Gå videre til hovedindholdet

Byggeplads i haven

Haven ligner fortsat en byggeplads efter, at vi har bygget nye stakitter/rumdelere og forbedret den gamle terrasse. Og på trods af, at vi har ryddet sammen, så affaldet ligger i et hjørne, så er vi stadig ikke helt færdige med projektet. Jeg gik igår aftes igang med at lægge fliser på bagsiden af et af stakitterne til en lille bænk i aftensolen. Så endnu en byggeplads er startet!

Og så var det jo jeg håbede, at jeg kunne arbejde videre idag efter arbejde. Men jeg synes ikke lige vejret har været til det - blæst, regn og endda haglbyger har hærget. Så der har kun været lyst til en hurtig rekognosering i haven.

Men så imorgen da, hvor det vil være rigtig skønt at komme i haven og få brugt lidt fysik, efter at have undervist 24 ergoterapeuter og fysioterapeuter en hel dag i elastisk taping. Eller efter endnu en undervisningsdag på torsdag. Forhåbentligt er vejrguderne med mig og alle I andre haveglade, så der er tørvejr en del af dagen (læs eftermiddagene) og så vi kan komme i haven :-)

Kommentarer

  1. Det skal jo være galt før det bliver godt, og mon ikke vi får godt vejr på torsdag.

    SvarSlet
  2. Jamen, det har du da så evig ret i :-) Regnen er selvfølgelig nødvendig, men tørvejr om eftermiddagen er ikke at foragte ;-)

    SvarSlet
  3. Sådan havde vi det hele sidste sommer, og inden længe går vi i gang igen med udvidelse og renovering af den sydligste terrasse. Glæder mig til arbejdet er gjort, men bestemt ikke til roderiet igen. Men som Sussi siger det skal være skidt før det bliver godt;-)

    SvarSlet
  4. Kan også godt sætte mig i dit sted. Det føles anstrengende med alle de projekter jeg kan sætte i gang i haven. Hvornår lærer jeg at afslutte dem lidt hurtigere inden jeg starter et nyt.
    Krydser fingre for at det går kvikt og smertefrit for dig.

    SvarSlet
  5. Hej Madam Bæk
    Det er så dejligt, når det hele er overstået, men processen med at få det planlagt og udført er også rigtig spændende. Jeg håber, at vi får lov til at følge lidt med i "roderiet" undervejs :-)

    SvarSlet
  6. Hej Vibe
    Uha, det var et ømt punkt ;-) Ja har det også med at have flere projekter igang samtidigt. Men pludseligt går det hele op i en højere enhed og flere projekter afsluttes samtidig :-)

    Tak, tror det går ok - elsker processen med at se idéerne vokse :-)

    SvarSlet
  7. Kender det alt for godt med flere projekter på en gang, og byggepladslooket. Vi har planer om at bygge en mur i sommer stedet for et faldefærdigt hegn på den ene langside af haven. Så lige nu går jeg og siger til mig selv, at min have er altid er flot i nærbilleder. Man må fokusere på det positive. Det bliver jo godt, når det er færdigt ;-)

    SvarSlet
  8. Det er godt for køkkenhaven :-)
    .... og når det er sagt, så går jeg og savner de varme, vindstille dage - øv!

    SvarSlet
  9. Hej Ina
    Ja man bestemmer jo selv, hvordan man ønsker at andre skal se ens have ;-) Mon vi får lov at se med på det kommende byggeprojekt?

    Hej Mette
    Ja, det er godt for alle planterne :-) Men jeg savner også - vi har været så godt forvendt i de sidste par måneder, så vi er blevet helt afhængige :-)

    SvarSlet
  10. Kender det alt for godt med at rode i haven men det er jo også dejligt at få gjort nogle af alle de ting man går og drømmer om..
    Ja der er lidt langt indimellem de gode dage hvor man kan gå og "rode" i haven..
    God fornøjelse med projektet..
    Hilsen Karina

    SvarSlet
  11. Jeg kender det også, men dejligt når det er udført. Glæder mig til at se det færdige resultat! :-) Og så skal jeg da også lige love for vi har haft vind og hagl, øv slet ikke sjovt...

    SvarSlet
  12. Hej Karina
    Det er lige netop det - at få drømmene virkeliggjort er den stor tilfredsstillelse og alt roderiet værd :-)

    Hej Flora
    Det er superdejligt, når det er gjort og man kan nyde det færdige resultat :-) Jeg viser gerne det færdige resultat, når ...

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Magnolia gren

Fra stuevinduet har jeg udsigt til magnolia-træet, som står med knopper. Når jeg ser ud på træet, så har jeg en fornemmelse af, at knopperne allerede er hvide, men ved nærmere eftersyn så er knoppen stadig dækket af en  "skal" med sølvgrå hår. På en tur rundt i haven blev jeg fristet og klippede en gren med et par knopper af, som jeg har sat i en vase. Jeg er meget spændt på, om det endnu er for tidligt at drive magnoliaen frem indendørs. Eller om knoppen tører ud isedet - opvarmning med brændeovn gør ikke miljøet bedre! Men det kunne være så dejligt at få en magnoliablomst at se - for der er godt nok lang tid til sidst i april, hvor magnolia-blomsterne var klar til at blomstre sidste år !

Før og nu - del I

I de seneste par weekender har jeg været på havevandring i haven sammen med dels et hold venner og dels svigerfamilien. Det var lang tid siden alle have været her, så det var lidt sjovt at vise rundt og vise det, som jeg har fået lavet den sidste års tid. Inspireret heraf har jeg derfor skrive lidt om det - dette er det første indlæg ud af et par stykker. Ligusterhækken blev fjernet i efteråret 2011. Hækken var meget fyldig og var på de bredeste steder 2 meter. Det gav mig derfor en del mere jord at arbejde med. Stakittet kom ret hurtigt op og har givet en rigtig god ramme om haven. Hvor er det skønt at jeg ikke skal bede mine forældre om at hjælpe med at klippe den brede og 2 meter høje hæk. Nu kan vi sammen bruge tiden på andre mindre tunge opgaver. Jeg var meget i tvivl om, hvordan jeg skulle slutte op mod stakittet, for at slå plæne mellem stolperne fandt jeg ikke specielt tiltrækkende. Men det er sørme endt med, at der er lavet et bed hele vejen langs stakittet - d...

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.