H(e)aven

På sådan en dag, hvor jeg har måttet melde mig syg med hovedet fuld af forkølelse og hvor halsen føles som groft sandpapir, så er frøene kommet frem af gemmerne. At få overblik er en stille og overkommelig opgave, som kan klares i lige netop mit eget tempo. Et tempo der passer mig svært godt, for jeg er ikke til store tanker eller til at skulle forholde mig til andre. Frøene bliver delt op i forskellige bunker; frø skal såes inde og ude, frø der er kuldekimer og derefter i sorteres poser efter hvornår de skal såes. Jeg har haft Anne Gines bog Staudefrøbogen Fra frø til Staude samt det alvidende internet til hjælp. Så nu er det hele sorteret. Jeg har ikke købt blomsterfrø i år, men byttet lidt hist og pist, så alt i alt er der alligevel en hel del frø der skal såes både inde og ude. Og en del som skal forkultiveres allerede nu - men det må blive en dag, hvor jeg vover mig udendørs efter priklemuld og potter. Jeg har endnu ikke kastet mig over frø til urtehaven. Men jeg har købt

I år - næh, sidste år købte jeg sættehvidløg hos Hvidløg og Vin . Fine økologiske hvidløg som er udvalgt til det danske klima, jo jo godt skulle det være! Og efter planen skulle de sættes i efteråret, men jeg ved ikke lige hvad som gik galt. Ihvertfald har jeg ikke fået det gjort før end i dag. De kan nok ikke nå at blive til ret meget, men da mere end hvis de ligger i den kasse, som jeg fik dem tilsendt i. Da jeg begyndte at rode i jorden i højbedet kom et par (eller flere) kartofler frem. Vi fik ikke spist de sidste to stammer i sidste sæson, så de har fået lov til at blive i jorden - ja, jeg havde faktisk glemt dem indtil i dag. Det er om at få dem væk af jorden, så de ikke spirer i den kommende sæson og "ødelægger" sædskiftet i højbedene. Kartoflerne var bløde og mærket af frosten, så spise-egnede var de ihvertfald ikke. Nu jeg var i gang blev jeg grebet og vejret var jo fantastisk mildt med en snert at forår. Så jeg kunne slet ikke få nok af havearbejdet. I et

Jeg har én julerose, som snart springer ud - og jeg må jo tilstå, at jeg bliver lidt misundelig (på den gode måde), når jeg ser alle jeres smukke juleroser, som blomstrer. Derfor glæder jeg mig også rigtig meget til at se min egen i udspring. Akelejerne er godt på vej i staudebedene. Deres små friskt grønne blade er rigtig gode til at holde på små spejlblanke vanddråber. Det ligner til tider små sølvkugler. Lidt svært at fange dråbernes skønhed med kameraet, men mon ikke I ved hvad jeg mener. For sjovt prøvede jeg at beskære et af billederne med regndråberne. Og pudsigt nok, så var spejlbilledet ret tydeligt - også et silhuet af kameraføreren ...

Jeg sidder lige nu og hører i TVAvisen, at januar har været den mest solfattige måned i mange år - i gennemsnit 17 timer i hele måneden hvilket vil sige at vi har haft 0,5 time/dag. Og her i Nordsjælland har der været 19 dage i træk med kun én solskinstime. Det er derfor intet under at vi har nydt at solen har været fremme i dag og selv efter kl. 16 var det lyst og dejligt derude. Haven indbød derfor til en tur. Fuglene fløjtede, jeg kunne høre den smeltende sne dryppe og det var ikke nødvendigt at have handsker på. Det var skønt at gå på "opdagelse" i haven igen. Jeg har flere nyserod stående rundt omkring i haven. Det er frølinger, som jeg har plantet ud sidste år. Det vil sige at det er anden års planter, som blomstrer. Desværre er de ikke så langlivede, men de er gode til at smide frø og så sig, så pyt med at de ikke lever så lang tid. Vintergækker her jeg ikke så mange af, men derimod har jeg lagt en del påskeliljeløg. De står allerede rigtig langt fremme - uh h