Gå videre til hovedindholdet

Så du julelysshowet i TV2 nyhederne?

Vores næsten nabo (ja, de bor vel en lille km fra os og her på landet.... ) har godt gang i det årlige julelysshow og idag var der et indslag i TV2-nyhederne om showet.


Hus og have er fyldt med julelys i forskellige farver og figurer. Og der er tilsat lyd, hvis bilens radio indstilles på 99,4. Lysshow er programmeret til at "spille" sammen med julemusikken. Du kan se mere på Ganløse Juls hjemmeside her.

Lokalavisen været forbi og har lavet et lille videoklip med Kim, som har juleshowet og dens programmering som hobby året rundt. Og hvert år tilføjer han nyt at se og høre.


Så skal du/I ud på en køretur i det Nordsjællandske, så er Ganløse Jul et rigtig godt udflugtsmål og du kan se det frem til d. 8. januar 2011. Jeg tror, at det er en dejlig oplevelse specielt for børn, men også dejlig for de voksne.

Og selvom jeg kører forbi stort set hver dag og har set det flere år, så skal jeg da lige holde stille og se lysshowet nogle gange hver december - jeg har allerede været der et par gange.

Kommentarer

  1. IMPONERENDE! Nogen bruger al deres tid på at tænke i planter til haven. Andre på at tilrettelægge det helt rigtige julelysshow. Det må tage afsindig lang tid at få timet lysene, så de følger musikken. Respekt :-)

    Ha´en god dag
    Birgitte

    SvarSlet
  2. Hvor er det vildt! Jeg sidder her med et stort smil :-) Og jeg er ellers slet ikke til den slags..

    SvarSlet
  3. Sad lige og kiggede på hvem der linker til vores hjemmeside www.ganlosejul.dk og fandt din blog.

    Takker for roserne ang. vores Julelysshow :-)

    God Jul :-)
    Familien Lund

    SvarSlet
  4. HOLD da op. Sidder med en lille smil om munden. Imponerende. Er normalt heller ikke til alle de lys, men det her er godt nok i en klasse for sig. Hvordan pokker finder man dog på at lave sådan et værk:):)

    Tak for kigget.......og GOD JUL

    SvarSlet
  5. Jeg ved nu ikke rigtigt...ja der ligger mange timer i det..men - det´er sgu ikke særlig kønt!!

    SvarSlet
  6. @ Birgitte; ja det er et imponerende lysshow, som det må tage rigtig lang tid at programmere - og det er fascinerende at se på live :-)

    @ Helena; ja det er til at blive glad i låget af :-)

    @ Familien Lund; hyggeligt med et besøg fra jer - det er et rigtigt flot lysshow - jeg glæder mig hvert år til, at I "åbner". Det er = december og jul :-) I ønskes også en dejlig jul og tak for showet :-)

    @ Lise Lotte; med sådan et stort "værk", så skal der vist arbejdes mange timer, for at få det til at gå op i en højere enhed. Spm Birgitte skriver, så planlægger vi have året rundt og familien Lund planlægger juleshow :-)

    @ Anonym; ingen tvivl - der ligger rigtig mange timer i det :-)

    SvarSlet
  7. Der må jeg tilstå, at jeg er stået af. Alt det blinken er ikke lige mig. For mig skal det være hvid/gule lys der ikke blinker.
    Det er helt sikkert noget af et blikfang :-) men smag og behag er gudskelov forskelligt :-D

    Ha' en dejlig aften.

    SvarSlet
  8. Hej Heaven
    Du og din familie ønskes en rigtig glædelig jul og godt nytår

    SvarSlet
  9. @ Madam Bæk; jeg synes jo, at så stort et lysshow og opsat på denne måde, er vild fascinerende :-) Men du har ret - smag og behag er forskelligt.

    @ Tim; mange tak og i lige måde. Og tak for at du lige smuttede forbi og lagde en personlig hilsen :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Magnolia gren

Fra stuevinduet har jeg udsigt til magnolia-træet, som står med knopper. Når jeg ser ud på træet, så har jeg en fornemmelse af, at knopperne allerede er hvide, men ved nærmere eftersyn så er knoppen stadig dækket af en  "skal" med sølvgrå hår. På en tur rundt i haven blev jeg fristet og klippede en gren med et par knopper af, som jeg har sat i en vase. Jeg er meget spændt på, om det endnu er for tidligt at drive magnoliaen frem indendørs. Eller om knoppen tører ud isedet - opvarmning med brændeovn gør ikke miljøet bedre! Men det kunne være så dejligt at få en magnoliablomst at se - for der er godt nok lang tid til sidst i april, hvor magnolia-blomsterne var klar til at blomstre sidste år !

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...

Burresnerle

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i. De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs. Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande. Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede fo...