Gå videre til hovedindholdet

Krukkepodie på terrassen

Som lovet i et tidligere indlæg, så ville jeg vise det lille træprojekt, som jeg havde gang i til krukkerne på terrassen. Og nu er det færdigt :-)

Jeg måtte skynde mig at placere krukkerne for at nå at tage foto's inden regnen startede. Jeg kunne ikke helt finde ud af, hvordan jeg skulle placere krukkerne ift. hinanden. Men Frk. Iberis har skrevet et indlæg vedr. 'hvad øjet ser', så det må jeg have nærlæst og afprøvet på podiet, så det kan tage sig lidt bedre ud!


Jeg har lavet et transportabelt podie, som krukkerne kan stå på. Podiet er lavet af en gammel 'trappe' fra de tidligere niveauer på terrassen. Men nu har vi fået terrasserne i et plan og var ved at smide 'trappen' ud. Podiet kan også laves af en gammel palle eller laves af et par stolper påsat terrassebrædder.

























Der er sat hjul under podiet, sådan at det er nemt at flytte med, hvis området skal bruges til noget andet. Eller bare hvis jeg får lyst til at ommøblere lidt på terrassen. Og på grund af hjulene, så kan krukkerne forblive på podiet når det skal flyttes.

En anden fordel ved at placere krukkerne på podiet er, at krukkerne ikke laver grimme mærker og i værste fald fremskynder at træet rådner. Ret smart med et podie - hvis jeg selv må sige det!


P.S. Podiet er inspireret af Anettes Hus, som har lavet en solseng af paller og så tænkte jeg, at den idé lige kunne laves om til et krukkepodie!

Kommentarer

  1. Smart løsning, og så med hjul. Jeg har også en træterrasse, så jeg kender godt det med de grimme mærker ;-)

    SvarSlet
  2. Hej Ina
    Ja det er ikke kønt med de mørke mærker :-/

    SvarSlet
  3. Virkelig smart......skønt at kunne møblere rundt i et snuptag og så slipper man også for jord og sandsprøjt på krukkerne i regnvejr - hvilket absolut må være en fordel i disse byge dage ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  4. Ja, det var da en smart idé - og tillige ganske dekorativ :-)

    SvarSlet
  5. Det var rett og slett helt genialt, og akkurat den ideen jeg trengte til et prosjekt jeg skal fullføre for noen jeg kjenner:) Tuuusen masse takk:)

    SvarSlet
  6. Smart at have sine krukker på den måde så man kan møblere rundt som det passer en..
    God weekend herfra
    Hilsen Karina

    SvarSlet
  7. Super smart! Der kan stå mange krukker på sådan en, så det kommer til at ligne et helt bed :)

    SvarSlet
  8. Hej alle
    Ja synes også den er smart med mange fordele. Og der kan sagtens skubbes mange krukker sammen der :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...