Gå videre til hovedindholdet

Overgivelse ...

Jeg kunne ikke vente til efteråret med at plante det nye bed til. Og ovenpå 18 mm regn torsdag og fredag, så er der vel lidt "vand-reserver" i jorden at tage af! Så må jeg være flittig med vandslangen det næste stykke tid.
Et par fritimer blev brugt på at køre til Hørsholm til Overdam Planteskole og som tidligere var der god hjælpe at hente også i dag. Jeg søgte et par græsser til at blive plantet i bedet sammen med de katteurt, som jeg havde planlagt skulle hen i det nye bed foran rionettet.

Og det blev til to elefantgræs Miscanthus sinensis 'Ghana', som bliver 150-180 cm høj og får et smukt rødt løv i sensommeren og én lampepudsergræs. Desværre fik jeg ikke fik det eksakte navn på lampepudsergræsset, men Poul nævnte at det var en højere lampepudsergræs, så jeg tror, at det må være Pennisetum orientale 'Tall Tails'.

Begge græsser har blade, som nuancerer og jeg tror, at de kommer til at passe rigtig fint sammen med rosen Ghislaine Feuerwerk, som jeg skal have flyttet til bedet og som skal vokse op af rionettet. Ligeledes vil de også stå rigtig godt til kaprifolien, som har været bestemmende for, at jeg har sat rionettet op og som med tiden gerne skulle klatre op i nettet og blomstre med disse smukke blomster.
Katteurten Nepeta fasassenii 'Six Hill's Giant' har jeg flyttet fra et andet bed og det bliver den gennemgående staude i hele bedet.

Bagerst i bedet, op af den midterste stolpe har jeg plantet lampepudsergræsset. Jeg er meget i tvivl om, om den skal stå der elle rom jeg skal flytte bytte om på elefantgræsset, som står ved stolpen ved siden af grusstien og lampepudsergræsset. Jeg tror, at det bliver enden af det.
Katteurten bliver godt stor og har en tendens til at vælte ud til siderne. Derfor har jeg planer om, at der skal sættes sættes et lavt stykke tilskåret rionet op i forkanten af bedet, så katteurten ikke kommer til at vælte ud over plænen og forhindre græsslåningen.

Men mon ikke jeg imorgen skulle finde saksen frem og klippe alle katteurterne ned, så de kan  bruge deres energi på at skyde fra bunden og dermed ikke bruge deres sparsomme energi på at holde blade og blomster friske.

Kommentarer

  1. Spændende bed du har lavet. Jeg forstår godt at du ikke kunne vente med at plante bedet til, det ville jeg heller ikke kunne:)
    Det er blevet rigtig godt og flot med dine stier og det hele.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lisbeth, jeg synes også selv, at det er ved at være et godt område med mindre bede og stier imellem. Jeg tager en tur der rundt flere gange dagligt :-)

      Slet
  2. Det er blevet et flot bed og når rosen bliver plantet helt perfekt.God ide med det lave rionethegn ud mod græsplænen.Jeg har flyttet den samme staude,da den var til stor irritation for ham der slår græs.
    Hvor er du heldig med det vand der er kommet.
    Hilsen Lise

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-) Ja, stauderne der ligger sig ned får støtte her af rionet. Det er samtidig en smart måde at få udnyttet de små stykker rionet, som er til rest efter de store stykker er blevet sat op.
      Det var skønt med regnen - det gav ligesom lidt "luft" igen.

      Slet
  3. Hej Susanne.Godt du bestemte dig til at plante dit nye bed til.
    Kan læse i mit nye indlæg, at os her i Storkøbenhavn åbenbart er de eneste der har fået noget regn.
    Spændende med dine nye græsser............men synes måske at katteurten virker lidt høj.Og den vælter også meget ud til siden.............så det er nok en god ide at klippe den ned.
    God aften Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Så har vi været rigtig heldige med regnen - det var skønt at naturen klarede det selv her i området. Men hvis andre har det lige så tørt, som vi havde, så er det godt nok slemt.

      Enig i at katteurten er høj - det er også derfor, at jeg har købt et par høje elefantgræs, så de kan stikke op over katteurterne. Jeg fik ikke gjort noget ved klipperiet i dag - den stod på jordbærplukning: 2,5 kg i dag af egen avl :-)

      Slet
  4. Jeg forstår godt, at du ikke kunne vente med at gå videre med bedet. Jeg har så svært ved at visualisere en beskrivelse, så jeg glæder mig til at gense bedet til næste år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg vil glæde mig til at vise bedet til næste år, når det har fået noget mere "kraft og saft" :-)

      Slet
  5. Hej Susanne
    Godt regnen kom og hjalp dig, med at tage beslutningen om at der skulle plantes nu ;)
    Spændende plantevalg, glæder mig til at se bedet når det vokser til, og forøvrigt så er jeg hammer misundelig på dine 18 mm ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, regnen var godt for flere ting :-0 Og jeg kan godt forstå, at du er misundelig - det ville jeg godt nok også være, hvis jeg ikke havde fået regn.
      Det bliver så spændende at se, hvordan det kommer til at se ud med tiden og om mine forestillinger holder stik :)

      Slet
  6. Hej Susanne. Herligt med regnen, så kan jeg godt forstå, at du bare måtte ud. Jeg tror dit bed bliver helt uovertruffent og synes, det er nogle gode tanker du gør dig omkring beplantningen. Det er nok en god idé at klippe katteurten ned, så den kan skyde påny, så får du måske også mere gavn af den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, regnens effekt lokkede mig :-)
      Tak, jeg håber også at det bliver godt, når græsserne er vokset mere til. Jeg håber, at jeg får tid til at klippe dem ned i morgen og så tænker jeg, at de skal have det første skvæt vand, hvis der ikke er kommet noget fra "den store bruser" inden da :)

      Slet
  7. æuuuuuu - vi bliver snydt for regnvejr hele tiden..... så vandmanden må i arbejde. Nok en god ide med et lille hegn til Katteurterne - jeg har store planer om at plante Katterurt langs en havegang i køkkenhaven (indtil jeg så priserne, nu er planen at jeg vil så dem selv) - men vi havde også tænkt at vi ville ha et par tern Rionet langs kanten.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder utroligt, hvis katteurt er meget dyre - jeg synes, at de er rigtig gode til at brede sig.
      Og jeg tror helt sikkert, at vi vil blive glade for at have et par tern rionet - de er nogle være nogle til at vælte, når de blomstrer.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Foto-aftale i Botanisk have med Signe

Signe og jeg havde en fantastisk dejlig eftermiddag i Botanisk have hvor vi fik skudt mange billeder samtidig med, at hyggede og delte erfaringer. Signe tog en masse flotte billeder, som du kan se i hendes indlæg og hun viser også et eksempel på, hvad det gør ved billedet, når lysstyrken ændres. Jeg arbejdede en del med dybdeskarphed i billederne og legede med de forskellige muligheder, som blænden giver. Det er et utroligt vigtigt 'værktøj' for os havebloggere/-'fotografer'. Blændvidden kan bruges til at regulere skarpen ift. om vi ønsker at stille skarp på blot én blomst eller hvis vi ønsker at vise et helt bed, hvor alle planter er lige skarpe. Her et par eksempler på hvordan blændvidden kan bruges. På det øverste billede af cameliaen er der brugt en høj blændværdi f/36 og derfor er det både blomst og baggrund, som står skarpt. På det nederste er der brugt en lav blændværd f/8 og dermed står blomsten tydeligt frem og baggrunden er sløret. Nedenstå...

Flere billeder fra Botanisk Have

Da Signe og jeg var i Botanisk have igår var der selvfølgelig - ja gæt selv når Signe deltager - masser af solskin, som vi kunne få glæde af mens vi fotografierede. Beviset på solskin ses lige her. Der var mange blomster, som vi ynder at dyrke som stueplanter. Men i drivhusene med de rigtige klimaforhold, så var planterne meget store. Der var bl.a. denne smukke bougainvillae og på dansk trillingeranke. Fantastisk at det også er muligt at dyrke citrustræer i drivhusene og det endda med masser af frugter. Da jeg så citrustræerne fik jeg associationer til vores dejlige familieferie på Kreta i oktober 2010. Øverst en blomst fra mandarintræet og mon ikke det er en mandarin fra træet, som er tilfældig placeret på en pæl lige inden for døren. Vi skulle selvfølgelig også i sommerfuglehuset og vi fik da lige lejlighed til at få et billede af én af de to sommerfugle vi så. Jeg håber da, at sommerfuglene blot gemte sig blandt planterne. Men det var ikke  helt let at...

Lyst til 'foto-safari'?

Jeg 'elsker' at fotografere med mit spejlreflekskamera og da jeg i en periode efter indbruddet ikke havde ét savnede jeg det meget. Det var ikke det samme at fotografere med et lille kompakt-kamera. Men jeg har stadig meget at lære for at få det optimale ud af DSLR-kameraets mange indstillinger. Og et kursus er absolut på ønskelisten. Men på blogtræffet i Life's have og til åben bloggerhave hos Hanne talte vi bla. om, at det kunne være sjovt at mødes for netop at tage foto's og lære af hinanden ift. DSLR-kameraernes mange muligheder. Og S igne og jeg aftalte, at vil ville sætte hinanden stævne for at 'lege', hvis hun fik et DSLR-kamera i fødselsdagsgave. Vi har derfor aftalt at 'lege' med vores kameraer i Botanisk Have  førstkommende søndag, altså søndag  d. 29. januar.  Hvis du har lyst til at 'lege med' så er du meget velkommen :-) Vi mødes indenfor i Palmehuset kl. 13. Idag tog jeg dog lidt forskud og lavede min egen fotosafari i have...