Gå videre til hovedindholdet

Rodskud fra akacien

I foråret fik vi fældet vores to store akacietræer og det har vi været rigtig glade for. Det har givet rigtig meget lys og sol til terrassen og vi har været forskånet for drys fra de store træers blomster. Men ....


nu kommer der rigtig mange rodskud rundt omkring i haven og det endda i en rimelig store radius fra træerne.  De satte også rodskud inden de blev fældet og det var én af grundene til, at de skulle væk.

Jeg trækker skuddene op lige så snart, at jeg ser dem, for jo større de bliver, jo sværere er det selvfølgeligt. Og skuddene skal ikke være ret store, før de har nogle forbistrede store og skarpe torne, som det absolut ikke er sjovt at få fingrene i.  

Men vi vidste godt, at der fulgte en 'opgave' med, når vi fældede træerne!

Kommentarer

  1. Vi har et kæmpe akacietræ i haven. Det står heldigvis i så lang afstand fra huset, at det gerne må blive stående. Jeg er vild med den flotte bark og den sene, meget krydrede blomstring.... men vi har også små akcietræer OVERALT - og man skal som du siger virkelig være over dem. Snydt bliver jeg nemt, for de er så søde og fine, med de små runde blade, at jeg sommertider ikke nænner at trække dem op - og så er det man stifter bekendskab med tornene i stedet :-(

    Rigtig god weekend fra Mettes Have

    SvarSlet
  2. Det er ellers et pæn træ, jeg har kun kendt den som "russertræet" fordi en go' gammel ven som desværre er dø, havde den i haven og han har fået den af en som var med i 1. verdenskrig som havde den med hjem fra Rusland, og nu ved jeg i det mindste hvad den rigtig hedder..

    SvarSlet
  3. Hej Mette
    Ja, det er rigtig nemt at blive snydt af de spæde planters yndighed - et fint lille snyde-trick fra naturens side! Jeg er nu total færdig med acacie - de bliver simpelhen for store i vores lille byhave på 700 kvm!

    Hej TIm
    Ja, udseenet er der intet i vejen med - den kræver bare god plads! Men når træet har en historie som din, så er der jo en extra dimension i skønheden :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ulv i fåreklæder

Jeps jeg nåede at sætte de sidste løg idag og sikke en dejlig tilfredsstillelse det er. Men derfor må vinteren nu gerne blive væk et stykke tid endnu - jeg har stadig mange projekter, som jeg gerne vil nå et par stykker mere af inden. Sjovt som sådan et løglægnings-projekt kan sætte nyt lys på et bed. For da jeg skulle igang med at sætte løgene i et område, fik jeg øjene op for, at den italienske arum breder sig voldsomt og fylder alt for meget. Den har tidligere fået lov at brede sig, fordi jeg synes, at den er så facinerende i dens livscyklus og fordi de hvidbrogede blade passer så fint i det hvide husbed. Men inden jeg kunne sætte løg, måtte jeg grave dele af den væk for at få plads. De små nye planter er nemme at fjerne, idet deres små knolde stadig ligger øverligt. Det er straks noget sværere at fjerne de større planter, hvor knoldende har boret sig ned i jorden. Og de er så viseligt indrettet, at de lader stilken slippe knolden, hvis man trækker i stilken. Så en spad