Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra november, 2011

Såning af stauder

Så fik jeg sået frøene af de stauder, som jeg har fået, købt eller selv samlet. Som Marianne var jeg meget i tvivl om, hvordan de forskellige frø skulle behandles; hvornår, hvordan og hvor. Derfor tog jeg en rask beslutning og såede dem alle sammen nu. Og potterne er sat i drivhuset. Så må det bære eller briste! Og så skal jeg saft-susme huske at vande, men ikke overvande. Først på året købte jeg nogle frø fra Jelitto , som havde behov for fire til seks ugers varme, før en kølingsperiode, hvilket jeg ikke nåede. Disse frø er også sået, men placeret i en vindueskarm. De skal så ud i drivhuset til de andre om fire til seks uger.   De stauder jeg har sået er; - sødskærm ( Jelitto ) - sølvlys ( Jelitto ) - mandstro ( Fuglebjerggaard ) - kæmpeskælhoved ( Fuglebjerggaard ) - skælhoved ( Berit - spændende om det er de samme som fra Fuglebjerggaard?) - porcelænsærenpris ( Berit ) - storkenæb - høj, blå ( Berit ) - ulvestormhat ( Nina og Ejvind ) - hosta (egne frø) - hvid j

Himmerigs havregrynskugler

Dette indlæg har ikke så meget med haven at gøre - ja, altså med mindre man selv dyrker havre ;-) Sønnike har været syg idag og han og jeg har derfor været hjemme. For at der skulle ske lidt, så foreslog jeg en rolig aktivitet, menlig at lave havregrynskugler. Sønnike var helt med på idéen, så han æltede og trille, mens jeg rullede kuglerne i kokos. Og vi fik komponeret en opskrift, så vi fik lavet de bedste havregrynskugler vi hidtil har smagt. Og derfor så synes vi, at det er en opskrift, som er værd at dele og om ikke andet, så for at vi selv kan huske blandingsforholdene i fremtiden. Opskriften er fremkommet ved at surfe på nettet efter blandingsforhold og hvilke ingredienser vi selv syntes var lækre og/eller nødvendige i en havregrynskugle. Havregrynskugler 125 g stuetempereret smør 250 g finvalsede havregryn 3 spsk mørk kakao 3/4 dl espresso-kaffe 200 g sukker Alle ingredienser hældes i en skål og æltes sammen med hænderne til en stor klump. Der trilles små k

Stormskader og varme fødder

Jeg skal da lige love for, at der var rav og rusk derude i går aftes. Vi var derfor meget spændte på at bese matriklens herligheder, da det blev lyst. Og heldigvis er vi forskånet for skader bortset fra et par småting, som vi burde have forudset. På væggen havde vi en en fyrfadslampe af glas hængende. Den er faldet ned og ligger nu i flere stykker. Den er fløjet rundt på terrassen sammen med birkeris og blade fra birken. Én af havestolene har også taget sig en sving om på terrassen og står nu i den modsatte ende. Men heldigvis er hverken resterne fra lampen eller stolen blæst ind mod de store ruder til stuen. Drivhuset havde jeg mine bange anelser for, men heldigvis står den hel. Istedet er stativet af r ionet til staudelathyrus væltet - jeg må have lavet en smart løsning, så det ikke vælter igen. Mens stormen rasede så strikkede jeg videre på sokkerne til sønnike . Han har fået sig en ordenligt forkølelse og halsbetændelse, så det var tiltrængt at få lidt varme på føddern

1. søndag i advent

Som alle I andre, så har jeg også haft 'travlt' med at finde og pynte adventskransen. Jeg har ikke den store lyst til at lave dekorationer og holder desuden også af det enkle. Derfor købte vi for et par år siden Georg Jensens adventsstage. Ikke så julet at se på i min optik, så derfor får den altid lige et lille julepift. Hver lysholder har fået et par små kviste af blød ene og derefter en lille sløjfe i julefarver. Den bløde ene har jeg fået hos mine forældre, som har en stor busk, der trængte til beskæring. Jo, den er god nok - det er ikke en dårlig undskyldning for at få noget af den! Jeg fik faktisk en hel pose blød ene, så jeg skal have fantasien igang for flere enkle projekter. Jeg kan se rundt omkring i bloglandia, at der er flere med bloglys i kransene, som tænder alle fire lys på én gang. Jeg oplever, at der er forskellige traditioner i forhold om alle fire lys tændes på én gang eller om der tændes et lys af gangen. Vi tænder kun et lys af gangen. Og så er

Blomster i novemberhaven

Jeg nyder fortsat de sidste blomster i haven - utroligt, at der fortsat er blomster at finde så sent som sidst i november. Og de blomster jeg viser her, har stort set blomstret gennem hele sæsonen. Den gule lærkespore startede sin blomstring i foråret og den 10. maj skrev jeg om den i et indlæg for første gang dette år. Det vil sige, at den har blomstret i over seks måneder. Den blå bjergknopurt har også blomstret utrætteligt, dog med et enkelt afbræk efter første blomstring, hvor den blev klippet ned. Det første indlæg i år om bjergknopurten var den 16. maj - det vil sige en blomstring  også over seks måneder. Rosen på terrassen står fortsat med smukke lyserøde blomster. Den er altså skøn derude. Den har ikke været så stor og kraftig i år dels fordi den blev klippet helt ned sidste år, hvor vi lavede terrasse og dels fordi den frøs lidt tilbage i vinters. Derfor tror jeg også, at den startede blomstringen lidt senere i år - de første blomster så vi omkring d. 20. juni

Krysantemum og sokker

Heller ikke idag nåede jeg at komme i haven for at lege med mit nye grej. Istedet havde jeg to minutter til lige at prøve at skyde på en krysantemum i stuen, inden jeg skulle ud af døren igen. Et lidt intetsigende billede, men hvis du er i tvivl, så lige en oversættelse; det er én af kronbladene. Nu da havesæsonen er ved at være slut, så skal der ligesom noget andet i hænderne. Tidligere har jeg strikket rigtig meget dog hovedsageligt om vinteren. Men det er ikke blevet til så meget de sidste par år. En af grundene hertil er bl.a. at bloggen og surfing til alle I andres dejlige blogge, har taget meget af min tid og opmærksomhed. Og så skete det forunderlige, at sønnike ønskede sig et par hjemmestrikkede uldstrømper - han synes vist, at mine så lækre varme ud og at et par strømper kunne varme hans efterhånden kolde fødder, når han går rundt herhjemme uden sko. Så jeg tog fluks til Strikketøsen - iøvrigt lækker garnbutik med et stort udvalg - for at købe sokkegarn. Og så gik

Nyt udstyr - juhu :-)

Som flere måske husker, så havde vi indbrud for et stykke tid siden og tyvene slap bl.a. afsted med mit spejlreflekskamera. Og hvor har jeg savnet det. Det er altså ikke helt det samme at tage billeder i haven med et kompakt-kamera. Dog har jeg været rigtig glad for macro-funktionen på det lille kamera, som har medført, at jeg har kunnet tage billeder tæt på. Nu er forsikringssagen endelig gjort op og igår fik fik jeg igen et spejlreflekskamera. Jeg valgte at købe et Sony igen bl.a. fordi jeg havde et objektiv på 50-200 mm fra det tidligere Sony kamera og så var jeg rigtig glad for skærmens vippefunktion, som er rigtig praktisk, når jeg tog billeder af blomster fra forskellige vinkler. Derudover så var kameraet på tilbud og kunne erhverves for halv pris. Det muliggjorde, at jeg kunne få råd til at købe et længe ønsket macro-objektiv . Og der var hurtig levering. Vi bestilte i søndags og idag ankom det til matriklen. Objektivet er altså fedt - så nu får I sikkert mange nærbilleder

Det er ikke forår endnu!

Nej, det er ikke forår endnu - først kommer julen og vinteren. Men det har nogle af de nylagte løg en helt anden mening om. Ihvertfald stikker de deres fine nye spirer op af jorden nu. Jeg bliver helt nervøs for mit forårsflor - måske har jeg slet intet at frygte? Men hvis og når vinteren kommer over os, så er jeg jo ikke i tvivl om, at disse spirer fryser tilbage. Men kan de nå og har de kræfter til at komme tilbage igen om ganske få måneder? Men én af de dejlige planter, som er helt rigtig på den nu og som blomstrer om vinteren, er stinkende nyserod. Den har nu skudt sine blomsterknopper frem og det varer såmænd ikke lang tid før, den springer ud og viser sine fine og nydelige små grøn-hvide klokker.

Efterårshindbær

Hvornår klipper du dine efterårshindbær ned? Jeg plejer at gøre det lige inden de begynder at sætte nye skud, men ikke i år. Jeg så nemlig, at mine forældre havde klippet dem ned sidst i september og direkte adspurgt, så klipper dem ned hver efterår. Og da de har mange og frodige hindbær med et godt udbytte, så tænkte jeg, at det ville jeg tage ved lære af. Så som tænkt, så gjort. Idag blev hindbærerne, som står langs det gamle hegn, klippet ned. Alle grenene hang ud over plænen og jeg huskede pludselig, at det irriterer mig hver gang jeg slår plænen. Så da jeg nu var igang, så fik jeg pludselig energi til at grave stolper ned til at spænde vire ud på. Stolperne er gravet ned og til foråret er det så bare at male stolperne sorte og spænde virer ud. Området, hvor hindbærrene står, er inficeret med skvalderkål dog ikke voldsomt idet bladene bliver holdt nede manuelt nogle gange i løbet af foråret, hvorefter hindbærplanterne ikke tillader særligt meget lys til bladene. Desud

Krukker ved hoveddøren

Endelig kom jeg hjem i tide til at jeg kunne nå at tilplante krukkerne ved hoveddøren inden det blev mørkt. Det var tiltrængt - kugle-krysserne kunne ikke mere. Jeg havde købt to små bløde enebær og tre pyntekål for et stykke tid siden, men, men ....... Udover enebær og pyntekål har jeg brugt strandsten, som er rester fra terrasse-kanten og et par pyntegræskar, som min søster har dyrket. Derudover har jeg købt nogle billige stålsvampe, som jeg har splittet ad og vendt vrangen ud på - så det bliver en lang pølse af "stål", der kan fylde lidt mellem stenene.   Heldigvis står krukkerne under garagens halvtag og jeg håber derfor, at pyntekål og -græskar kan klare et stykke tid derude trods frostnætter, mon ikke. Og den bløde ene har jeg planer om, skal plantes ud i haven til foråret - jeg ved bare ikke hvor endnu, men det finder jeg ud af til den tid.

Må jeg lege med :-)

Frøken Solhat aka Dorthe har udnævnt november til at indeholde et Eyesore-tema , ja egentligt var det Berit fra Irishaven , som startede med at tage bladet fra munden og vise et mindre pænt hegn . Og netop det med at vise den mindre pæne side af haven er ikke nemt og endsige lidt grænseoverskridende. Da jeg begyndte at tænke på, hvilke eyesore jeg ville vise her på bloggen, så var det da helt sikkert, at den bunke brædder og stolper, som lå midt i haven var en torn i øjet. Bunken af brædder er rester efter diverse byggeprojekter bl.a. den nye terrasse , skillevægge på terrassen og reparation af den gamle terrasse . Bunken lå oprindelig under hækken, men da den blev fjernet så lå bunken pludselig midt i haven! Men jo mere jeg tænkte på, at det var en eyesore, jo mere irriteret blev jeg over bunken, så den måtte der bare gøre noget ved nu. I søndags havde jeg derfor lidt ekstra tid i haven og bunken blev prioriteret. Den er nu ryddet op ryddes væk (= det brugbare er flyttet ti

Hvor er vi på vej hen?

Hvor er der i disse dage mange smukke solnedgange. Og idag var ingen undtagelse. Jeg smed derfor bilen ind på en rasteplads for at skyde et par billeder. Dette motiv kunne jeg ikke stå for. For gad vide hvad der sker, hvor alle fly-sporrene samles? Mon det er Copenhagen Airport der findes derude i det fjerne? Jeg tror det - retningen er vist god nok. Nu jeg var igang med at smide rundt med bilen, så røg den også op på fortovet i vores lille landsby. Kirken og de stynede træer stod så smukt i silhuet.

Ulv i fåreklæder

Jeps jeg nåede at sætte de sidste løg idag og sikke en dejlig tilfredsstillelse det er. Men derfor må vinteren nu gerne blive væk et stykke tid endnu - jeg har stadig mange projekter, som jeg gerne vil nå et par stykker mere af inden. Sjovt som sådan et løglægnings-projekt kan sætte nyt lys på et bed. For da jeg skulle igang med at sætte løgene i et område, fik jeg øjene op for, at den italienske arum breder sig voldsomt og fylder alt for meget. Den har tidligere fået lov at brede sig, fordi jeg synes, at den er så facinerende i dens livscyklus og fordi de hvidbrogede blade passer så fint i det hvide husbed. Men inden jeg kunne sætte løg, måtte jeg grave dele af den væk for at få plads. De små nye planter er nemme at fjerne, idet deres små knolde stadig ligger øverligt. Det er straks noget sværere at fjerne de større planter, hvor knoldende har boret sig ned i jorden. Og de er så viseligt indrettet, at de lader stilken slippe knolden, hvis man trækker i stilken. Så en spad

Kong Frost var forbi

Da jeg stod op kl. 6.30 var alt diset og jeg var ikke i tvivl om, at det var frostvejr - det hele var hvidt derude. Desværre har jeg ikke et udendørstermometer, som skal sladre om den laveste temperatur, men det har været koldt i nat. Og derfor er jeg ikke sikker, men jeg tror, at det er den første frostnat i dette efterår. Allerede nu kan jeg se, at frostkrystallerne tøer meget hurtigt og at temperaturen stiger. Og vejrudsigten viser, at vi her i området bliver begunstiget med perioder med sol (lyder bedre end delvis overskyet) og op til 6 grader. Heldigvis for det, for jeg har jo stadig en del løg, som skal i jorden. Og jeg er sikkert ikke den eneste, som skal en smut i haven. I ønskes derfor alle en rigtig dejlig efterårsdag i haven :-)

(Alt for mange) fristelser

Puha, så er jeg tilbage efter en hektisk uge med to gange tur/retur til Jylland dels for at fejre fødselsdag og dels for at undervise to dage i elastisk taping. Og ovenpå sådan en uge, så har det været skønt at komme en tur i haven idag - så faldt roen over mig igen :-) I sidste weekend var vi som tidligere skrevet til julemarked i et plantecenter i Ribe . Og da havde de masser af krokus-løg - dem måtte jeg da lige have både nogle hvide og violette med hjem af. Nå ja, så kom der da også lige lidt freesia med hjem. Og i torsdags måtte jeg lige forbi Bilka's haveafdeling i Viborg (trængte til lidt 'have'). Og da fandt jeg endnu et supergodt tilbud, som jeg ikke kunne stå for; Claus Dalby's løgblanding sat ned til 50,- kr. pr. kasse (= 100-110 løg). Det er altså svært at lade sådanne tilbud stå, så jeg blev fristet og hjembragte ikke mindre end to kasser. Nuvel der er ikke så mange løg i husbedet , hvor både de lyserøde og hvide løg skal sættes, men 260 løg e

Julegave på forskud

Efter en vellykket 70 års fødselsdagfest hos min far igår, var vi søskende samlet hos vores forældre. Og efter morgenmaden idag foreslog min mor, at vi tog til Grøn Fritid til julemarked . Så vi 'piger' tog til Ribe og fik lidt juleinspiration - jeg kunne sagtens have brugt meget mere tid til at snuse, men en lækker reste-frokost ventede 'hjemme'. På én af standende stod Ernst Jensen, som har skrevet bogen 'Et liv med roser'. Birthe og Ernst havde en stand med smykker, men på et hjørne af bordet spottede jeg bogen , som jeg ønsker mig til jul. Det undlod jeg selvfølgelig ikke at gøre min mor opmærksom på! Så nu har jeg fået en dejlig bog i julegave på forskud. Og Ernst var så sød at signere den. Vi havde en lille snak om bogen og jeg måtte lige fortælle, at jeg havde slagtet en pude, da jeg plantede de nye roser  efter anbefaling fra bogen - det faldt i god jord :-)

Naturens madpakker

Nobilisgranen har hvert år omkring tre store kogler i toppen af træet. Og når jeg skriver store, så er det fordi de er store. Jeg kan undre mig over, at der ikke kommer flere kogler end de tre-fire stykker. Når vore gæster får øje på dem fra stuevinduerne, så er deres første kommentar  altid; hvor er de store og flotte. Koglerne er utrolig dekorative i toppen af træet og mange spørger også til, om vi bruger dem i dekorationer til jul. Men det gør vi ikke, idet træet er tre-fire meter højt, så vi kan ikke nå dem. Og egentligt kan jeg gode lide tanken om, at havens dyr har mulighed for løbende at spise lidt af koglerne i toppen. Det er vel deres madpakker der hænger deroppe. Og de er allerede godt igang med at spise sig gennem de enorme kogler. Jeg troede faktisk, at det var de røde egern, som vi har her i området, der spiste koglerne. Men idag så jeg forskellige fugle spise af koglerne. De er vist flere om at dele madpakkerne. Den brune visnede guirlande på billedet er ukru

Præsidenten flytter

Én time tidligere fri gør underværker for haven - så var det muligt, at komme derud inden det blev mørkt. Og derfor blev det blå bed plantet færdigt - nu kan jeg næsten ikke vente med at se resultat! De sidste planter blev plantet ud og ca. 160 løg af perlehyacint, tulipaner, klokkeskilla, snepryd og krokus er plantet deri. Endnu ser bedet lidt bart ud og jeg syntes ikke, at det var helt let at forudse, hvor store de enkelte buske og stauder bliver. Jeg håber derfor, at planterne i det mindste ikke er plantet for tæt. Og ellers må jeg jo ud med spaden for at flytte planter til næste efterår. Den blå bjerknopurt står stadig med både knopper og smukke, lette blå blomster. Utroligt at den fortsat kan blomstre. Bjergkopurten har haft en meget lang blomstringssæson, hvilket selvfølgelig også er fremskyndet af, at den har været klippet ned efter første blomstring.   For et par dage siden opdagede jeg, at   clematisen The President endelig havde vist to blomster. Jeg troede ikk

Modsætninger

Utrolig så mange storslåede efterårsfarver, som haven og naturen fortsat viser. Men samtidig med at mange af de efterårskulørte blade falder til jorden, så er der fortsat buske og træer, som fortsat er grønne og som beholder deres blade eller nåle. Kontrasten er meget tydeligt i disse dage! Her er det den forklippede bøg, som står i efterårsskud og bagved anes dronningebusken grønne blade, hvor det gule begynder at anes i løvet. Bagved står de gulbrune magnolieblade og helt i baggrunden er det de høje fyrretræers grønne nåle, som danner kontrast. På jorden ses kontrasten også tydeligt. De fleste højrøde efterårsblade fra den japanske ahorn er faldet til jorden og ligger og hygger sig sammen med de friske spiselige blade fra den røde havesyre og de grønne blade fra digitalis. Apropos digitalis så er første-års rosetterne enormt store - større end de plejer at være - så jeg har store forventninger til en flot blomstring til næste år.