H(e)aven

Når nu vejret ikke vil, som vi vil så er det godt, at der er andre have-relaterede aktiviteter at tage sig. Så jeg har fået jord under neglene - både i overført betydning, men også rent bogstaveligt - ved at rode med frølinger og kartofler. Kartoflerne, som jeg satte til forspirring først i marts har fået små korte spirer. Jeg har hørt flere, som har sat kartoflerne i bedene og lagt plastik over som beskyttelse. Kartofler kræver en jordtemperatur på omkring de 8° og jeg ikke har lagt hvidt plastik over bedet for at hæve temperaturen. På LandbrugsInfo er det muligt at se, hvor høj jordtemperaturen er i et område. Og der kan jeg se, at jordtemperaturen har i området kun er på 7° og at prognoser siger, at den vil falde med det koldere vejr i disse dage.   Istedet så gjorde jeg alvor af min plan om at plante kartoflerne i en mælkekarton, for at give dem et forspring. I høje kartoner plantede jeg kartofler, som ligger dækket med jord og i de lave har jeg sat den ene ende i jorden. De

Så varer det ikke så længe endda førend vi kan begynde at trække rabarber og smage på den første syrlige rabarberkage. Mums det bliver godt. Jeg har læst om de (franske) lerpotter, som bliver sat over rabarberne for at få lange og sprøde stilke. Lerpotterne har jeg ingen af. Men mon det er muligt at efterligne ved at skære bunden af en sort spand og sætte over rabarberen? Jeg tænker, at en spand må have nogenlunde samme funktion, men er selvfølgelig slet ikke nær så dekorativ som en lerpotte. Den bredbladede persille er også kommet godt igen. Jeg tror, at det er fjerde år, at de samme planter kommer igen. Sidste år husker jeg, at der var en del blomster, så jeg er noget spændt på, om persillen har sået sig selv. Og så opdagede jeg idag, at løvstikken har skudt sine første spir op. Planten er efterhånden ved at være ret omfangsrig. Vi har egentligt kun behov for en ganske lille én, for vi bruger kun ganske få blade hver gang vi anvender den i maden. Derfor kunne vi godt n

Erantis er 'forlængst' afblomstret. Og nu er der heller ikke meget stads ved krokusserne, som enten hænger slatne hen af jorden eller er visnet helt væk. Men der står allerede nye forårsblomster klar til at tage over. Snepryden får I lige igen. Flere af dem er sprunget ud, men der står endnu en del med kopper. Den er ny haven og jeg er rigtig glad for, at jeg fik lagt en del løg i havens blå bed i efteråret. På den daglige tur opdagede jeg, at der var ét vibeæg, som viser farve. En skøn og unik plante, med de ternede blomster. De mindre planter snor sig sjovt, som om de slet ikke kan finde ud af, hvordan de bliver voksne, så de kan springe ud. Men her som voksen, så står den så fin. Og flere af tulipanerne står på spring. Her er det en dobbelt hvid, som snart vil springe ud. Også forskellige gule tulipaner viser deres knop nu, så det kan ikke vare længe.

I disse dag står den mest på arbejde og så også det andet arbejde. Men den daglige tur i haven med kamera skal der være tid til. Derfor får I lige en foto-kavalkade af de blomster, som blomstrer lige nu. Den første kugleprimula er godt på vej og de violette krokus komplimentere den rigtig godt. Martsviolerne står flere steder i haven med meget forskellige sol/skyggeforhold, hvor jeg vil have violer og deres skønne duft over en lang periode. Havens første tulipan er ved at springe ud. Den står midt i græsplænen og har været meget trofast i alle de  år vi har boet her. Men der er så kun den ene her. Frosten har været lidt hård ved dens spidser, men det er den heldigvis ligeglad med. Sidst men ikke mindst tre forskellige scillaer, som findes tre forskellige steder i haven. De to øverste har vi arvet med haven, da vi overtog huset. Der er ikke specielt mange af dem, men synes jeg har læst mig til, at de er gode til at selvså sig. Så jeg kan jo håbe på, at de snart

Wauw sikke et skønt forårsvejr det har været - ingen havgus/dis idag, men solskin og blå himmel lige fra morgenstuden. Så det varede ikke længe før end jeg fik forføjet mig ud i haven. Og der har jeg så været stort set hele dagen. Nu sidder jeg så lidt træt af den friske luft og med røde kinder - tror jeg kommer til at sove godt i nat. Jeg fik taget et ordenligt ryk i haven. Vi fik tre store rionet skåret til og sat op på stakittet. Det ene rionet blev sat op ved urtehaven og er nu klar til, at jeg får et par familie-frugttræer, som espalieres op af det. Og foran rionettet fik jeg gravet et bed til jordbær og frugttræerne. Beddet er 35 cm bredt, hvilket jeg håber, er bredt nok til jordbærene. Heldigvis valgte jeg også at grave dette bed efter højbedmetoden, for da jeg kom i dybden, så var der masser af rødder, som skulle graves væk eller klippes over. Rødder fra ligusterhækken, som blev fjernet sidste år og som selvfølgelig ikke er gået til endnu. Projekt urtehave skrider frem

Nu da solen ikke kunne få magten over dis og skyer, så måtte jeg jo arbejde mig til varmen! Tror vi nåede op på 6 graders varme. Men jeg har jo sat kartofler til forspirring, så de skal også have et bed at gro i. Derfor gik jeg igang med at grave - det gav varmen. Jeg har planer om, at området bag drivhuset med tiden skal omdannes til en urtehave med højbede. Ja, ja jeg ved det - til nytår lovede jeg mig selv , at jeg ikke ville starte en urtehave op dette år, men ... det frister for meget at prøve, så nu satte jeg igang alligevel. Man har vel et standpunkt til man får et nyt! Bedet har jeg gravet efter højbedmetoden , som Martin fra Begynderhave n har beskrevet. Jeg har gravet to spadestiksdybde, for at få plads til græstørvene i bunden. Det har jeg gjort fordi jeg synes at det ville være synd og skam at fjerne græs med jord fra bedet, når det nu kan ligge dernede og fylde og græsset kan formulde. Hvis jeg når det i morgen, så vil jeg finde ud af, om vi kan hente kompost

Jeg har vist ikke fået fulgt rigtig med i vejrudsigten de sidste par dage. Sidst jeg så prognosen for weekenden husker jeg, at der ville komme masser af solskin og op til 15 grader her i weekenden. Da jeg stod op i morges så der sådan ud. Masser af tåge og den kom ligefrem i tågebanker hen over husets tag. Det var ikke lige, hvad meteorologerne havde meldt ud og jeg blev da også lidt skuffet. Men det er nu engang ikke meteorologerne, som bestemmer vejret - de prøver bare at forudsige, hvordan vejret bliver, så "don't kill the messinger". Og heldigvis for det! Dog melder 'de', at der vil dukke lidt sol op hen på eftermiddagen og en hel del imorgen, jubii ... :-) Men en lille haverunde blev det nu til fra morgenstunden. Både minipåskeliljer og violer er begyndt at springe ud. En skøn tid er startet, hvor den ene blomst afløser den næste. Jeg vil tage min havejakke på og begive mig ud i haven - der er masser af opgaver som venter, så det bliver skø

Et kig i krukkerne med krydderurter var overvejende en positiv oplevelse. Der er liv mange steder, men desværre er der også et par, som ikke har klaret vinteren. I drivhuset måtte jeg tømme krukken med rosmarin - det var en 'vissenpind' uden håb. Rosmarin er én af mine yndlinge til kylling og lam, men det som jeg holder allermest af ved rosmarin er duften, når man lader hænderne stryge over de aromatiske nåle. Den franske esdragon blev klippet ned. Jeg havde spottet spirerne, så det var godt at få dem frem i lyset. Den franske esdragon er lidt mere sart end den russiske, som kan gro i det fri og bliver rimelig høj. Men jeg vil til enhver tid vælge den franske, for den har esdragonsmagen - det har den russiske ikke. Pebermynten og appelsinmynten afgav en fantastisk duft fra de visne grene, da de blev klippet ned og duften hang ved hænderne i lang tid - mums. Ved begge mynter fandt jeg små nydelige skud - ovenfor ses appelsinmyntens små mørke. Mynter er rigtig dejli

Ihh hvor går det stærkt med planterne nu - de har virkeligt travlt. Og buskene har efterhånden store knopper eller er lige på nippet til at springe ud. Én af hortensiaerne står godt beskyttet op mod en pille til garagen. Dens skudspidser viser er ved at åbne sig. Et par andre hortensiaer står knap så beskyttet og der tog bar-frosten mange af knopperne. Frosten sved også alle bladene på den ligusterkugle , som jeg var ved at forme og jeg troede indtil nu, at frosten havde taget den med til de evige jagtmarker - for den ser noget trist ud. Men da jeg fik studeret planten nærmere, så er der nu grønne knopper og jeg kan ånde lettet op. Det varer sørme heller ikke længe før  blodribsen springer ud. Med de lune temperaturer der varsles i den kommende uge (mums solskin hele dagen imorgen:-), så bliver den snart blodrød. Men nu til noget helt andet; nemlig et foto-tip til spejlreflekskameraet. Blodribsen var rigtig svær at fotografere, idet kameraets autofokus hellere v

Jeg har været ude at rejse et par dage og fra igår til idag har jeg overnattet hos min "gamle" veninde, som har bloggen Snackhønen . Det var et dejligt og hyggeligt besøg - der er noget ganske særligt og dejligt med veninder, som man har kendt i mange år. Men på trods af et dejligt besøg, så hylder jeg også talemåden "ude godt, men hjemme bedst". Så jeg glædede mig til at komme hjem for at se, hvad der var sket i haven og hvordan mine små spirer i vindueskarmene havde det. Og alle "mine babyer" havde det godt. Og vejret var til et par timer i haven, hvor jeg fik flyttet nogle stauder til  stakitbedet , som jeg fik gravet forleden dag. Én af stauderne var lungeurten, som stod med farvede knopper forleden dag . Men idag var de første blomster sprunget ud. En skøn lille staude, som er god til skyggede steder og så er det én af de allertidligst blomstrende. Og ligesom Hanne så måtte jeg også lige lege lidt med kameraets indstillinger - så I får lige d

Når jeg kommer hjem fra arbejde er det et must, med en tur rundt i haven - jeg skal jo lige se, hvad der er sket af nyt siden sidst (= igår). Og planterne gror hurtigt i disse dejlige forårsagtige dage. Da jeg fik kigget godt efter, så var der faktisk små blå "perler" i skillaerne - det måtte foreviges, så jeg greb min kamera og macro-linsen. Og derfor blev det lige til en lille serie med macrobilleder af "snart-på-vej-planter". Lungeurten viser farve og det kan ikke vare længe inden den springer ud. Bjergknopurten er også godt på vej og stod så smukt med det sølvagtige skær i solen. Med macrolinsen er det rigtig tydeligt, at både lungeurt og bjergknopurt er godt behårede - det har jeg ikke tænkt på tidligere! I kugleprimulaens midte anes alle de små knopper. Én af de nye planter i det nye bed og jeg glæder mig til, at se de blå kugler, når den springer ud. Og den lyserøde småhjerte står med sit dekorative lyserøde spæde løv - et helt kunstv

De første forårsblomster er snart færdige - her tænker jeg på, at erantis står nu fuldt udsprungne og med lidt brunkantede kronblade. Ligeledes har de første krokus mistet ævret og har lagt sig ned. Men heldigvis er der andre krokus, som kan tage over rundt omkring i de forskellige bede. Så det' bår dejle :-)

Jeg havde glædet mig til en dag i haven, men jeg blev slemt skuffet, for det regnede da jeg stod op og op af formiddagen. Så jeg havde faktisk opgivet, at det skulle blive idag. Men over middag stoppede regnen og kl. 14 ca. skinnede solen. Så kan det da nok være, at jeg fik gang i gummirøjserne, som førte mig ud i haven. Èn af de ventende opgaver i haven er stakitbedene, hvor der skal sættes rionet op til klatreplanter. Jeg gik derfor igang med en del af et kommende bed. Her til sommer har jeg planter om, at skal der plantes rosenslynger og lathyrus op af denne del af rionettet og foran skal der være forskellige planter bl.a. dahlia. Bedet er luget og jorden vendt i en 80 cm bred bremme langs stakittet. Og mens jeg gik der og fik jord under neglene så flyver tankerne så godt. Det resulterede i en hurtig beslutning om igen at forsøge med bede med rette linier istedet for kurvede former. Mon ikke også, at Claus Dalby's indlæg vedr. havedesign og rette linier 'larmede'

Galantofil er vist ved at blive et modefænomen, men ikke helt her hos mig. Men på trods af det, så bliver jeg lidt forundret over, at af de få vintergækker, som jeg har i haven, så er der én som skiller sig ud. Ét enkelt løg er kommet med gult løv, men den samme slags blomst som naboerne. Måske er planten "syg" eller også - og det vælger jeg at tro på - er det en anden slags vintergæk end de andre. Også blandt krokus er der en enkel afviger. Blandt alle de gule krokus jeg satte i efteråret i forhavebedet, så er der kommet én med brune aftegninger på ydersiden af kronbladene. Der må være sneget sig én "forkert" ind i posen sammen med de andre løg. Men jeg er da kun glad for og at der er nogle, som ikke er som de andre. Og den ene gul-løvede vintergæk og den ene brunstribede krokus må meget gerne blive til flere med tiden.