H(e)aven

Bloklysene er tændt i drivhuset så de små pus kan holde varmen derude. Planterne har klaret flytningen utrolig godt og plantetilvæksten har været fin, så de trives med at stå derude. Hver aften tænder jeg 2-3 bloklys for at temperaturen ikke bliver alt for lav i løbet af natten. Det ser rigtig hyggeligt ud inde fra. Bloglysene er rester fra skuffen. Her til aften var det resten af kalenderlyset som blandt andet blev tændt. Og mon ikke det er sidste dag førend den er brændt ud og det er juleaften? Og mon ikke magnolien pakker blomsterne ud i morgen. Knopperne står i hvert fald på nippet til at smide indpakningen og sprede sine smukke hvide kronblade. Jeg glæder mig til at nyde det skønne syn af et stor træ oversået med hvide blomster. Og jeg glæder mig specielt meget i år, hvor vi har fældet alt det, som stod tæt på, så magnolien kommer meget mere til sin ret.

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

For omkring et år siden "forelskede" jeg mig i akebia på et besøg hos Dorthe aka Frøken Solhat . Akebia har lige siden da været på min must-have-liste. Og jeg var så heldig, at få hele to planter Akebie Quinata i fødselsdagsgave af mine forældre. I dag fik jeg dem plantet i det bed, som indeholder mørke, lyserøde og lidt hvide blomster. Akebia'erne skal gro op af rionettet på stakittet. Akebia Quinata kaldes på dansk for akebia eller femblad og når man ser på bladende som er femdelte forstår man hvorfor. På engelsk kaldes akebia for chokolate vine grundet de smukke mørke blomster. For min skyld må den meget gerne blive kaldt for chokolade vin, for det lyder ret godt i mine ører og giver søde associationer. Akeia blomstrer med både han og hun blomster. Og den ene af mine planter blomster - den er vist fremdrevet, for jeg har ikke set på andre blogs, at der er vist blomstrende eksemplarer endnu.   Men dette er hanblomster, som er lysere end hunblomsterne - se

Jeg blev så glad i går, da jeg opdagede, at der var blomsterknopper på de to espalierede frugttræer, som jeg fik i efteråret. Jeg glæder mig allerede til at gå i haven for at plukke et solmodent pære eller æble. Da jeg havde taget nedenstående billeder blev jeg ret fascineret at alle de lige linier, som der var i billedet og overvejede hvordan det passede sammen med den teori, som jeg havde læst i bogen; Komposition skrevet af Casper Tyberg. På dette billede er det æbletræets blomster på en baggrund af stakit og rionet. Jeg ser tre lodrette linier i billedet og to-tre vandrette linier. Jeg fik placeret den lodrette blomsterknop lige mellem de to andre lodrette linier og synes derfor, at knoppen nærmest får en ramme. Derudover ligger begge knopper i to af fire krydser = rules of third . Dvs. hvis billedet deles op vandret med to linier og ligeledes med to lodrette linier med lige stor afstand vil billedet få ni lige store billedefelter. Hvor linierne krydser kan motivet med ford

Så var det vist på tide at få kartoflerne sat og nye kartofler til grundlovsdag man vi godt skyde en hvid pind efter i år. Kartoflerne havde jeg regnet med skulle have være i jorden for længe siden, så de har ligget til forspirring i to måneder. Godt runkne var de blevet, så for et stykket tid siden satte jeg en del af dem i mælkekartoner, lige som sidste år. Men det skulle jeg ikke have gjort, for toppene er blevet alt, alt for lange. Der var nogle nogle tilbage, som ikke var kommet i kartoner, så de største fik første prioritet. Og resten af højbedet blev tilplantet med kartonkartofler. Men, men, men .... toppene lå jo allerede hen over jorden (det ville være nødvendigt med en pæl ved hver for at holde dem oppe). Så resolut blev alle toppe blevet klippet af og så håber jeg, at kartoflerne ikke skal bruge alt for meget energi på at gro nye toppe, så det går ud over "kartoffelsætningen". Nu jeg var i gang i urtehaven, så fik jeg sået de urter, som kræver mindst jord

I dag er min familie ophørt med at springe mellem alle mine forsåede planter for at komme rundt i stuen.  Det blev for trangt derinde og forleden dag fik jeg købt et par stålreoler til at sætte i drivhuset. De blev samlet indenfor og jeg vendte hylderne "forkert" i forhold til brugsanvisningen. De er vendt "forkert" for at kunne holde vand indenbords. Kulørte karklude blev klippet til, så hele bunden i hver hylde blev dækket. I drivhuset blev hylderne vandtæthed testet og på trods af, der i hvert hjørne af hylden er en revne op langs kanten, så er jeg positiv overrasket over, at de holder så godt på vandet. Det var kun enkelte dråber, som løb ud gennem hjørnet. Jeg flyttede planter og flere planter og flere .... Snart kunne jeg se, at der vist ikke kunne blive plads til dem alle. Jeg måtte derfor pakke dem så tæt, som jeg kunne. Og nogle af dem trængte også til en ompotning - her er det pragtsnerlerne, som bliver pottet om for tredje gang. Se lige denne pra

Jeg har sået rigtig meget i år - se evt. fanen med Såkalender 2013 og det har fungeret rigtigt godt med plantelampen, som jeg købte tidligere på året. Men nu er der ved at være trængsel indenfor og familien synes, at jeg godt må se at finde en løsning, så vi ikke skal have alle plantlingerne stående rundt i hele huset. To forskellige steder i stuen står der masser af plantlinger som er priklet ud og nogle af dem har derudover fået en omplantning til større potter. I det lidt koldere værelse under vækstlampen, står de nyest såede. De skal have lidt lys-energi inden de bliver priklet ud. Og på terrassen står min fødselsdagsgave fra mine forældre; 6 klematis og 2 akebia, som bare venter på, at jeg får rionettet sat fast, så jeg kan få dem plantet ud i haven. Jeg skal i dag til Fyn for at besøg en kær veninde . På vejen til hende skal jeg forbi Ikea i Odense for at købe et par stålreoler til drivhuset. Det er planen at alle plantlingerne skal sættes i drivhuset indtil de kan pl

I området med alle stenene, som jeg gik i gang med i går, er der rigtig meget efeu, vild kaprifolie, vilde snebær og disse krybende bunddækker med gule blomster - jeg kan desværre ikke huske hvad de hedder, men egentlig gør det mig ikke noget, for "om  snart" er der ikke flere af dem. Jeg fik dem for mange år siden af min svigermor. Eller det vil sige, at svigermor faktisk frarådede mig at plante dem i haven, idet de ville brede sig. På det tidspunkt skulle jeg bare have noget, som kunne dække bunden og egentligt er de ret smukke med deres sølvfarvede løv. Men det har vist sig, at de breder sig ret så meget med deres lange udløbere, som sætter rod over det hele. Og det er desværre ikke én af de planter, som lige er til at trække op. Hiver man i dem går stænglen i stykker. Så skal de op, er det i gang med skovlen. Hvornår lærer man mon at høre efter! Nå, men når jeg engang er færdig med at fjerne alt dette er det planen, at der også skal være en sti gennem bedet. Og i s

Jeg har ferie i den kommende uge, så det er tid til at tage fat på reetablering af det område, hvor vi arbejde i sidste weekend og fik fjernet en masse fra det tilgroede bed. Jeg gik i gang med at fjerne en rod fra en stedsegrøn. På nedenstående billede står roden til venstre i billedet bag den store sten. Roden skal fjernes for at kunne få plads til sten som afgrænsning langs kanten af bedene, så jeg kan få lavet en sti med ærtesten mellem de store sten. Men roden kunne jeg ikke få op uden at fjerne jorden omkring. Og jeg skal da lige love for, at jeg er kommet på arbejde, for rundt om roden ligger der flere sten, som jeg måtte grave væk. Og der var sten og sten og .... og et tykt lag sort plastik. Jeg vidste det jo egentlig godt, men havde vist fortrængt det. Da vi sløjfede bassinet var vi "dovne" og fjernede ikke bassinfolien, men stak kun huller i den, så vand kunne trænge væk. Vi tog os ikke den ulejlighed  at fjerne folien op af siderne på bassinet og langs kante

Et af weekendens opgaver var at fælde det store birketræ, som stod tæt på vores terrasse og dørene ind til stuen. Vi har haft mange diskussioner om, om den skulle fældes, idet den gav skygge på en del af terrassen og det var skønt at kunne sætte sig der, når det var rigtigt varmt. På den anden side så er jeg allergisk overfor birkepollen og da er træet altså meget tæt på både terrasse og døre til stuen. Om foråret hvor vi virkelig nyder at åbne døre ind til stuen, er det surt ikke at kunne nyde den friske forårsluft af hensyn til mig. Der var flere plusser og minusser i forbindelse med beslutningen, men inden lørdagen var omme så var træets dage også omme. Stakittet er 1,8 m høj, så birketræet var vel omkring 10 m højt. Vores ven Kim var frisk og kravlede op i det store træ og planlagde dets fald. Der var lige "en gaf" mellem de to stedsegrønne træer, hvor træet kunne falde. Og Kims planlægning holdt stik - træet faldt fuldstændigt som planlagt. Men hold op hvor fyl

Sikke dog et dejligt forårsvejr vi har haft i dag. Det har jeg udnyttet til at sidde på terrassen og læse lidt haveblade, mens jeg har nydt en dejlig kop te. Jeg prioriterede at sidder derude og nyde idag i stedet for at få lavet lidt derude - synes ligesom jeg havde behov for bare at sidde efter den skønne og arbejdsomme weekend. Jeg kunne dog ikke sidde helt stille. Ud at beskue havens nye udseende og tilbage på stolen for at overveje hvordan det skal se ud. Ud i den "nye have" igen for at se om idéerne holder. Tilbage til stolen for at overveje igen ... og så videre. Men det blev også til en tur med kamera'et for i det milde vejr er der sprunget endnu flere forårsblomster ud, så nu er der ved at være kulør i haven igen. Det er helt utroligt hvor meget der er sket i løbet af de sidste par dage. Fascinerende og skæppeskønt, at det pludseligt kan gå så stærkt - det er awesome, som min søn ville sige. 

Hold da op der har været gang i havearbejdet idag og vi har nået vildt meget. Vi har siddet og kigget før-billeder og sammenlignet med nu-billeder og der er vild meget forskel. Så det får I også lige et kig på. De grimme tujaer (som var brune på den anden side) er væk og de øvrige stedsegrønne, vilde brombær, efeu og et selvsået birketræ er fjernet fra bedet bag det tidligere bassin. Masser af rødder er fjernet og frem kom en masse sten i bedet.  Vi har fældet de to forreste fyrretræer på nedenstående billede. Træerne står mod syd, så det har givet meget mere lys i haven. Den bagerste har vi skånet og bag kameraet er der endnu et stort fyrretræ. De er stammet op, så det har også give mere lys til de bede, som ligger under blandt andet blåbærbedet, som ligger til højre for billederne. Magnolietræet står nu frit og de to tilbageværende fyrretræer klemmer ikke på det længere.  Forrest de to øverste billeder ses vildnæsset af kaprifolien og diverse stedsegrøn. Da v