Gå videre til hovedindholdet

Mirabeller

I min urtehave hænger store tunge grene med masser af mirabeller. De lækre at spise direkte fra grenene når man går rundt derude og det er lige netop nu, hvor de endnu ikke er blevet melede.
Desværre er der en del ulemper ved, at mirabellerne hænger ind over et par af mine højbede i urtehaven. Dels så skygger grenene for urterne i haven og træerne suger en masse vand fra området i urtehaven. Og ikke mindst så ligger der mange mirabeller på grusgangen og i bedene og sviner. Og i foråret måtte jeg trække en del små planter op, som var spiret af sten der var smidt fra sidste år.

Træerne står på naboens grund, men det hindrer jo heldigvis ikke mig i at beskære træerne, så de grene som hænger ind over vores grund fjernes. Men inden da kan vi jo lige så godt benytte os af, at vi har masser af mirabeller på vores grund.
Mirabellerne er som sagt plukbare og parate til at blive lavet til alverdens lækkerier. Og jeg har allerede høstet 2,5 kg i et snuptag. Grenene blev klippet af og så var det superlet at plukke mirabellerne af grenene.

Stenene blev fjernet og så gik jeg i gang med lækkerierne. 1 kg mirabeller blev blandet til mirabellechutney efter inspiration fra denne opskrift. Udover ingredienserne fra opskriften, så tilsatte jeg 3 æbler og så undlod jeg lakridsroden, som jeg ikke kunne finde i de almindelige fødevarebutikker. Ind i ovnen en time og derefter på glad. Nu har vi flere glas dejlig og krydret chutney, som smager forrygende til for eksempel en god oksesteg.
De resterende mirabeller blev kogt op sammen med sukker (lidt mindre en 1:1). Efter skumning af syltetøjet kogte det videre en lille time, hvilket har resulteret i en god og kraftigt smagende syltetøj. Syltetøjet er prøvesmagt og det smager skønt på et godt stykke brød med en god ost.

Der hænger fortsat en del mirabeller, som jeg kan plukke. Og jeg tænker, at jeg vil have nogle i fryseren - en gang mirabellegrød med kold mælk smager jo ikke værst.

Kommentarer

  1. Jeg får helt lyst til mirabellegrød, der er mange mirabelletræer i nærheden af os, så muligheden foreligger, hvis jeg får taget mig sammen til at plukke dem :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Med al den energi og beslutsomhed du har, så er jeg sikker på, at du snart kan smage på en gang mirabellegrød. God fornøjelse :-)

      Slet
  2. Chutney er sikkert en fin anvendelse; for i syltetøj/marmelade synes jeg godt, smagen kan blive lidt mat.

    SvarSlet
    Svar
    1. Chutney'en smager rigtigt dejligt og krydret. Men vi indkogte som skrevet syltetøjet og som et lille tip, så kogte vi et par stjerneanis med, som gav lidt smag til syltetøjet. Så synes faktisk, at det har givet en god syltetøj.

      Slet
  3. Oj oj oj ......mirabelle chutney lyder lækkert Susanne og sikke en høst på de grene....tror vi må på cyklerne en af dagene og ud til vores "hemmelige" mirabelletræ og plukke lidt godbider :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det bærer rigtig rigt, så der er masser af af mirabeller - I må lave det til en familie cykeltur, så I kan få rigtig mange mirabeller med hjem til blandt andet en lækker mirabellechutney. Skubber gerne lidt på for at I kommer afsted :-)

      Slet
  4. Muuuums - bringer minder om barndommens te hos min tante, med knækbrød og mirabelmarmelade - ahhhh

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih det lyder dejligt og hyggeligt :-)

      Slet
  5. Mums hvor ser det altså lækkert ud :) min mor kogte altid saft af dem da jeg var lille og så kørte hun mosen igennenm et dørslag og kogte det til marmelade.. det smagte fantastisk.. jeg skulle måske lige lede efter et mirabelletræ :)
    KH
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den ældre generation er rigtig gode til at udnytte alt til mindste dråbe - hatten af for dem :-)

      Det lyder som er fremragende idé at finde et mirabelle træ, så du også kan give en smagsoplevelse videre til dine børn :)

      Slet
  6. Hej Susanne.Hold da helt ferie.Sikke da en ordentlig portion mirabella du fik.Og den chutney lyder spændende.Men fuglene har spist alle vores mirabeller.
    Så jeg må lave marmelade af mine dejlig hindbær......men det er heller ikke værst. Godnat herfra knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er da surt, at dine mirabeller er spist. Men dejligt at du har hindbær i stedet - de smager også skønt som syltetøj :-)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Magnolia gren

Fra stuevinduet har jeg udsigt til magnolia-træet, som står med knopper. Når jeg ser ud på træet, så har jeg en fornemmelse af, at knopperne allerede er hvide, men ved nærmere eftersyn så er knoppen stadig dækket af en  "skal" med sølvgrå hår. På en tur rundt i haven blev jeg fristet og klippede en gren med et par knopper af, som jeg har sat i en vase. Jeg er meget spændt på, om det endnu er for tidligt at drive magnoliaen frem indendørs. Eller om knoppen tører ud isedet - opvarmning med brændeovn gør ikke miljøet bedre! Men det kunne være så dejligt at få en magnoliablomst at se - for der er godt nok lang tid til sidst i april, hvor magnolia-blomsterne var klar til at blomstre sidste år !

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...

Burresnerle

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i. De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs. Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande. Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede fo...