Jeg kunne ikke vente til efteråret med at plante det nye bed til. Og ovenpå 18 mm regn torsdag og fredag, så er der vel lidt "vand-reserver" i jorden at tage af! Så må jeg være flittig med vandslangen det næste stykke tid.
Et par fritimer blev brugt på at køre til Hørsholm til Overdam Planteskole og som tidligere var der god hjælpe at hente også i dag. Jeg søgte et par græsser til at blive plantet i bedet sammen med de katteurt, som jeg havde planlagt skulle hen i det nye bed foran rionettet.
Og det blev til to elefantgræs Miscanthus sinensis 'Ghana', som bliver 150-180 cm høj og får et smukt rødt løv i sensommeren og én lampepudsergræs. Desværre fik jeg ikke fik det eksakte navn på lampepudsergræsset, men Poul nævnte at det var en højere lampepudsergræs, så jeg tror, at det må være Pennisetum orientale 'Tall Tails'.
Begge græsser har blade, som nuancerer og jeg tror, at de kommer til at passe rigtig fint sammen med rosen Ghislaine Feuerwerk, som jeg skal have flyttet til bedet og som skal vokse op af rionettet. Ligeledes vil de også stå rigtig godt til kaprifolien, som har været bestemmende for, at jeg har sat rionettet op og som med tiden gerne skulle klatre op i nettet og blomstre med disse smukke blomster.
Katteurten Nepeta fasassenii 'Six Hill's Giant' har jeg flyttet fra et andet bed og det bliver den gennemgående staude i hele bedet.
Bagerst i bedet, op af den midterste stolpe har jeg plantet lampepudsergræsset. Jeg er meget i tvivl om, om den skal stå der elle rom jeg skal flytte bytte om på elefantgræsset, som står ved stolpen ved siden af grusstien og lampepudsergræsset. Jeg tror, at det bliver enden af det.
Katteurten bliver godt stor og har en tendens til at vælte ud til siderne. Derfor har jeg planer om, at der skal sættes sættes et lavt stykke tilskåret rionet op i forkanten af bedet, så katteurten ikke kommer til at vælte ud over plænen og forhindre græsslåningen.
Men mon ikke jeg imorgen skulle finde saksen frem og klippe alle katteurterne ned, så de kan bruge deres energi på at skyde fra bunden og dermed ikke bruge deres sparsomme energi på at holde blade og blomster friske.
Og det blev til to elefantgræs Miscanthus sinensis 'Ghana', som bliver 150-180 cm høj og får et smukt rødt løv i sensommeren og én lampepudsergræs. Desværre fik jeg ikke fik det eksakte navn på lampepudsergræsset, men Poul nævnte at det var en højere lampepudsergræs, så jeg tror, at det må være Pennisetum orientale 'Tall Tails'.
Katteurten Nepeta fasassenii 'Six Hill's Giant' har jeg flyttet fra et andet bed og det bliver den gennemgående staude i hele bedet.
Bagerst i bedet, op af den midterste stolpe har jeg plantet lampepudsergræsset. Jeg er meget i tvivl om, om den skal stå der elle rom jeg skal flytte bytte om på elefantgræsset, som står ved stolpen ved siden af grusstien og lampepudsergræsset. Jeg tror, at det bliver enden af det.
Katteurten bliver godt stor og har en tendens til at vælte ud til siderne. Derfor har jeg planer om, at der skal sættes sættes et lavt stykke tilskåret rionet op i forkanten af bedet, så katteurten ikke kommer til at vælte ud over plænen og forhindre græsslåningen.
Men mon ikke jeg imorgen skulle finde saksen frem og klippe alle katteurterne ned, så de kan bruge deres energi på at skyde fra bunden og dermed ikke bruge deres sparsomme energi på at holde blade og blomster friske.
Spændende bed du har lavet. Jeg forstår godt at du ikke kunne vente med at plante bedet til, det ville jeg heller ikke kunne:)
SvarSletDet er blevet rigtig godt og flot med dine stier og det hele.
Tak Lisbeth, jeg synes også selv, at det er ved at være et godt område med mindre bede og stier imellem. Jeg tager en tur der rundt flere gange dagligt :-)
SletDet er blevet et flot bed og når rosen bliver plantet helt perfekt.God ide med det lave rionethegn ud mod græsplænen.Jeg har flyttet den samme staude,da den var til stor irritation for ham der slår græs.
SvarSletHvor er du heldig med det vand der er kommet.
Hilsen Lise
Tak :-) Ja, stauderne der ligger sig ned får støtte her af rionet. Det er samtidig en smart måde at få udnyttet de små stykker rionet, som er til rest efter de store stykker er blevet sat op.
SletDet var skønt med regnen - det gav ligesom lidt "luft" igen.
Hej Susanne.Godt du bestemte dig til at plante dit nye bed til.
SvarSletKan læse i mit nye indlæg, at os her i Storkøbenhavn åbenbart er de eneste der har fået noget regn.
Spændende med dine nye græsser............men synes måske at katteurten virker lidt høj.Og den vælter også meget ud til siden.............så det er nok en god ide at klippe den ned.
God aften Knus Jette
Så har vi været rigtig heldige med regnen - det var skønt at naturen klarede det selv her i området. Men hvis andre har det lige så tørt, som vi havde, så er det godt nok slemt.
SletEnig i at katteurten er høj - det er også derfor, at jeg har købt et par høje elefantgræs, så de kan stikke op over katteurterne. Jeg fik ikke gjort noget ved klipperiet i dag - den stod på jordbærplukning: 2,5 kg i dag af egen avl :-)
Jeg forstår godt, at du ikke kunne vente med at gå videre med bedet. Jeg har så svært ved at visualisere en beskrivelse, så jeg glæder mig til at gense bedet til næste år.
SvarSletJeg vil glæde mig til at vise bedet til næste år, når det har fået noget mere "kraft og saft" :-)
SletHej Susanne
SvarSletGodt regnen kom og hjalp dig, med at tage beslutningen om at der skulle plantes nu ;)
Spændende plantevalg, glæder mig til at se bedet når det vokser til, og forøvrigt så er jeg hammer misundelig på dine 18 mm ;)
Ja, regnen var godt for flere ting :-0 Og jeg kan godt forstå, at du er misundelig - det ville jeg godt nok også være, hvis jeg ikke havde fået regn.
SletDet bliver så spændende at se, hvordan det kommer til at se ud med tiden og om mine forestillinger holder stik :)
Hej Susanne. Herligt med regnen, så kan jeg godt forstå, at du bare måtte ud. Jeg tror dit bed bliver helt uovertruffent og synes, det er nogle gode tanker du gør dig omkring beplantningen. Det er nok en god idé at klippe katteurten ned, så den kan skyde påny, så får du måske også mere gavn af den.
SvarSletJa, regnens effekt lokkede mig :-)
SletTak, jeg håber også at det bliver godt, når græsserne er vokset mere til. Jeg håber, at jeg får tid til at klippe dem ned i morgen og så tænker jeg, at de skal have det første skvæt vand, hvis der ikke er kommet noget fra "den store bruser" inden da :)
æuuuuuu - vi bliver snydt for regnvejr hele tiden..... så vandmanden må i arbejde. Nok en god ide med et lille hegn til Katteurterne - jeg har store planer om at plante Katterurt langs en havegang i køkkenhaven (indtil jeg så priserne, nu er planen at jeg vil så dem selv) - men vi havde også tænkt at vi ville ha et par tern Rionet langs kanten.
SvarSletDet lyder utroligt, hvis katteurt er meget dyre - jeg synes, at de er rigtig gode til at brede sig.
SletOg jeg tror helt sikkert, at vi vil blive glade for at have et par tern rionet - de er nogle være nogle til at vælte, når de blomstrer.