Gå videre til hovedindholdet

Magnolia gren

Fra stuevinduet har jeg udsigt til magnolia-træet, som står med knopper. Når jeg ser ud på træet, så har jeg en fornemmelse af, at knopperne allerede er hvide, men ved nærmere eftersyn så er knoppen stadig dækket af en  "skal" med sølvgrå hår.


På en tur rundt i haven blev jeg fristet og klippede en gren med et par knopper af, som jeg har sat i en vase. Jeg er meget spændt på, om det endnu er for tidligt at drive magnoliaen frem indendørs. Eller om knoppen tører ud isedet - opvarmning med brændeovn gør ikke miljøet bedre! Men det kunne være så dejligt at få en magnoliablomst at se - for der er godt nok lang tid til sidst i april, hvor magnolia-blomsterne var klar til at blomstre sidste år!

Kommentarer

  1. Meget smukt behåret billed. Tak for synes. I morgen må jeg lige se hvor langt mine er kommet.

    SvarSlet
  2. Hej Madam Bæk. Spændende at høre, om dine er kommet længere - der er jo flere "spirer" hos dig, så...!

    SvarSlet
  3. Hvor sjovt, den ligner en pensel. Hvis bare alle pensler sprang ud i maj ;-). Du kan "dusche" knopperne med en forstøver, så tørrer de ikke ud.

    Bedste havehilsner
    Birgitte

    SvarSlet
  4. Hej Birgitte. Thi hi, du har ret det ligner en pensel :-) God idé, jeg må have fat i en forstøversprøjte, så jeg kan fugte knoppen :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Og det blev lysere

Et par maskiner larmede i nabolaget og det kan da lige være, at jeg blev glad, da jeg så, at det var hos vores genbo på den anden side stien, som var i gang med motorsaven. Genboerne var igang med at fjerne grene fra et kæmpe fyrretræ, så jeg var glad - så ville det blive lysere i min have og helt sikkert også på deres egen terrasse. Men de blev heldigvis ved med at arbejde og fjernede alle grene på den ene side. Så kunne jeg jo godt se, hvor det bar hen :-) Og vupti, så var hele fyrretræet væk - skønt. Og det helt uden, at vi har haft en finger med i spillet. Fyrretræet stod mod vest og har taget en del lys fra drivhuset, så nu må det lykkes at få tomatplanter i drivhuset, som ikke bliver lange og ranglede - og modne før det næsten er for sent. Derudover så tog fyrretræet faktisk også noget af den nedgående sol fra terrassen. Ikke kun at der nu er mere lys i haven var en glæde idag. Det var skønne fire timer i herligt solskin. Og nu er stort set alle stauder klipp...