Gå videre til hovedindholdet

Burresnerle

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i.

De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs.


Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande.

Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede forældre syntes, det var lige så sjovt som os, kan jeg da godt være i tvivl om!




Men burresnerlen har også været med til at danne baggrund for én af de mest geniale lav-praktiske opfindelser, nemlig burretapen også kaldet velcro. Tænk hvor mange børn, som er blevet selvhjulpne ift. at binde sko?

Som ergoterapeut indenfor det håndkirurgiske speciale, så laver jeg en del skinner, som fixeres på arm/hånd/finger ved hjælp af velcro. Og selvfølgelig falder snakken ofte på, hvor smart velcro er. Jeg elsker at fortælle historien om, at velcro er opfundet af en schweizer Han gik ofte ture i bjergene og han og hunden fik hver gang mange præstelus på sig. Derfra udsprang idéen om, at det kunne udnyttes og udviklede velcro'en eller burrebånd.

Den idé ville jeg gerne have fået, for den er intet mindre en genial!

Kommentarer

  1. Ja det er utroligt hvad naturen har bidraget med. Skøn historie.

    :)

    SvarSlet
  2. Havde jeg egentlig ikke tænkt på, at den lå til grund for velcroen. Men meget logisk ;-)

    SvarSlet
  3. Spændende indlæg, som jeg blev meget klogere af. Det vil jeg tænke på næste gang jeg forsøger at rydde ud i denne bunddække.

    SvarSlet
  4. Utroligt, kendte overhovedet ikke den historie.
    Derimod husker jeg tydeligt burresnerlen som barn, til at kaste med og hægte på andre og selv idag er jeg altså lidt facineret af dens vedhæftningsevne. :o)

    SvarSlet
  5. Det var en sjov historie. Jeg kendte den heller ikke.
    Som ejer af en langhåret hund, som tit løber frit i en vildt buskads, kan man godt blive lettere desperat, når hun har været i nærheden af sådan en burresnerle. Og det er ved at være tid, kunne jeg se på hende forlenden :-)

    SvarSlet
  6. Ja, når man har en langhåret hund, er man ikke i tvivl, når den er kommet for tæt på en burresnerle. Sikke et pillearbejde. Det løber op i mange timers arbejde hen over en sommer - men hunden synes tilsyneladende, det er meget hyggeligt med alt det nusseri, det afføder :-)

    SvarSlet
  7. Kære alle
    Dejligt, at I syntes om historien :)
    Håber I alle får en dejlig søndag, forhåbenligt med mulighed for at nyde haven :-)

    SvarSlet
  8. Så lærte vi igen noget nyt. Tak for det. Sjovt for jeg har også tænkt i velco baner, når hundene og jeg er blevet pænt dekoreret med de forbistrede små kugler.

    Ha' en dejlig dag.

    SvarSlet
  9. Det var så lidt Madam Bæk :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri...