anekdoter fra haveverdenen. Han fortalte bl.a. om hvordan Itoh hy

Den flotte rose på terrassen er sprunget ud - det var en god beslutning vi tog, da vi lavede terrassen, nemlig at lave et hul til rosen i terrassen , så vi fortsat kunne nyde synet af den. Den har en dejlig lyserød farve, som jeg faktisk synes passer udmærket til den gule mursten. Og så nyder jeg ganske enkelt dens enkelthed! Desværre er rosen ikke så stor og kraftig, som den har været i tidligere år. For trods det, at den har stået beskyttet på terrassen op mod husmuren, så har vinteren været hård ved den. Jeg krydser fingre for, at den får kræfter igen, så den kan vokse sig stor og stærk og spille op mod blåregnen, som den danner par med på espalieret .

Så gik starten på at få ryddet op i det lange bed langs huset. Som det ses, så står planterne hulter til bulter uden farvetemaer eller hensyntagen til, at farverne matcher. Og nogle af stauderne har fået lov til at brede og har derfor klemt andre stauder. Så der skal ske noget nu! Jeg gik igang i den ene ende. Da det ligger fjernest fra terrassen, hvorfra vi oftest vil komme, har jeg valgt, at placere det hvide bed der, for at skabe noget dybde. Planen er, at der skal være områder med én bestemt farveholdning men med flere forskellige planter i samme farve. Men da bedet er så langt, vil farverne skifte i bedets længde. Inden jeg kunne plante, måtte jeg fjerne bl.a. akelejer og violer. Derudover gravede jeg en del røde havesyrer op, som skal plantes tæt ved den røde acer. Én af de stauder, som har fået lov til at brede sig for meget er italiensk arum , så den blev også forsøg fjernet. Men jeg er nu ikke helt sikker på, at det lykkedes, for det var svært at få alle knoldene med op!

Sønnike spillede endnu en fodboldkamp igår. Udover at få en masse sund motion, så er der i på holdet indført, at én af spillerne medbringer frugt, som bliver spist i halvlegen. Frugten har det formål, at give drengene noget hurtigt energi i form af frugtsukker til de kommende 30 minutters kamp. Og alle drengene spiser et stykke frugt! Samtidig har frugten også den fordel (og det var ikke tilsigtet, da aftalen blev indgået) at drengene lytter, mens de spiser frugten, istedet for at tale og kommentere på det træneren siger. Der er stort set kamp én gang plus to gange almindelig træning og som et ekstra tilbud én gang teknisk træning hver uge. Derudover samles årgangens drenge ofte på landsbyens fodboldbane eller hos én af kammeraternes have for at spille lidt fodbold. Og så er der selvfølgelig fodbold i frikvarterne. Jo, det er en 'gal fodbold-årgang' vi har - heldigvis. Vi er virkelig glade for, at sønnike har en sport at gå op i og alt det sociale, der følger med. Og sam

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i. De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs. Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande. Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede fo

Denne staude har jeg som tredie generation. Min mormor havde den i sin have. Min mor har den i sin nuværende have og har flyttet den med fra sin tidligere have = min barndoms have. Alle tre haver er placeret i Nordvest-jylland. Jeg har fået et stykke af den fra min mor og nu bor den også i Nord-sjælland. Så den bliver passet godt på :-) Jeg beklager de temmelig dårlige billederne af den, men håber I alligevel kan se den. Jeg har taget tonsvis af fotos og bøvlede også med det sidste år! Den er ikke speciel fotogen, men er skøn i et staudebed med det løse løv. Den løfter bedet og giver det en lethed. Den er også super i en buket som fyldplante. Planten har vi som haft i mange år, men vi har intet navn på den - ikke engang et dansk navn. Jeg tror, at det kunne være en frøstjerne, måske endda en akelejefrøstjerne? Jeg er sikker på, at der er nogle af jer derude i Have-bloglandia, som kender den og kan sætte navn på. Måske jeg må bede om jeres hjælp?

Næh det dette er ikke opskriften på pæonsyltetøj, men en henvisning til et tidligere indlæg . I indlægget viste jeg en pæonknop, hvor farverne gav associationer til vanilleis med jordbærsyltetøj. Nu er pæonen (endelig) sprunget ud og den er da for skøn. Hvid med enkelte strejf af rødt på den yderste del af nogle af kronbladene. Den er absolut værd at gemme og derfor skal den flyttes, lige så snart den er afblomstret. Jeg håber ikke, at skvalderkålen når at gøre kål på den inden da! Jeg har bemærket, at myrerne i haven er rigtig ivrige vandrere på pæonen - de synes nok, at den er lige så skøn, som jeg gør ;-) De gælder både på de ikke udsprungne knopper og på den udsprungne blomst.

Som lovet i et tidligere indlæg , så ville jeg vise det lille træprojekt, som jeg havde gang i til krukkerne på terrassen. Og nu er det færdigt :-) Jeg måtte skynde mig at placere krukkerne for at nå at tage foto's inden regnen startede. Jeg kunne ikke helt finde ud af, hvordan jeg skulle placere krukkerne ift. hinanden. Men Frk. Iberis har skrevet et indlæg vedr. 'hvad øjet ser' , så det må jeg have nærlæst og afprøvet på podiet, så det kan tage sig lidt bedre ud! Jeg har lavet et transportabelt podie, som krukkerne kan stå på. Podiet er lavet af en gammel 'trappe' fra de tidligere niveauer på terrassen. Men nu har vi fået terrasserne i et plan og var ved at smide 'trappen' ud. Podiet kan også laves af en gammel palle eller laves af et par stolper påsat terrassebrædder. Der er sat hjul under podiet, sådan at det er nemt at flytte med, hvis området skal bruges til noget andet. Eller bare hvis jeg får lyst til at ommøblere lidt

Hvis du ikke gider læse om tekniske problemer ift. bloggen, så er det tiden til at lukke siden ned igen NU! Her den sidste uges tid, kan jeg se i Bloggers status, at jeg har haft rigtig mange sidevisninger og jeg mener rigtig mange! På en normal dag har jeg små 100 sidevisninger og hvis jeg udgiver to indlæg, så er jeg oppe på omkring 150 sidevisninger. Men pludselig har jeg; Sidevisninger idag: 217 Sidevisninger igår: 259 Én dag var jeg endda oppe på små 500 sidevisninger. Det er for vildt til at være rigtigt! Og så har jeg et andet problem; jeg kan ikke lave faner. Det ville jeg så frygtelig gerne for bl.a. at kunne lave en planteliste, sådan at jeg altid kan finde tilbage til navnet på mine planter i haven. Jeg kan finde ud af at lave en side under 'Indlæg' og 'Rediger sider'. Når jeg så skal tilføje en gadget for at få den frem på bloggen, så siger Blogger, at jeg allerede har tilføjet sider. Men jeg har kigget alle tilføjede gadgets igennem og jeg ka

I år tænkte jeg, at jeg ikke ville have så mange krukker - dels for at undgå, at krukkerne laver 'pletter' hvor de står på de nye terrasse og dels for ikke at have så meget at vande på. Men jeg kunne ikke dy mig i foråret og måtte have fat i de obligatoriske  stedmoderblomster . Stedmødrene blev plantet omkring en nyindkøbt  pieris . Pieris'en købte jeg som en værtindegave til  Snack-hønen , men  blev også selv fristet, så måtte også eje.  Stedmoderblomsterne blev plantet 1. marts og står stadig rigtig flot. Utroligt så lang blomstringstid og så så volumeniøst. Jeg har fået denne fuscia at mine forældre - de ved, at jeg er meget glad for planter. Og den er da yndig med sin fine kjole og spinkle ben. Den står ved siden af den søde Dr. Ingrid pelargonie, som også er en gave fra mine forældre. På trods af mit fortsæt tidligere på året, så er jeg rigtig glad for mine sommerblomster. Jeg har derfor erkendt, at jeg ikke kan undvære krukker på terrassen. Så

Det er meget sjældent, at jeg viser udsnit af bede her på bloggen. Men I fik et igår af det 'nyrenoverede bed' i forhaven.  Og nu har jeg sørme lyst til at vise endnu et bed, men denne gang et bed, som er placeret midt i græsplænen. Sønnike har spurgt adskillige gange, om vi ikke kunne nedlægge beddet, da det ville være godt med noget mere græsplæne til at spille fodbold på. Men der er en stribe græs ved siden, hvor han med Global Goal kan træne fodbold-teknik. Det er Global Goal , som ses til højre i billedet. Et super redskab til at træne tekniske øvelser mm. og jeg vil gerne anbefale det, hvis du har et barn, som går til fodbold! Bøgen som står i midten bliver formklippet hvert år. På trods af, at jeg klipper alt nytilvækst væk med hæksaksen, så bliver den alligevel større og det bliver sværere og sværere at nå toppen (noget skidt når jeg ikke god på en stige!). Og jeg ser nu på foto'et, at den er ved at blive lidt langhåret og allerede trænger til en klipning. B

Vi har haft besøg af mine forældre, som er myreflittige. De giver altid en hjælpende hånd i haven - for søren hvor er det dejligt. Vi har været igang med at fjerne ukrudt i bedene, kantning af bede, opstamning af et fyrretræ, fældning af et andet fyrretræ og meget mere. Det giver et dejligt boost, så nu er det endnu mere fristende at arbejde videre i haven - som om det ikke var før! Mange tak for hjælpen mor og far - det er så dejligt :-) Dette er 'et af bedene' som vi har været igang med i forhaven. Alt det vilde i midten er afblomstret 'forglem mig ej', som har været et smukt blåt hav. Men nu var det tid til at fjerne det, for kønt ser det ikke ud længere. Og sådan kom det til at se ud bagefter. En kæmpe forskel!  Til venstre i bedet, bag lodden løvefod, er der gul lærkespore. Da jeg kom 'ind under' den har den sået sig og der var mange små og spinkle planter, som alle blev fjernet. Den er god til at sikre sin arts overlevelse. Kejserbusken bagerst

Den hvide allium, som jeg lagde i efteråret er ved at springe ud. Og den lever fuldt op til mine forventninger omkring et hvidt prydløg. Jeg synes, de enkelte blomster med den grønne midte er meget smukke. Prydløgget er Allium multibulbosum også synonymt med Allium Nigrum.  Og jeg tror da, at jeg skal på jagt til efteråret efter flere af samme slags, for Allium Nigrum kan da sagtens tåle, at blive gentaget flere gange i det kommende hvide bed. Et bed som endnu ikke er en realitet, men jeg håber stadig, at jeg kan få lavet nogle monokrome bede! Da jeg kiggede mine indlæg igennem faldt jeg over nedenstående foto. Foto'et måtte jeg lige vende tilbage til, for ved første øjekast lignede det rent visuelt den hvide allium, altså lige med undtagelse af farven i midten af blomsten.  Men der ophører ligheden så også, for blomsterskærmene tilhører den røde kornel . En busk, som blomstrer først i maj og derefter får busken bær.

Her gik jeg og troede, at jeg havde godt styr på beskæring af agurk i drivhuset. Men, men ... så faldt jeg over denne artikel  på Havenyt.dk. Beskæring af sideskud i 1. og 2. orden - det er helt ok. Men så er det, at det går galt. For hvis man vælger beskæring af sideskud, så anbefalder artiklen, at fjerne alle agurker/blomster på stammen. Agurkeplanten vil nemlig prioritere stamme-agurkerne, for at sikre dens overlevelse gennem frø og derfor vil de øvrige agurker blive små og gule og falde af - og det er jo netop et af mine problemer ift . til agurk i drivhuset. Så derfor var det med bævende hjerte og en vis portion mod, at jeg fjernede alle stamme-agurkerne. Selvfølgelig skulle vi smage de små, små baby-agurker. Smagen var koncentreret agurkesmag, men den var lidt tør og slet ikke så vandig, som de voksne skole agurker. Nu håber jeg så, at planten vil kvittere med en masse agurker på sideskuddene - selvom der kommer til at gå en rum tid nu inden de første agurker er spiseklare