Gå videre til hovedindholdet

Marcipan i rigelige mængder

Eftermiddagen er brugt sammen med søster, hvor sønnike og jeg havde lavet en aftale om, at vi skulle lave konfekt sammen. Det var vildt hyggeligt og fætre og kusine nød det virkelig meget. Og alle var enige om, at vi havde lavet en ny tradition :-)


Vi havde planlagt noget konfekt, hvor børnene også kunne være med bl.a. havregrynskugler og marcipan-kiks med chokolade, som de skulle pynte.


I går havde jeg været på denne side, for at finde opskrifter. Iøvrigt en rigtig god hjemmeside med mange spændende opskrifter, som er værd at besøge, hvis du mangler inspiration til konfekt.

Søster og jeg havde købt rigeligt med marcipan og hvad der ellers hører til af nougat, chokolade. Så der var masser af muligheder for at lave forskellige gode sager. Og da søster er bager, så har hun nogle tips og tricks, som lige giver konfekten den sidste finish :-)












At være to (familier) til at lave konfekten gjorde, at vi fik lavet mange forskellige slags konfekt. Og som sagt fik vi lavet rigtig meget på ganske få timer - vi løber ihvertfald ikke tør i dette år!

Kommentarer

  1. man bliver da helt lækker sulten af at læse dit indlæg;)

    SvarSlet
  2. Det lyder lækkert, men jeg kan nu ikke se, hvad det er for en side, du har været på for at finde nye opskrifter.

    SvarSlet
  3. @ Havehyrde; det var også lækre sager, vi fik lavet :-)

    @ Lisbeth; det kan jeg godt forstå, for jeg havde ikke fået den sat på - linket er der nu!

    Mums, det var også lækkert :-)

    SvarSlet
  4. Uhm, ser rigtig lækkert ud. Kan godt forstå, at det skal være en ny tradition ;-)

    SvarSlet
  5. @ Ina; ja og da søs og jeg talte om det kom det samstemmende fra de to største børn: JAH :-)

    SvarSlet
  6. MUMS, det ser lækkert ud. Vi får også lavet lidt konfekt hvert år sammen med vores drenge og svigerdatter. Vores er lidt mere primitivt kan jeg godt se :)

    SvarSlet
  7. @ Lene; det er skønt at have traditioner og det lyder hyggeligt også hos jer :-)

    SvarSlet
  8. Hvor hyggeligt. Ungerne elsker det. Jeg skal snart lave vaniljekranse og jødekager med mor, søster og nevø. Glæder mig :O)

    SvarSlet
  9. Sikke kreative I er :) og ungerne hygger sig, det kan man se. Lækkert med hjemmegjorte søde sager.

    SvarSlet
  10. Hej Susanne..
    Hvor ser det hyggeligt ud :)
    Jeg vil da lige tjekke den hjemmeside du har lagt ud - for vi har også planer om lidt hjemmelavet konfekt i år. Og det er jo altid rart med lidt inspiration :).
    Mange hilsener Karina

    SvarSlet
  11. Det er da også så meget sjovere at være sammen om at lave konfekt. Som jo i øvrigt er en fortrinlig gave. I sær når det er så lækket, som det ser ud til at være hos jer :-)

    Ha´en god dag
    Birgitte

    SvarSlet
  12. Det ser lækkert ud. Får lyst til at smage.
    Hyggeligt at være flere om det.
    Tak for kigget.

    SvarSlet
  13. Hvor SER det lækkert ud! Man kan godt se at der er et proffesionelt touch over det :-)

    SvarSlet
  14. @ Susanne; det var ren råhygge :-) Håber I kommer til at hygge lige så meget med småkagerne :)

    @ Ulla; ja de nød virkelig hinandens selskab og det gjorde vi søstre også :-)

    @ Karina; der er masser af dejlig inspiration og noget for enhver smag - jeg er sikker på, at I også kan finde noget I har lyst til at forny med :-)

    @ Birgitte; tiden gik bare så hurtigt og det er jo et godt tegn på, at det var sjovt at lave det sammen. Det er da en rigtig god idé, at lave små gaver af hjemmelavet konfekt - pakket ind i silofan og med en rød sløjfe, så er det da en rigtig jule-gave :-)

    @ Aase; det kan jeg godt forstå og jeg kan heller ikke engang smage, for det står hos søster endnu. Det var for vådt til at pakke sammen :-)

    @ Helena; ja, det var dejligt, at få et par tips fra bager-søster. Og hun ville lige give endnu et professionel touch på det, som vi ikke nåede igår, når det sidste er tør - det bliver så flot :-)

    SvarSlet
  15. Uhhhhhhmmmmmm..... sku' ha' kastet mig over det i stedet for lakrids pebernødder :) Håber jeg når det i år, men ellers må det blive i januar - det er såmænd sket før :)

    SvarSlet
  16. Hvor ser det hyggeligt og lækkert ud! skønne billeder:-)

    SvarSlet
  17. @ AnneMwette; ja der har såmænd også været år her, hvor jeg ikke har nået marcipanen ikke engang i januar - og det har vi ikke taget skade af ;-)

    @ Prikker i luften; billederne støtter stemningen rigtig fint :-)

    SvarSlet
  18. Uhm det ser superlæks ud... tænderne løber næsten i vand :)

    SvarSlet
  19. @ Bettina; vi glæder mig også til at få det hjem og SMAGE :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Magnolia gren

Fra stuevinduet har jeg udsigt til magnolia-træet, som står med knopper. Når jeg ser ud på træet, så har jeg en fornemmelse af, at knopperne allerede er hvide, men ved nærmere eftersyn så er knoppen stadig dækket af en  "skal" med sølvgrå hår. På en tur rundt i haven blev jeg fristet og klippede en gren med et par knopper af, som jeg har sat i en vase. Jeg er meget spændt på, om det endnu er for tidligt at drive magnoliaen frem indendørs. Eller om knoppen tører ud isedet - opvarmning med brændeovn gør ikke miljøet bedre! Men det kunne være så dejligt at få en magnoliablomst at se - for der er godt nok lang tid til sidst i april, hvor magnolia-blomsterne var klar til at blomstre sidste år !

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...

Burresnerle

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i. De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs. Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande. Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede fo...