H(e)aven

Det håber jeg, at jeg har fået købt til forhaven. Nu kan jeg jo selvfølgelig ikke i skrivende stund huske navnet, men i efteråret gik jeg efter tulipaner, som skulle være stabile over mange år. Halvanden pose med tulipanløg fik jeg lagt i efteråret, men måtte opgive de sidste, da jeg ikke havde flere kræfter i hånden til det - på det tidspunkt var jeg ny-opereret (carpal tunnel syndrom). Men i februar kom de sidste i jorden med hjælp fra havevennerne. Og tænk sig - de blomstrer sørme alle på samme tid på trods af de forskellige tidspunkt de blev lagt :-) I bedet er der mange gule lærkesporer, hvilke jeg synes står helt fint til de gule og sart lyserøde tulipaner. Hel bevidst her jeg valgt lærkesporer, idet de har en meget lang blomstringstid og er nøjsomme. Og nøjsomheden er vigtigt i dette bed, som vender mod nord og er placeret op mod væggen under tagudhænget. Desværre er de gule aurikler allerede afblomstret, men hvad gør det, når der bag dem står

Vi har knoklet igennem - også i dag - så vi er kommet rigtig langt i forhaven. Og vi har fundet hoveddøren og lavet en "landgangsbro" fra flisebelægningen i garagen og hen til hoveddøren. I hele området er der lagt fiberdug i bunden og vi har placeret tre store sten i midten. Planen er at der skal kirkegårdsgrus på. Langs huset er de eksisterende bede bibeholdt og afgrænset med nogle af alle de natursten, som vi fandt, da vi ryddede bedene. Og så har vi endda ikke brugt dem alle naturstenene. Her et på overbliksbilleder af hjørnet - og nå ja; sådan så det ud inden - noget af en forskel! Som skrevet så har vi bibeholdt bedene langs huset, men de er blevet ryddet fuldstændig. Begge bede er blevet tilplantet stort set med planter hente rundt omkring i haven, dog hovedsageligt fra det gule bed, som ligger lige på den anden side af flisegangen. Der er indkøbt en vinterjasmin. Vinterjasminen har jeg ønsket mig i mange år og har savnet den siden vi flyttede fra

Så er vi gået i gang med forhaven, som var groet fuldstændig til - vi vil gerne kunne byde konfirmationsgæsterne velkommen via "den pæne indgang", så den skal findes. Nedenstående viser før og nu billeder. Vi har knoklet igennem, som I kan se og har fået alt fjernet fra området - så vi kunne starte helt på bar bund. Sten (ja, dem var der også masser af i dette område), planter og selv en stor bambus er blevet fjernet. Og vi er i gang med at lave rammerne i området, men blev ikke helt færdig med det. I morgen arbejder vi videre og så er håbet, at jeg kan fremvise en næsten færdig forhave.

Det tager lang tid og i denne forbindelse flere år, at få et staudebed, som man er tilfreds med. Og det gule forhave bed er et af de steder, hvor jeg må arbejde mere med hvilke planter, jeg kan få til at gro her. Det er noget med jordbundsforhold og antal soltimer, som jeg må tage mere hensyn til. Idet der er flere af de planter, som jeg plantede for et par år siden, som er gået ud. Og jeg tror, at det er fordi bedet er tørt. Planterne hænger ihvertfald ret hurtigt, når det er tørt. Ligeledes er det ikke et bed med sol dagen igennem, da det ligger på nordsiden af huset.  Der er dog flere planter, som også har det fint her. Skovvalmuerne og lærkesporerne har det godt i bedet. Det er begge planter, som er flittige selvsåer, så de egner sig helt sikkert her. Ligeså har den prikbladede fredløs det godt her. Den har stået her i flere år og er godt til at sprede sig med rodskud.  Løvehalen plantede jeg for et år siden og det er først i år, at den blomstrer, men den ser også

Det er hvidt derude - den 1. december sne er faldet og giver et eventyrligt landskab. Sneen ligger som et fint lag på alle planter og der ligger den fint for der er ikke en vind, som truer med at vælte eller ommøblere den jomfruelige sne. Den stinkende nyserod står med fine knopper og det varer ikke lang tid inden den springer ud. Men inden da kan vi nyde den med lidt fint december-pynt.    Den skønne Rudbekia Triloba står stadig og lyser op med de gule blomster og hilser velkommen i forhaven. Den er nu også blevet pyntet med lidt december-sne.   Jeg har endnu ikke fået lavet adventskrans og kalenderlys dekoration. Tror lige jeg må en tur i haven for at samle lidt grønt. Der ligger også lidt birkeris og fyrrekogler, som jeg skal have samlet og lagt til tørre foran brændeovnen. Og så må jeg se, om den kreative og dekorative ånd finder mig i eftermiddag. 

Da vi sidste år var til åben have hos Hanne fra bloggen "Hanne i haven", var hun så sød at dele ud af lidt af hendes mange planter. Jeg fik en sibirisk portulak, som jeg vist har sat for solrigt, så den er ikke nær så frodig, som Hannes var. Nå, det var nu slet ikke den jeg ville fortælle om, men istedet denne solhat, som jeg også var heldig at få med hjem. Den er jeg utrolig glad for og synes den er noget så sød med de runde kronblade. Det er en Rudbekia Triloba . Og den tror jeg så, at jeg har fået sat for tørt under en uægte jasmin. Ihvertfald er dens størrelse ikke nærheden af moderplantens størrelse. Jeg overvejer derfor, om den ikke burde flyttes til et bedre sted. Det er da synd, at den ikke får mulighed for at vise sin skønhed fuldt ud. I forhaven har jeg endnu en solhat/rudbekia - én af de almindelige. Planten er købt sidste år hos et ægtepar med åben  have i nærheden af Viborg. Derfor er den uden navn. Den blomstrer rigtig fin

Det er lang tid siden, at jeg har vist billeder fra det gule forhavebed. Så nu får I lige lidt billeder derfra og til sidst et lille spørgsmål. Den første mener jeg, at det er en solhat af en slags - ret mig endelig hvis det er forkert, for jeg er slet ikke sikker. Jeg købte ca. 10 stauder i en privat have sidste år og jeg kan ikke huske alle navnene. Skønhedsøje kommer med en lille ekstra blomstring lige nu - men især løvet giver lidt liv i bedet i øjeblikket. Sjovt nok så har jeg ikke tidligere set kongelys i haven, men der må have ligget latente frø i jorden og ventet på, at jeg fik fjerne vinca'en som dækkede hele bedet. Nu er der kommet lys til jordbunden og så har de haft mulighed for at spire. Denne ene blomstrer og så er der 3-4 rosetter, som jeg forventer blomster i den kommende sæson. Natlys holder jeg så meget af. De springer ud hen på aftenen - derfor også navnet kl. 8-blomst. Da de startede deres blomstring sprang de dog ud omkring kl. 21, men vi

De gule prikbladet fredløs er sprunget ud i det gule forhavebed. De har en tendens til at brede sig, så de skal holdes i ave. Men bortset fra det, så holder jeg meget af den smukke gule blomster. Den prikbladede fredløs står sammen med planter med andre bladstrukturer, hvilket giver liv i bedet. På billedet ses i forgrunden de lancetformede blade fra dagliljer. Og bagved anes en stedsegrøn med en helt anden bladstruktur. I forhaven er der også en del gule lærkesporer. De er selvsået og denne har fundet vej i en op over en flok efeu (én af de sidste rester af efeu i haven). Sammen med lærkesporen står en selvsået stinkende nyserod. Nyserodens savtakkede, spidse og stive blade danner en fin kontrast til de bløde og runde blade på lærkesporen. Denne kombination synes jeg bare er skøn sammen de luftige gule blomster fra lodden løvefod sammen med de gule kompakte spidser fra den stedsegrønne. Og så passer de så fint sammen i farven.

Jeg har et par store buske i haven, som står så flotte lige nu. Den ene er dronningebusken , som jeg viste forleden dag. Og den anden er den uægte jasmin, som er helt hvid af blomster lige nu. På den ene side danner den overstander til det gule bed. De hvide blomsters gule midte passer rigtigt fint til de gule dagliljer og den prikbladede fredløs, som er på nippet til at springe ud. Den uægte jasmin står ved carporten og danner overstander til de grimme skraldespande, som jo skal stå et eller andet sted. Men det er lige ved, at man helt kan glemme at se dem, når der er så smukt et skue over, som tager alt opmærksomhed. Og man nøjes ikke kun med at blive budt velkomment af det smukke skue. Der hører også en ganske vidunderlig duft med - gid man kunne sende duft gennem skærmen, så I kunne dufte. I dag til morgen klippede jeg en lille buket, som jeg tog med på arbejde. Den står i en skøn gammel hvid keramikkande. Jeg gætter på, at den har været brugt i tidligere tider p

Forglemmigejerne har stået rigtig længe. Faktisk så lavede jeg et indlæg om dem d. 4. maj, så de har klaret det helt godt. Men nu var de ved at være triste at se på og der var flere små brune frø end små skønne blå blomster. Og desuden så tror jeg, at de har fået meldug, så de trængte til at blive fjernet fra området.   Sådan så de ud inden jeg gik i gang med at hive dem op. Det blev klaret i et ruf. Og sådan ser her ud nu - området har fået et helt andet udtryk. Jeg synes, at det er sjovt at se sådanne før og efter billeder. Det har været et skønt blåt hav. Og jeg glæder mig over, at de har nået at smide frø, så jeg ikke glemmer at de passer godt ind til dette område.

De første spejlæg er sprunget ud. Det er små planter, som har groet hos mine forældre, men som de syntes, at jeg også skulle have glæde af. Det er jeg jo kun glad for, for de står der og smiler. I mine forældres have sår de sig selv år efter år. Og de har haft et vældigt godt år, for de står rigtig kraftige og mange i mine forældres have. De var allerede sprunget ud der for halvanden uge siden. Men disse er sat lidt tilbage grundet flytningen. Men nu står de så fint. Man forstår jo godt, hvorfor blomsten bliver kaldt spejlæg. På latinsk hedder den Limmanthes douglasii. Jeg har sat en gulbroget benved bag spejlæggene. Jeg håber den med tiden kan skjule stubben fra en japansk kirsebærtræ, som vi fældede for mange år siden idet den tog alt lyset fra forhaven. Bagved står den gule lærkespore. Den var ikke helt let at fange i den dejlige morgensol, men mon ikke den er til at se på billedet. Endelig blomstrer de gule skovvalmuer i den anden ende af bedet. De er flyttet f

De kære akelejer er i fuld udspring nu. Og selvom jeg fjernede rigtig mange blomsterstande inden de nåede at smide frø sidste år, så er der stadig rigtig mange tilbage. Langt de fleste står i husbedet og passer rigtig godt sammen med de sidste tulipaner - så længe den blomstring nu varer. For med denne skønne varme, så vil det ikke vare længe før end de sidste er faldet.  Jeg er imponeret af hvor store og frodige akelejerne er i år  - sjældent har jeg set så mange blomsterstilke på en enkel plante. Der er til mange skønne buketter til stuen. Hos Dorte Solhat påstod jeg, at mine akelejer havde blandet sig og derfor var alle samme farve - jeg kan huske fra sidste år, at de havde samme farve, som på billedet ovenfor. Men da jeg kom hjem efter ferien, så var der rigtig mange sprunget ud og jeg har måttet revidere min udtalelse. For jeg har da trods alt en hel del forskellige omend de alle har samme 'facon'. I forhavebedet - som jo er d