Gå videre til hovedindholdet

Så skal der spises

Kålsommerfuglen sværmer om min spidskål og det er jeg jo i sagens natur ikke så glad for. Her er den dog fanget i en matrem, for når jeg ser den i spidskålen, så bliver den jaget væk.


Desværre kan jeg ikke sidde vagt døgnet rundt (det gider jeg nu heller ikke), så istedet må vi høste og spise alle de spidskål vi orker.


Og de smager jo fantastisk - sprøde og smagfulde. Her én af vore foretrukne og let-lavede opskrift på spidskål, som vi ofte laver.

Hvidkål med citron og fløde
1 spidskålshoved skæres i tynde strimler og svitses i lidt olie på en pande. Tynde strimler af skallen og saften af 1 citron tilsættes spidskålen sammen med 2-3 spsk fløde. Det hele varmes og og smages til med salt og peber. Pynt evt. med et par kviste persille. God appetit. 

Kommentarer

  1. Mmm, dejlig opskrift! Og sikken smuk sommerfugl!
    Hav en skøn dag,
    Rose
    :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, sommerfuglen er smuk (og endnu mere smuk, hvis man ikke har kål i haven ;-)

      Slet
  2. Umme nums hvor lyder det godt. Opskriften er hermed gemt.
    Øv med sommerfuglene, de er så utroligt smukke, men hvor kan de gøre stor skade. Min mor "sidder vagt" ved hendes grønkål lige nu men jeg tror kampen er tabt.

    Kh. Anne-Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt, at du kan bruge opskriften :-)
      Ja, vi kan jo desværre ikke sidde vagt hele døgnet - alternativet er et net, men ...

      Slet
  3. Hej Susanne.
    Tak for opskriften. Jeg har allerede planlagt at vi skal have spidskål i aften, og jeg tror at jeg skal prøve din opskrift. Ellers kan det også anbefales at lave coleslaw.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det vil du absolut ikke fortryde - retten er bare frisk og skøn - ligesom coleslaw og specielt en sommerslaw er heller ikke værst :-)

      Slet
  4. Tak for opskriften, det ser spændende ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme - den smager rigtig godt :-)

      Slet
  5. Den opskrift hapser jeg... jeg har godt nok ikke spidskål i haven, men sommerkål... så dem vil jeg øve mig på, hvis ikke sommerfuglene kommer først...

    SvarSlet
    Svar
    1. Værsgo' og mon ikke, at du når at få høstet et par stykker, førend det er for sent :-)

      Slet
  6. Den opskrift lyder indbydende.Den skal prøves.

    Ellers er her et tip til kål; Sæt brændenælder i vand i en spand 4-5 dage (skal stå i solen) Det vil stinke som bare pokker :O( Vandet 'bruser' du kålene over med, så slipper både æg og eventuelle larver sit tag i bladene :O)....eller dæk med net....men det gider vi ikke se på ....vel? ;O)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er sikker på, at du finder den lækker :-)
      Enig, net gider vi ikke kigge på og det er sikkert heller ikke helt nemt at få helt tæt. Det kunne være, at jeg skulle på jagt efter brændenælder og måske stanken kan opveje den gode effekt på æg og laver. Tak for tippet det lyder effektivt :-)

      Slet
  7. Uhmmmm, det lyder lækkert, det er fine hoveder du har dyrket:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er rigtig lækkert og ja, de er faktisk blevet rigtig fine og store :-)

      Slet
  8. Hej Susanne.Sjovt nok er der flere på nettet der omtaler madopskrifter,og viser deres afgrøder frem-mig selv inklusive.Dejligt at være selvforsynende.
    God aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi nyder virkeligt pirncippet med fra jord til bord - det er noget helt andet at hente sit eget end at købe det i supermarkederne. Og spændende at følge andres afgrøder og 'høste' tips :-)

      Slet
  9. Det lyder som en nem og lækker opskrift. Den vil jeg også prøve, men jeg må i supermarkedet efter spidskålen, desværre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er ret sikker på, at retten også smager dejlig med en spidskål fra supermarkedet. Rigtig god fornøjelse med spisen :-)

      Slet
  10. Flot billede af sommerfuglen. godt "fanget".
    Tak for opskriften.
    Ha´ en dejlig dag.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...

Burresnerle

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i. De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs. Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande. Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede fo...

O for Oregano

Oregano er en flerårig krydderurt. Den står frisk i haven lige nu og har i denne vinter været "evergreen", sandsynligvis fordi den har været dækket af sne og derfor har haft dyne på, som den har varmet sig under. Så vidt jeg husker, plejer den at visne ned om vinteren! Anemette Olesen skriver i sin bog "Mit Krydderurtekøkken" om sagnet om oreganos oprindelse Sagnet fortæller, at der for længe siden var en konge der havde vældig smukke paladser og haver med velduftende blomster. Af disse blomster blev der fremstillet en kostbar parfume som kongen forærede kærlighedsgudinden Afrodite. Men en dag, da den kostelige parfume skulle overrækkes hende, snublede den yngling, der bar parfumen og krukken knustes. Da blev kongen så vred, at han ville støde sit sværd i ynglingen, men Afrodite stillede sig i vejen og da hun igen trådte til side var ynglingen forvandlet til en oregano. Afrodite tog planten med sig og kom aldrig siden tilbage. Oregano er nem at anvende i...