Gå videre til hovedindholdet

Gult med struktur

De gule prikbladet fredløs er sprunget ud i det gule forhavebed. De har en tendens til at brede sig, så de skal holdes i ave. Men bortset fra det, så holder jeg meget af den smukke gule blomster.


Den prikbladede fredløs står sammen med planter med andre bladstrukturer, hvilket giver liv i bedet. På billedet ses i forgrunden de lancetformede blade fra dagliljer. Og bagved anes en stedsegrøn med en helt anden bladstruktur.

I forhaven er der også en del gule lærkesporer. De er selvsået og denne har fundet vej i en op over en flok efeu (én af de sidste rester af efeu i haven).


Sammen med lærkesporen står en selvsået stinkende nyserod. Nyserodens savtakkede, spidse og stive blade danner en fin kontrast til de bløde og runde blade på lærkesporen.


Denne kombination synes jeg bare er skøn sammen de luftige gule blomster fra lodden løvefod sammen med de gule kompakte spidser fra den stedsegrønne. Og så passer de så fint sammen i farven.

Kommentarer

  1. Jeg har aldrig været specielt glad for gul - meeeeen, det er der blevet lavet om på, og heldigvis. Der er så mange muligheder for at lege med løv og blomster i de gule toner. Fed kombination af løvefoden og de friske spidser.

    SvarSlet
    Svar
    1. Gule blomster har generelt ikke været en populær farve i haven, men som du siger, så er der mange der er blevet 'omvendt'. Og det kan jeg godt forstå, for der er jo rigtig mange muligheder.
      Jeg er også vild med den kombination, som bare står så flot sammen :-)

      Slet
  2. Fine sammensætninger - gult er ikke så tosset, som det har været.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret - gult vinder heldigvis indpas :-)

      Slet
  3. Hvor ser det godt ud.
    Tak for kigget.
    Ha´ en god aften.

    SvarSlet

Tilføj en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Pæon-aften

Jeg havde en dejlig tirsdag aften, idet jeg var i Hvalsø hos Pæoneksperten. Jeg var så heldig at jeg havde fået lokket min søster med dertil. Arrangementet foregik i pæonhaven, hvor vi havde lejlighed til at gå rundt og nyde alle de dejlig pæoner - og der er rigtig mange forskellige!


Claus Dalby var i haven for at fortælle om sin bog 'Bonderoser og pæoner'. Men lige inden Claus gik på,   så svarede Thomas fra Pæoneksperten på konkrete spørgsmål vedrørende pæoner.

Og jeg blev da lige en kende klogere i forhold til den forestående flytning af min pæon. Thomas fortalte, at for at sikre blomstringen, skal den deles, sådan at der er 3-5 rodskud (tror jeg nok, at han kaldte dem) på hver plante. Pæonen stimuleres derved til at danne nyt rodnet og dermed blomstre - så tager det forhåbenligt ikke mange år, før den blomstrer igen.


Claus er en god fortæller og er god til at krydre sin viden omkring pæoner med små anekdoter fra haveverdenen. Han fortalte bl.a. om hvordan Itoh hybriderne er…

Succes med tomater - eller ikke

To af mine seks tomatplanter i drivhuset står fint i år og de første røde tomater, er snart klar til høst.  
De fire andre planter står halvvisne i toppen og er nogle pistne eksemplarer - tilmed er rigtig mange af tomaterne angrebet af giffelråd. Og jeg kan fornemme på FB-gruppen "Tomat entusiaster", at mange andre tomatdyrkere også har problemer med giffelråd.

Disse tomater har jeg plukket af i dag. I min hånd har jeg alle de små tomater så det drejer sig om en hel del. Heldigvis smitter giffelråd ikke fra plante til plante, men der er ingen fordel ved, at planten skal bruge energi på at vokse disse tomater store - de bliver ikke spiselige alligevel!

Så vidt jeg kan læse mig til, så er der flere forskellige teorier om, hvorfor giffelråd opstår; for ujævn vanding, for meget varme eller ubalance i næringsstofferne.

Så kan jeg jo begynde at evaluere:

Ujævn vanding; synes jeg har været mere flittig med vandingen i år ift. tidligere år og jeg plejer ikke at have de store probleme…

Ukrudt top tre

Alle kæmper vist med hvert sit ukrudt i haven - jeg gør ihvertfald. Ina fra Anna's plads havde forleden dag et indlæg om de tre 'værste' ukrudt i hendes have. Den tråd vælger jeg at tage op.


Helt uden overdrivelse og yderligere overvejelse, så går første pladsen til skvalderkålen. Den er (næsten) umulig at komme af med og breder sig vildt og voldsomt, hvis den får lov. Jeg har endnu ikke lykkedes med at få ryddet et bed for skvalderkål, for blot et enkelt lille stykke rod, bliver hurtigt til et helt bed.

Der er dog en del forslag til planter, som kan klare sig mod skvalderkålen og lukke af for lys til dens fotosyntese og dermed hindrer den i at vokse - se bl.a. denneartikel. Berit fra Irishaven har skrevet et indlæg om kulsukker mod skvalderkål og jeg har selv skrevet et indlæg om stor tusindstråle.


Andenpladsen går til dette ukrudt, som jeg måtte finde navnet på i Ukrudtsnøglen. Jeg fandt frem til, at det må være en lav ranunkel.  Den spreder sig ivrigt i græsplænen og …